Home » Baggrundsinformation » Hvorfor ikke Holland?

Hvorfor ikke Holland?

Hvorfor ‘Nederlandene’ og ‘nederlandsk’? En række gode grunde

1. Nederlandene og nederlandsk er de officielle betegnelser på dansk. I Folketinget og i EU-regi bruger Danmark kun disse termer, aldrig Holland og hollandsk.

2. I rejsepas er den danske betegnelse da også Nederlandene.

3. Det nederlandske udenrigsministerium har gennem ambassadøren i København protesteret imod den hyppige anvendelse af ‘Holland’ og ‘hollandsk’ og har bedt om, at man anvender de officielle betegnelser. Dette har fået det danske Udenrigsministerium til at give opfordringen videre til alle sine medarbejdere (se: opfordringen fra den nederlandske ambassadør).

4. Der er kun to ud af tolv nederlandske provinser, der bærer navnet Holland. Der kan derfor opstå forvirring, når provinserne Nord- og Syd-Holland på dansk siges at ligge i ‘det vestlige Holland’. Det er også forvirrende, når Friesland af danskere placeres i Nordholland og provinsen Limburg i Sydholland. I øvrigt har provinsen Friesland, der officielt er tosproget med bl.a. gade- og byskilte på frisisk og nederlandsk, tidligere afsat penge til en oplysningskampagne rettet mod udlændinge, så de kan lære at forstå, at Friesland ikke er ‘hollandsk’ og ej heller ligger i Holland.

5. I Danmark undervises der kun i nederlandsk. Hverken i hollandsk eller flamsk.

6. Sproget i den belgiske delstat Flandern hedder ikke flamsk, men nederlandsk. Der eksisterer en sprogunion mellem Flandern og Nederlandene: ‘De Nederlandse Taalunie’. Det drejer sig altså om en international aftale. Begge lande har aftstået deres ret til at føre en egen sprogpolitik til den fælles institution i Den Haag. At dele sproget op i hollandsk og flamsk er derfor forkert. Ved at bruge denne opdeling, holdes desuden en misvidende fejl i live til skade for den rette forståelse af tingenes tilstand.

7. Det handler om at være konsekvent. Sproget i den sydlige del af Belgien kaldes ikke vallonsk, men rigtigt nok fransk. I Østrig tales der ikke østrigsk, men tysk. Det samme gælder de tysktalende dele af Schweiz, hvor man ikke taler ‘schweizisk’, så lidt som man i det tidligere Jugoslavien talte ‘jugoslavisk’. I sådanne forbindelser er den danske uvidenhed nærmest gribende.

8. Nederlandene har aldrig betegnet sig selv som Holland. Kun i en kort periode – i årene1806-10, da Nederlandene var besat af Napoleon – fik landet – imod dets vilje vel at forstå – tildelt navnet Holland (Royaume de Hollande eller Koninkrijk Holland, opdelt i en række departementer).

9. Den nuværende stat Nederlandene opstod i slutningen af 1500-tallet, som en union af syv provinser, ‘De Zeven Verenigde Nederlanden’, altså ‘De syv forenede Nederlande’ og ikke ‘de Syv forenede Hollande’.

10. Den nuværende stat Nederlandene løsrev sig i slutningen af 1500-tallet fra et større område, der stort set svarer til Benelux-området i dag og som blev kaldt De Zeventien Provinciën, de 17 provinser. Efter løsrivelsen blev den tilbageværende del (stort set det nuværende Belgien og Luxembourg) kaldt de Spanske Nederlande, derefter de Østrigske Nederlande, også i Danmark.

11. I Norge hedder det Nederland, i Sverige Nederländerna. Når broderfolkene kan, burde Danmark – som af alle har haft mest kontakt med Nederlandene – også være i stand til at skelne mellem Holland og Nederlandene.

12. På tysk og på svensk bruges Holland engang imellem for at betegne hele Nederlandene. Denne sprogbrug bliver kaldt ”salopp”, altså meget informelt. I Danmark bliver denne informelle sprogbrug gjort til norm, og sprogbrugen i Folketinget eller EU bliver betragtet som elitær i stedet for det, den faktisk er: Utvetydig og med respekt for et andet land og dets folk.

13. Nederlænderne selv bruger betegnelsen Holland engang imellem på nederlandsk som stilistisk variant for hele landet i kommercielt eller marketingssprog, men det er altid i forhold til ordet ‘Nederland’. Ingen vil kunne drømme om at kalde regeringen i Haag ‘den hollandske regering’.

14. At ‘nederlandsk’ og ‘Nederlandene’ skulle lyde unaturligt, som nogle indvender, er kun et spørgsmål af at vænne sig til det. TeleDanmark blev til TDC på én dag, uden at nogen har haft problemer med det.

15. Sprogbrugen kan ikke foreskrives, kun beskrives, siger de sproglærde. Ja, dette gælder for det helt almindelige ordforråd, men ikke for lande- og sprogbeskrivelser. De er alment fastlagt. Rhodesia blev til Zimbabwe, Zaire til Congo på én dag, uden at nogen har haft problemer med det. Og for at være så korrekt som mulig bruger nu danske medier (bl.a. Politiken) Kosova i stedet for Kosovo og Moldova i stedet for Moldavien. Denne politiske korrekthed gælder mærkeligt ikke et så nærtstående land som Nederlandene. Hvorfor må dette land i danske medier fortsat finde sig i at blive kaldt ”Holland”?

16. Danskerne skiftede på rekordtid den oprindelige og ældgamle – og i øvrigt stadig rigtige – danske betegnelse for EU-hovedstaden Bryssel ud med Bruxelles (som også officielt bærer sit nederlandske navn, Brussel). Det kan altså meget godt og endnu hurtigere lade sig gøre at lære nye betegnelser.

17. Det hedder Benelux, ikke Beholux. Det må der da være en grund til – og det er der! Nemlig, at Benelux står for België/Belgique-Nederland-Luxembourg. Når dette ikke falder i øjnene umiddelbart hos danskere, skyldes det givetvis, at man tror, at Holland og Nederlandene er identiske størrelser. Altså at Nederlandene bare er en anden betegnelse for ‘staten Holland’.

18. Dansk Sprognævn skriver i Nyt fra Sprognævn (nr. 2, 2002), at “der findes gode grunde til at bruge Nederlandene, nederlandsk, nederlænder.” Jamen, så bør disse ‘gode grunde’ da finde anvendelse!

19. Hvis det er lige meget om den flamske maler Rubens ofte kaldes hollænder, som en dansk professor hævder, da ordet hollænder ifølge ham kan bruges i en mere generel betydning, så er det som om H.C. Andersen blev kaldt svensker i udlandet. Men det ville de fleste danskere nok protestere imod, for det er ukorrekt. Ja, det er lige så korrekt som Rubens var en hollandsk maler. Ligesom danskerne ville finde det unaturligt og direkte forkert, hvis man i udlandet konsekvent kaldte Danmark ‘Jylland´ og placerede København i enhver skriftlig eller mundtlig omtale på den jyske halvø. Men det er lige præcis sådan, at Nederlandene behandles!

 


Post a Comment