Er det nu korrekt eller ukorrekt at sige “Holland” i stedet for “Nederlandene”, når man snakker om det lille kongerige i Vesteuropa? Og hvem er det i det hele taget, der bestemmer, hvad der er korrekte og ukorrekte betegnelser her i Danmark? De fleste her vil ret hurtigt tænke på Dansk Sprognævn i denne sammenhæng. Men i virkeligheden har sprognævnet har intet at sige her.
I årenes løb har mange, som vi fra foreningen har forsøgt at overbevise, henvist til en udtalelse fra tilbage i 2002, hvor Dansk Sprognævn behandler spørgsmålet, og bl.a. har skrevet at ”Holland” ikke kan regnes for ukorrekt.
Og dermed er for mange sagen afgjort. Men de må gerne tro om igen! Som Dansk Sprognævn nemlig selv gentagne gange har slået på, så kan de kun sætte standarder for dansk grammatik og retskrivning. Men mht. ordenes betydning er de blot beskrivende og ikke foreskrivende!
Foreningen “Nederlandsk Nu” har mange gange været i dialog med Dansk Sprognævn, og nu igen på det seneste i et forsøg på at få redegjørt baggrunden for deres udtalelse. Det sidste svar var meget interessant…