Nederlandene vil ikke længere kaldes Holland

Jyllands-Posten publicerede den 5. oktober 2019 en artikel med overskriften “Holland vil ikke længere kaldes Holland.” Artiklen gengav en interessant udvikling, som man kan læse om herunder. Men først skal der fastslås at overskriften ikke er korrekt. Derfor ændringen på dette site til “Nederlandene vil ikke længere kaldes Holland”, fordi sådan er det nemlig: Nederlandene kaldes alt for ofte – fejlagtigt! – for ‘Holland’, især i Danmark.

Her følger JP’s artikel:

I et forsøg på at opdatere landets image i resten af verden vil Holland ikke længere hedde Holland.

Holland er det navn, man i Danmark i daglig tale kalder Nederlandene. Men det skal vi måske til at vænne os af med. For i Holland ønsker man at gøre op med det navn, der faktisk kun henviser til to provinser af i alt 12 i landet, nemlig Noord-Holland og Zuid-Holland.

Det skriver TV 2 på baggrund af det hollandske medie De Volkskrant.

Flere organisationer og regeringen i Holland ønsker, at man i stedet fremover bruger landets officielle navn “Nederlandene” i et forsøg på at opdatere landets image i resten af verden.

For det at sige, at man kommer fra “Holland” giver et klichéfyldt billede af tulipaner, møller, ost og ukrudt, mener Udenrigs- og miljøministeriet – og det vil man gerne væk fra. Hvis det står til ministeriet, skal der fremover kun refereres til Nederlandene.

Hollands pendant til Visit Denmark hedder Holland.com. Det blev oprindeligt valgt, fordi det er nemmere for udlændinge at udtale. Men det refererer som nævnt kun til to provinser, og det er ikke særligt hensigtsmæssigt, når landet forsøger at lokke turister væk fra Amsterdam og ud i de mindre kendte destinationer i Holland, mener ministeriet.

»Vi modsiger vores handlinger. Det (Nederlandene, red.) er vores officielle navn på vores land,« siger en talsmand fra ministeriet til De Volksrant.

Og turistorganisationerne synes at være enige om, at det er det nederlandske image, der skal formidles, hvilket ifølge talsmanden skal give Nederlandene et skub i eksport, turisme, sport, kultur, normer og værdier.

»Vi ønsker at profilere Nederlandene som åben, ressourcefuld og inkluderende,« siger talsmanden.

Hvorfor nu? Jo, navneskiftet skal promoveres, når det europæiske Melodi Grand Prix løber af stablen i 2020 i Rotterdam.Det er ifølge organisationerne en fremragende mulighed for at sætte det “nye” navn på kortet internationalt.

»180 mio. seere, tre aftener er en fantastisk mulighed for kommunikation og markedsføring,« sagde Nederlandenes branding-konsulent, Carolien Gehrels, til 225 kommunikationsfolk på en kommunikationskongres i Utrecht.

Ifølge Jos van der Sterren, der er chef for turismeakademiet ved Breda Universitet, er det nye tiltag »spændende.«

»Billedet af Holland er møller, træsko og tulipaner. Jeg forstår godt, at man vil have nogle andre ikoner. “Nederlandene” omfatter det hele,« siger han.

Imageforandringen er et arbejde, der foregår mellem regeringen, turistorganisationer og private aktører.

Kilde:
https://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE11665168/holland-vil-ikke-laengere-kaldes-holland/

Belgiens tronskifte: Ritzaus finder på ‘fakta’ igen

Den forrige uge har der i den danske presse været en lind strøm af rapporter, mest direkte overtaget fra Ritzaus, om Belgiens nye konge.  I anledningen præsenteres der samtidigt en masse fakta om landet. Og, som sædvanligt, berettes der om Belgiens tre officielle sprog: fransk, tysk og… ‘flamsk’. Der har sådan set kun været en enkel artikel, der kalder landets største sprog ved dets rette navn: nederlandsk. Men det er ikke engang den værste bummert!

Se lige videoklippet, der hører til ovennævnte artikel: Ekspert: Belgien vil falde fra hinanden

“Belgiens tronskifte: Ritzaus finder på ‘fakta’ igen” verder lezen

Politikens dobbelte standard mht. landenavne

I det forrige indlæg (Breaking News: Avisen Politiken foretrækker de officielle landenavne), berettes der om, hvordan Politiken i visse tilfælde, fx mht. landet Myanmar, tidligere kendt som Burma, holder sig til de officielle betegnelser. Da “Nederlandene” er den officielle betegnelse for det land, som de fleste her i Danmark kalder for “Holland”, burde denne retningslinje vel også gælde her? Den danske journalist Kaj Spangenberg, som er medlem af vores forening, reagerede prompte ved at sende følgende brev:

“Politikens dobbelte standard mht. landenavne” verder lezen

Breaking News: Avisen Politiken foretrækker de officielle landenavne

I en artikel på Politikens online debat-sektion, i serien “Læsernes Redaktør”, hvor Bjarne Schilling diskuterer Politikens journalistik, beretter han om nogle typiske læserbreve, som påpeger fejl, som redaktionen ikke selv betragter som egentlige fejl. Mens han gør rede for, hvad der plejer at svare til disse henvendelser, gøres der en opsigtsvækkende udtalelse mht. landenavne, som også burde anvendes på “Holland”/”Nederlandene”-problematikken.

Læs artiklen her: Derfor slipper du ikke for Wulffmorgenthaler.

“Breaking News: Avisen Politiken foretrækker de officielle landenavne” verder lezen