Forsvarsministeriet omtaler Nederlandene korrekt. De danske medier burde følge trop, men gør det desværre ikke. Hvornår skifter de kurs? Det kunne de godt i tilfældet Hviderusland, som nu kaldes overalt Belarus. Hvorfor ikke når det drejer som nabolandet Nederlandene?
Her følger hele pressemeddelelsen fra minister Jakob Ellemann Jensen:
Danmark vil donere 19 F16-kampfly til Ukraine.
Regeringen er nu parat til at donere danske F16-fly sammen med Nederlandene.
20. august, 2023 – Kl. 17.55
Volodymyr Zelenskyj landede i Skrydstrup sammen med sin kone Olena og blev taget imod af kronprinsesse Mary og statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsmininster Jakob Ellemann-Jensen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).Volodymyr Zelenskyj landede i Skrydstrup sammen med sin kone Olena og blev taget imod af kronprinsesse Mary og statsminister Mette Frederiksen, forsvarsmininster Jakob Ellemann-Jensen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Forsvarsministeriet. Danmark har sammen med Nederlandene stået i spidsen for etableringen af den internationale træningskoalition på F16-kampfly. Koalitionen blev annonceret på NATO-topmødet i Vilnius sammen med ni andre allierede og skal sikre træning af det ukrainske luftvåben i anvendelsen af bl.a. F16-kampfly.Regeringen er nu sammen med Nederlandene parat til også at donere F16-fly til Ukraine, der længe har været efterspurgt af Ukraine. Kampflyene skal bl.a. bidrage til, at Ukraine kan forsvare sit luftrum mod Ruslands ulovlige aggression. Danmark vil arbejde for, at andre lande tilslutter sig koalitionen og bidrager til den ukrainske forsvarskamp.– Træningen af ukrainske piloter er første, nødvendige skridt til at give dem færdigheder og forudsætninger til kunne anvende flyene. Næste skridt til at sikre Ukraines luftrum er, at Vesten stiller kampfly til rådighed for piloterne til Ukraines kamp mod den russiske invasion. Det vil tage tid, før det sker. Regeringen har fået opbakning fra Det Udenrigspolitiske Nævn til en gradvis donation af 19 danske F16-kampfly til Ukraine, siger forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen.- Danmark står stålfast ved Ukraines side, og donationen af F-16 kampfly er endnu et klart eksempel på vores urokkelige støtte til Ukraines frihedskamp mod den forsatte russiske aggression. Danmark vil gøre alt, hvad vi kan for at udvide koalitionen, sådan at flere lande kan hjælpe med levering af de F-16 kampfly, som Ukraine mangler for at styrke sit luftforsvar, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.– Det er vigtigt, at vi fortsætter vores stærke støtte til Ukraine, og at vi hjælper Ukraine med at styrke forsvaret af det ukrainske luftrum mod Ruslands fortsatte angreb. Første skridt vil være træning af piloter, hvilket vi nu går i gang med. Jeg er glad for den brede opbakning fra et stort flertal af Folketingets partier, siger forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen.En donation af F-16 kampfly forudsætter amerikansk juridisk tilladelse til overførsel af kampflyene til Ukraine. Derudover afhænger en endelig donation af kampfly af træning og de rette forudsætningsskabende støttestrukturer i Ukraine til at anvende kampflyene. Donationen vil ske gradvist, så det ikke påvirker Danmarks planlagte overgang til F35 kampfly.Udgifter forbundet med donationen forudsættes finansieret inden for Ukrainefonden.