Sabine Kirchmeier: “Der er altid noget nederlandsk, der spøger bagved”

Danmarks Radio har i den seneste tid gjort godt brug af den særlige ekspertise, som Sabine Kirchmeier råder over. 

Den tidligere direktør for Dansk Sprognævn er således blevet hevet ind i studiet hos P1 og senere hos P4 i forbindelse med udsendelser om det danske sprog.  

P1 programmet ”Klog på Sprog” viede d. 8.januar 2021 en hel udsendelse på sømændenes sprog. 

Nærmere sagt var der fokus på de mange udtryk, der via søfarten er sivet ind i det danske sprog. Hvor stammer disse udtryk fra?

– Mange af dem kommer fra nederlandsk, siger Sabine Kirchmeier i udsendelsen, 

– Især nederlandsk og frisisk har været leveringsdygtige i høj grad i ord og udtryk, fortsætter hun.

– Det kan fx være ord som lod, skot. Der er rigtig mange af dem. Bedding fx. er også et ord, der kommer fra nederlandsk.

– Når man begynder at kigge på dem, er der altid et eller andet nederlandsk, der spøger bagved, siger Kirchmeier.

– Hvad så med “at bringe et skib flot”? Det har jo næppe noget at gøre med, at det er særligt pænt at kigge på? spørger radioværten Adrian Hughes.

– ‘Et skib der er flot’, kommer fra nedertysk eller nederlandsk, svarer Kirchmeier. Hun tilføjer at ordet er beslægtet med at flyde og at det efterhånden har fået en anden betydning:

– På dansk har man efterfølgende udviklet ordet flot til også at betyde ‘pænt’. 

Sekvensen kan høres ca.12.20 min. inde i udsendelsen : https://www.dr.dk/radio/p1/klog-pa-sprog/klog-pa-sprog-2021-01-08

Den 24. marts 2021 gæstede sprogforskeren Kirchmeier igen DR, denne gang P4 programmet ‘Formiddag på 4’eren’. 

Her vælger Sabine Kirchmeier bevidst landebetegnelsen Nederlandene, når der er tale om hvor meget undervisning på engelsk, der forekommer i de enkelte europæiske lande. 

– På danske universiteter er der allerede en hel del uddannelser, som kun foregår på engelsk, siger Kirchmeier. Og dermed ligger Danmark i top:

– I forhold til Europa kan vi sammenligne os med finnerne, som også ligger meget højt, og Nederlandene.

Sekvensen kan høres fra ca. 33.30 min. inde i udsendelsen:

https://www.dr.dk/radio/p4/formiddag-pa-4-eren/formiddag-pa-4-eren-2021-03-24

Sabine Kirchmeier bruger bevidst og konsekvent betegnelserne nederlandsk for sproget og Nederlandene for landet. Det er meget glædeligt. Det er et eksempel til efterfølgelse.

Første nederlandske grammatikbog på dansk

En interessant kritik fra sprogforsker Peter Bakker, Aarhus Universitet om den første danske grammatiklærebog for nederlandsk. Jeg citerer fra websted Lingoblog: “Nederland er landet, som I danskere kalder for “Holland”, og sproget hedder “nederlandsk”, ikke “hollandsk”. Holland er en lille del af Nederlandene. Det er de officielle navne. Heldigvis kalder Flemming Ravn sproget ved dets rette navn. Han er autodidakt i sproget, og han har skrevet bogen, fordi han kan lide sproget.”

Her følger Bakkers kritik af bogen. https://www.lingoblog.dk/nederlandsk-grammatik-og-ordforraad-en-laerebog/?fbclid=IwAR2W3J-6ekqIJbI9wODS4G6X1bDfGt6YbR1B-x_N1KvWmttRmJZTZRa5OU4

Nederlandsk. Grammatik og ordforråd. En lærebog.

09/02/2021 Af Peter Bakker

Ifølge forfatteren Flemming Ravn, som underviser i sprog på gymnasiet, er bogen den første nederlandske grammatikbog på dansk. Så vidt jeg ved, har han ret. Der findes dansk-hollandsk ordbøger (de mener vel ”nederlandsk”), og der er nogle få parlørs for nederlandsk på dansk, men ikke nogen grammatik.

Skaermbillede 2021 02 01 kl. 12.18.27
Sprogforvirring: Hvad er hollandsk, og hvad er nederlandsk?

Nederland er landet, som I danskere kalder for “Holland”, og sproget hedder “nederlandsk”, ikke “hollandsk”. Holland er en lille del af Nederlandene. Det er de officielle navne. Heldigvis kalder Flemming Ravn sproget ved dets rette navn. Han er autodidakt i sproget, og han har skrevet bogen, fordi han kan lide sproget.

Det var en blandet oplevelse at læse bogen. Jeg synes, den var overraskende spændende at læse, og jeg lærte en masse om mit eget sprog og om dansk, men der var også nogle, lad os sige, overraskende ting i bogen.

Hedvig Skirgård har en blog, der hedder “Humans Who Read Grammars”. Jeg er én af dem, der gør. Jeg læser oftest grammatikker af eksotiske sprog, ikke sprog jeg kender. Jeg har i hvert fald en del erfaring i grammatiklæsning. Denne grammatik er unik i sin metode, og det kunne føre til en ny trend inden for grammatikskrivning.

Data til grammatikker kommer generelt, afhængigt af typen, fra en af følgende kilder:

  1. Feltarbejde: Lingvister samler data (ord, beretninger, lister af bøjninger) – helst via lydoptagelser – og prøver så at finde systemet for at lave en systematisk sprogbeskrivelse.
  2. Publicerede gamle tekster: Det er specielt tilfældet med døde sprog som latin og hittitisk, men også mange andre grammatikker er baseret på, hvordan mennesker skriver. Russerne plejede især at citere de bedste digtere i deres sprogbeskrivelser.
  3. Samtaler: Dem, der skriver en samtalegrammatik, fokuserer ofte på en begrænset antal fænomener, men målet er vel en komplet grammatisk beskrivelse.
  4. Indsigter i sprog, man har som modersmålstalende: Man skriver så en grammatik om sit eget sprog, og der bruger man vel også introspektion.
Unknown 45
Der er eksempler på avisudklip i bogen

Flemming Ravns grammatik er helt unik i sin metode, da den er baseret på elektroniske tekster på nettet, især fra aviser. Han har studeret artikler og overskrifter, og med sit kendskab til andre germanske sprog og brug af ordbøger har han nemt kunnet forstå og oversætte teksterne. Så har han systematiseret sit data, og kapitlerne er organiseret omkring formelle grammatiske kategorier: substantiver, adjektiver, demonymer, pronominer, konjunktioner, præpositioner, verber, adverbier, nægtelser, sætninger/spørgsmål og tal/tid/datoer. Han slutter bogen med et kapitel ”lidt om flamsk”. Han forklarer, hvad disse typer ord er, og så har han mange eksempler – både ord, men også sætninger – hvor ordene bruges.

Bogen er også unik, idet der gives utrolig mange opremsninger af former. Mange lister med adjektiver, navneord, eksempler på bydeformer, ugedage, you name it. Der er endda et helt kapitel med navne for lande, områder, kontinenter, byer, byers indbyggere osv. Maasmechelaars bor i Maasmechelen, dordtenaren er folk, der bor i Dordrecht, og de taler dordts dialekt. I andre grammatikker finder man aldrig så lange lister. Der giver man regler, deres undtagelser, undtagelser af undtagelser og højst et eksempel eller to på et fænomen. Og så er det det. For folk, der lærer sproget, er det efter min mening en fordel at have lister med tidsadverbialer, konjunktioner osv. – og derudover med realistiske eksempler på daglig sprogbrug fra nyhedsmedier.

Disse opremsninger førte hos mig til en forstærket indsigt i, at når man skal vælge mellem på den ene side en simpel, elegant, regelbaseret og abstrakt teori som generativ grammatik med meget få regler (Chomsky, Pinker) og på den anden side en mere eklektisk teori som brugsbaseret teori (Bybee, Diessel) med skemaer til hvert eneste ord, så har den brugsbaserede en klar fordel. Disse opremsninger viser, at der er så mange undtagelser – fx enkelte navneord, der ikke kan laves til adjektiver. Så er man vel nødt til at konkludere, at en brugsbaseret teori er mere realistisk. En elegant og kortfattet teori har brug for et utroligt udbredt system for alle undtagelser.

Unknown 42
Verdens største ordbog: nederlandsk

Nu har det nederlandske sprog allerede æren at at have den tykkeste ordbog i hele verden: “Woordenboek der Nederlandse Taal” i 43 dele med i alt 49.225 sider. Man arbejder desuden på verdens tykkeste grammatiske beskrivelse. Der er foreløbigt udgivet 4.222 sider i syv dele – på engelsk. Og man arbejder videre, så den bliver endnu mere komplet. I et interview med Marc van Oostendorp forklarede Hans Broekhuis, fast forfatter til grammatikken, at de stadig mangler at skrive flere tusinde sider. Han sagde også, at de stadig næsten dagligt opdager nye ting om sproget. Jeg tror, at de opdager nye undtagelser og mærkelige mønstre – også når grammatikskribenter gennemgår Flemming Ravns lister i bogen.

images 8
Rødt: lande, hvor nederlandsk er hovedsprog

Flemming Ravn skal roses for at inkludere både tekster fra nederlandske og belgiske aviser, men også lydmedier, brugsanvisninger og idrætsmagasiner. En gang imellem henviser han også til Surinam i Sydamerika og til vestindiske øer, hvor nederlandsk er et officielt sprog. Standardsproget i disse lande er det samme, men der er nogle regionalismer, der er kendetegnende for Belgien og Nederland, og oversøisk nederlandsk. I alt er der over 24 millioner, der taler nederlandsk.

Titlen inkluderer både “grammatik” og “ordforråd”. Listerne er sikkert mere ordforråd end grammatik, og det er nyttigt at have disse ord samlet, hvis man vil lære sproget.

Unknown 44
Fodboldtalent Jens Dyck findes i lærebogen

Ordforrådet i bogen er utroligt aktuelt. Man finder ord som contactopsoringssysteemhoffelijkheidcoronauitbraakcybercriminaliteitreleasedatumfitnesscentrumzes promilleprinsesjeLuca’s nieuwe basketbalschoenenepidemiolooggecertificeerde personal trainer og electriciteistfactuur eller fraser som “Jens Dyck, het ex-toptalent van Club Brugge”. Man genoplever nyhederne fra 2020, især idræt, politik og pandemien. Uden et spor af purisme, som man ellers møder i mange grammatikker.

Nogle gange er der sætninger, der er lidt mærkelige for mig, og jeg tror, det i langt de fleste tilfælde er fordi, der er belgicismer. Men nogle steder er der desværre også visse fejl.

Hvilken slags fejl? Nogle gang forkert køn: “het tafel” i stedet for “de tafel” (s. 18), slåfejl: fx “schoondocther” for “schoondochter” (s. 71), ikke-eksisterende ord som Thorhamer, talesprog fremfor skriftsprog som fx “hun” som 3. person flertal i stedet for “zij”, forkerte oversættelser: fx en advokat som “bijstaat”, dvs. “forsvarer”, ikke “assisterer”, som ordet i øvrigt også kan betyde, noget som kunne være en parodi på uudannet talesprog: “zij hebt een nieuwe foto op sociale media gelegt” for “zij heeft een nieuwe foto op sociale media gelegd”. Det er synd, at disse og andre fejl ikke er fanget gennem korrekturlæsning.

Generelt synes jeg, at oversættelser er gode eller godt fundet, men det sker en gang imellem, at jeg ikke er enig med oversættelsen.

Screenshot 2020 11 22 at 21.36.18
Broderfolkene…

Målet med bogen er at hjælpe folk, der vil lære nederlandsk, at “styrke målgruppens læring” og derudover “at denne bog vil være befordrende for opbyggeligt samvirke mellem broderfolk”. Bogen kan således “være et gavnligt værktøj for studerende, fagfolk, rejsende og alle andre”. Det synes jeg helt sikkert, at bogen bidrager til. Men hvis du lærer eller perfektionerer dit nederlandsk med hjælp fra denne bog, så skal du være forberedt på, at nogle belgiere og nederlændere ville rette dig en gang i mellem.

Bogen blev produceret utroligt hurtigt. Forfatterens forord er dateret den 16. oktober 2020, bogen udkom den 19. oktober 2020, og jeg fik et eksemplar i min postkasse den 27. oktober 2020. Det er et forlag, hvor man kan få trykt sine bøger on demand. Jeg havde en gang i mellem fået nogle fragmenter til korrektur, og forfatteren takker mig (og syv andre) i sit forord. Jeg kan dog ikke gøres ansvarlig for fejl, der stadig findes i bogen.

NEDERLANDSK

Bogen, der har 332 sider, omfatter også en del farvebilleder i den turistiske genre fra både Nederland og Belgien. Bogen har et meget professionelt udseende, men en ekstra omgang korrekturlæsning ville have været nødvendigt for perfekt indhold.

Flemming André Philip Ravn. 2020. Nederlandsk. Grammatik og Ordforråd. København: Bog/dk. ISBN 978-87-4302-856-7.

Bogen koster 329,00 kr. inkl. moms ekskl. forsendelse.

Chok i EU: Nederlandene stemmer nej til stor handelsaftale

Morgen-Avisen Jyllands-Posten, også kendt under forkortelsen JP, begynder muligvis at lære at det hedder Nederlandene og ikke ‘Holland’. Den 4. juni 2020 bragte avisen på sit site en artikel med overskriften: Chok i EU. Nederlandene stemmer nej til stor handelsaftale. Det drejede sig om Mercosur, men dette er i denne sammenhæng ikke vigtigt. JP’s skribent Louie Pedersen skrev:

Afvisningen kommer som et chok i EU, fordi Nederlandene – som Holland nu officielt ønsker at blive kaldt – er den største eksportnation i Den Europæiske Union efter Tyskland.

Handelsaftaler i EU kan kun implementeres, hvis de ratificeres i alle medlemslande, og foruden Nederlandene har også Østrig bebudet at ville sige nej til Mercosur-aftalen.

»Afvisningen i parlamentet i Haag stiller den nederlandske regering i en vanskelig position. Mercosur-aftalen er resultatet af mere end 20 års komplicerede forhandlinger, og det vil skabe alvorlige problemer for EU, hvis aftalen falder til jorden,« siger Raoul Leering, chefanalytiker for international handel i ING.” (Citat slut)

Vi takker Louie Pedersen for sin forståelse for det rigtige landenavn og håber at han og hele redaktionen fortsætter med at kalde landet Nederlandene.

EU retter op på en fejl: sproget hedder nederlandsk, også i Belgien

En EU-hjemmeside med landefakta om Belgien kalder landets officielle sprog i den danske version henholdsvis fransk, tysk og… hollandsk. Et af vores medlemmer har klaget over sidstnævnte sprogbetegnelse, og EU har været så venlig at rette teksten.
Nu hedder sproget i fakta-arket om Belgien nederlandsk. Og blandt Belgiens handelspartnere læser vi at ikke „Holland” ligger længere i top, men helt korrekt Nederlandene. Så hedder landet nord for Belgien jo. “Holland” er stadigvæk ikke en stat.
Vi takker.
Hjemmesiden Europe Direct om Belgien findes her: https://europa.eu/european-union/about-eu/countries/member-countries/belgium_da

Nederlandene vil ikke længere kaldes Holland

Jyllands-Posten publicerede den 5. oktober 2019 en artikel med overskriften “Holland vil ikke længere kaldes Holland.” Artiklen gengav en interessant udvikling, som man kan læse om herunder. Men først skal der fastslås at overskriften ikke er korrekt. Derfor ændringen på dette site til “Nederlandene vil ikke længere kaldes Holland”, fordi sådan er det nemlig: Nederlandene kaldes alt for ofte – fejlagtigt! – for ‘Holland’, især i Danmark.

Her følger JP’s artikel:

I et forsøg på at opdatere landets image i resten af verden vil Holland ikke længere hedde Holland.

Holland er det navn, man i Danmark i daglig tale kalder Nederlandene. Men det skal vi måske til at vænne os af med. For i Holland ønsker man at gøre op med det navn, der faktisk kun henviser til to provinser af i alt 12 i landet, nemlig Noord-Holland og Zuid-Holland.

Det skriver TV 2 på baggrund af det hollandske medie De Volkskrant.

Flere organisationer og regeringen i Holland ønsker, at man i stedet fremover bruger landets officielle navn “Nederlandene” i et forsøg på at opdatere landets image i resten af verden.

For det at sige, at man kommer fra “Holland” giver et klichéfyldt billede af tulipaner, møller, ost og ukrudt, mener Udenrigs- og miljøministeriet – og det vil man gerne væk fra. Hvis det står til ministeriet, skal der fremover kun refereres til Nederlandene.

Hollands pendant til Visit Denmark hedder Holland.com. Det blev oprindeligt valgt, fordi det er nemmere for udlændinge at udtale. Men det refererer som nævnt kun til to provinser, og det er ikke særligt hensigtsmæssigt, når landet forsøger at lokke turister væk fra Amsterdam og ud i de mindre kendte destinationer i Holland, mener ministeriet.

»Vi modsiger vores handlinger. Det (Nederlandene, red.) er vores officielle navn på vores land,« siger en talsmand fra ministeriet til De Volksrant.

Og turistorganisationerne synes at være enige om, at det er det nederlandske image, der skal formidles, hvilket ifølge talsmanden skal give Nederlandene et skub i eksport, turisme, sport, kultur, normer og værdier.

»Vi ønsker at profilere Nederlandene som åben, ressourcefuld og inkluderende,« siger talsmanden.

Hvorfor nu? Jo, navneskiftet skal promoveres, når det europæiske Melodi Grand Prix løber af stablen i 2020 i Rotterdam.Det er ifølge organisationerne en fremragende mulighed for at sætte det “nye” navn på kortet internationalt.

»180 mio. seere, tre aftener er en fantastisk mulighed for kommunikation og markedsføring,« sagde Nederlandenes branding-konsulent, Carolien Gehrels, til 225 kommunikationsfolk på en kommunikationskongres i Utrecht.

Ifølge Jos van der Sterren, der er chef for turismeakademiet ved Breda Universitet, er det nye tiltag »spændende.«

»Billedet af Holland er møller, træsko og tulipaner. Jeg forstår godt, at man vil have nogle andre ikoner. “Nederlandene” omfatter det hele,« siger han.

Imageforandringen er et arbejde, der foregår mellem regeringen, turistorganisationer og private aktører.

Kilde:
https://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE11665168/holland-vil-ikke-laengere-kaldes-holland/

“Det Smelter”

Engang imellem bliver betegnelserne nederlandsk for sproget hhv. Nederlandene for landet ikke censureret i de danske aviser.Det var tilfældet med anmeldelsen af den flamske forfatter Lize Spits oversatte bog „Det Smelter”  i Politiken sidste år. Vi glemte at bringe nyheden, men da den er glædelig, er det ikke for sent.Her er det takket været den flamske litteraturfond at betegnelsen nederlandsk blev brugt af forlaget Rosinante. Litteraturfonden går aktivt ind for betegnelsen nederlandsk. Det gør den i henhold til den sprogunion, som Nederlandene og Flandern danner.Kulturredaktører på danske aviser kan som regel også se, at det ikke skader og viderebringe dette faktum. De censurer ikke. Derfor for en gangs skyld nederlandsk. Hurra!Et eksempel til efterfølgelse i Politikens øvrige spalter, ville man mene.


Vrøvl i Politiken: “Brabant i Holland”

Vi skrev til Politikens redaktion følgende  læserbrev: 

I anledning af Bruegel-udstillingen i Wien skriver Politiken at renæssancemaleren Pieter Bruegel den Ældre blev født i Brabrant i Holland (Pol., d. 8.12.2018, 3. sektion). Denne påstand vidner om uvidenhed. Kort sagt svarer det at sige “Brabant i Holland”  til for eks. “Jylland i Sjælland.” Det går altså ikke.

Brabant (ikke Brabrant, som der står i teksten) var i Bruegels tid et hertugdømme og en del af de 17 nederlandske provinser – stort set Benelux-området i dag – under den habsburgske kejser Karl den Femte, svoger til Christian den Anden. En af kejserens titler var netop “Herre af Nederlandene.” Holland var på Bruegels tid også én af disse 17 provinser, men heller ikke mere. Derfor er det historisk ukorrekt at placere Brabant i Holland, på et tidspunkt da Brabant faktisk spillede en større rolle end grevskabet Holland. Det er også geografisk ukorrekt. Holland er i dag stadigvæk kun en del af Nederlandene, d.v.s. af den nuværende stat med dette navn. Ja, landet som mange danskere desværre kalder Holland, har aldrig selv betegnet sig sådan, men helt klart som Nederlandene.

Og hvad så med Brabant? Dette findes i dag som en provins  i både den nuværende stat Nederlandene (den nordlige del af Brabant) og i den nuværende stat Belgien (den sydlige del af Brabant). Problemet med at placere berømtheder som Bruegel i Holland er, at det både geografisk óg historisk skaber unødig forvirring og i hvert fald ikke er med til at oplyse læserne.

Politiken ønskede ikke at publicere vores indlæg.  Fejl og Fakta- redaktør Bjarne Schilling mente ikke at der var begået en fejl.  

Miljø- og fødevareminister ved at det hedder Nederlandene

Miljø- og fødevarerminister Jakob Ellemann-Jensen viser vejen: Amsterdampartnerskabet har intet at gøre med ‘Holland’ men med Nederlandene.

Se her hans pressemeddelelse:

Amsterdampartnerskab til EU: Stop skovrydningen

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har som formand for Amsterdam-partnerskabet sendt et brev til EU-Kommissionen, hvor han beder den tage initiativ til en handlingsplan imod afskovning.

9. november 2018

Hvert år ryddes der skov større end Danmarks samlede areal. Det meste for at gøre plads til mere landbrugsjord – især i troperne. Det øger den globale opvarmning og skader biodiversiteten.

Danmark er formand for det såkaldte Amsterdam-partnerskab, der består af Tyskland, Nederlandene, Frankrig, Italien, Storbritannien og Norge. Her har Danmark arbejdet for, at partnerskabet kommer med en fælles opfordring til EU-Kommissionen. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har på vegne af Danmark og partnerskabet nu sendt et brev til Kommissionen. Ministeren opfordrer Kommissionen til snarest muligt at tage skridt til en EU-handlingsplan mod afskovning.

– Vi har kun en jordklode. Den skal vi værne om på bedst mulig måde. Afskovning er med til at ødelægge naturlig biodiversitet og lokale økosystemer. Det bidrager til at øge den globale opvarmning. Derfor skal vi hurtigst muligt handle og sikre, at bæredygtig produktion og forbrug erstatter rovdriften på naturen, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Vejen til at sikre mindre afskovning er dog ikke let. Der er global rift efter varer, der ofte er forbundet med afskovning. Palmeolie, soja og kakao skal fremover produceres bæredygtigt og uden at øge afskovningen. Danmark er blandt andet storimportør af soja til foder i landbruget.

– I Danmark skal vi mindske vores bidrag til afskovningen. Jeg har netop lanceret en handlingsplan for, hvordan Danmark kan få bæredygtige proteiner. Det danske erhvervsliv har også gode initiativer, eksempelvis har de lige lanceret Dansk Protein Innovation. Det skal styrke den danske produktion af bæredygtigt protein til blandt andet foder, fødevarer og pharma. Det er godt både for vores natur og økonomi, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Samtidig opfordrer ministeren til, at erhvervet stiller krav til soja og palmeolie. En mulighed er, at virksomhederne køber certificeret palmeolie og soja, så man støtter op om ansvarligt produceret soja. Alle danske supermarkeder har i dag indkøbspolitikker om palmeolie.

 

Statsministeren mødes med Nederlandenes premierminister

Statsminister Lars Løkke Rasmussen ved det godt. Landet sydvest for Danmark hedder Nederlandene! Tak til Lars Løkke Rasmussen.

Her er meddelelsen på statsministeriets officielle webside:

Statsministeren mødes med Nederlandenes premierminister, Sydkoreas præsident og Vietnams premierminister

05.10.18

Den 20. oktober 2018 mødes statsminister Lars Løkke Rasmussen med Nederlandenes premierminister Mark Rutte, Sydkoreas præsident Moon Jae-in og Vietnams premierminister Nguyễn Xuân Phúc.

De tre statsledere og regeringschefer er i København for at deltage i P4G-topmødet, der er et af de største grønne topmøder i år. Danmark er vært for topmødet, hvor topministre, ledere fra nogle af verdens største virksomheder, repræsentanter fra civilsamfundet, investorer og unge iværksættere mødes for at etablere nye partnerskaber, der kan lede til en mere bæredygtig udvikling for hele kloden.

***

Pressen har mulighed for at dække møderne.

Presse, der ønsker at dække dem, skal akkrediteres. Informationer om de forskellige pressemuligheder og akkreditering fremgår af IPC’s hjemmeside på www.ipcd.dk.

Bemærk, at tidsfristen for tilmelding er onsdag den 10. oktober 2018 kl. 10.00.

Kun presse, der har opnået akkreditering og efterfølgende fået tildelt poolplads, vil kunne få adgang.

Spørgsmål vedr. akkreditering og pools rettes til IPC.

***

Yderligere oplysninger hos ledende pressesekretær Sabrina Drevsfeldt Theil, telefon 33 92 22 62.

Overset sensation fra Amsterdam

Anmelderen Jørgen Johansen i Berlingske om bogen Små titaner af den nederlandske forfatter Nescio:

Overset sensation fra Amsterdam får det til at risle frydefuldt ned ad ryggen

Han skrev under pseudonym for ikke at skade sin karriere. I dag sidestilles han med Kafka og Beckett. Den nederlandske forfatter, der kaldte sig Nescio – »jeg ved det ikke« – har hidtil været overset herhjemme. Hvorfor er ikke til at vide.

 

Det lille ambitiøse kvalitetsforlag Jensen & Dalgaard har leveret en af denne bogsæsons stilfærdige sensationer. Med udgivelsen af nederlandske Nescios »Små titaner« introducerer forlaget en af den europæiske litteraturs uden tvivl mest oversete avantgarde-forfattere på dansk, og når det så viser sig, at de ni tekster, der er samlet og overbevisende oversat i bogen, i hvert tilfælde for nogle stykkers vedkommende er små mesterværker, er der god grund til at klappe i hænderne.

At Nescios bemærkelsesværdige forfatterskab, der er blevet sidestillet med Kafkas, Samuel Becketts og F. Scott Fitzgeralds, for nu at gribe ned i posen med de største navne, så længe har været en stort set velbevaret hemmelighed, er i høj grad forfatterens eget ansvar.

 

BMINTERN – ccc

 

Små titaner Forfatter: Nescio. Oversætter: Miriam Boolsen. Sider: 190. Pris: 268 kr. Forlag: Jensen & Dalgaard.