En lille husstandsomdelt avis i 590.000 eksemplarer viser vejen. Se bare på vedhæftede kort. Oplysningsforbundet Demokrati i Europa (DEO) har sat sig som mål at informere vælgerne om forsvarsforbeholdets fortsatte mening – eller meningsløshed. “Hvad stemmer vi om?” hedder udgivelsen. Avisens formål er både at sikre høj valgdeltagelse til folkeafstemningen d. 1. juni 2022 og at afstemningen foregår “på et oplyst grundlag”. At det partineutrale DEO selv er oplyst, viser et stort europakort på midten af avisen. Her ser vi bl.a. landet NEDERLANDENE. Som almindelig læser af danske dagblade spørger man sig, hvad der egentlig forhindrer aviser som Politiken, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Information, Ekstra-Bladet m.fl. eller en licensstøttet organisation som DR i at anvende samme betegnelse? Altså, når nu mediers formål skulle være, at nyhederne bringes på et oplyst grundlag. Nederlandene har altid været landets navn. Avisen “Hvad stemmer vi om?” ligger i øvrigt også online. https://eu-forbeholdet.dk/musketer-ed-i-nato-og-solidaritet-i-eu/ Tak til DEO.
I en spændende opinion i Jyllands-Posten 30.12.21 fremhæver Lykke Friis betydningen af Nederlandene for Danmark i det nye EU efter Brexit. Landet spiller en vigtigere rolle ved forhandlingsbordet end man ville tro, når man ser på dets størrelse hvad areal og befolkningen angår. Citat: “Nederlandene er nu det tredje vigtigste land, kun overgået af Tyskland og Frankrig.” Den nederlandske indflydelse går ud på noget særligt, pointerer Friis: “Når andre lande er på stemmejagt i vigtige mærkesager, så er Nederlandene nu blevet nummer tre på “ringelisten.” Sagt på en anden måde, så er Nederlandene blevet en vigtig og pålidelig allieret at bejle til og en god kampfælle under de ofte lange forhandlinger i Bryssel. Lykke Friis ved, hvad hun skriver om. Hun er direktør for tænketanken Europa og tidligere klima- og energiminister (V). I den sammenhæng er det glædeligt, at hun udelukkende anvender betegnelsen Nederlandene i sin opinionsartikel på årets næstsidste dag af 2021. Jyllands-Posten benytter derimod “Holland” i overskriften, hele to gange endda. Som om dets læsere har brug for en forklaring. Det er der ingen grund til. Lykke Friis skriver som altid et klart og forståeligt sprog. Derfor også kun Nederlandene.
Statsminister Mette Frederiksen henviste under en pressekonference om den tilspidsede coronasituation i begyndelsen af december også helt specifikt til situationen i Nederlandene. Det var netop det navn, hun brugte foran de rullende kameraer: Nederlandene. Har nogen af seerne eller lytterne misforstået ordet? Det tror vi næppe. Tør man derfor håbe, at diverse avis-, radio- og fjernsynsredaktioner rundt omkring i det danske land følger eksemplet? Nederlandene er det officielle navn på landet, og det kan godt bruges. Skriftligt, men også mundtligt, som Mette Frederiksen gjorde d. 8. december:
Hele talen, som blev sendt live d. 8.12.21., kan læses her
Når man køber grøntsager i danske dagligvarebutikker, står der ofte “Holland” som oprindelsesland. Nu er den første supermarkedskæde imidlertid begyndt at bruge Nederlandene som landebetegnelse for frugt og grønt fra tulipanlandet. Det falder i vores smag. Vi nærer derfor håbet, at man en skønne dag som en selvfølge kan købe et bundt radiser, en pakke tomater, en pose peberfrugter m.fl. med denne landebetegnelse på etiketten. Uanset om man så handler i en nærbutik, hos købmanden rundt om hjørnet eller i en discountkæde. Oprindelsesland? Nederlandene!
Danmarks Radio har i den seneste tid gjort godt brug af den særlige ekspertise, som Sabine Kirchmeier råder over.
Den tidligere direktør for Dansk Sprognævn er således blevet hevet ind i studiet hos P1 og senere hos P4 i forbindelse med udsendelser om det danske sprog.
P1 programmet ”Klog på Sprog” viede d. 8.januar 2021 en hel udsendelse på sømændenes sprog.
Nærmere sagt var der fokus på de mange udtryk, der via søfarten er sivet ind i det danske sprog. Hvor stammer disse udtryk fra?
– Mange af dem kommer fra nederlandsk, siger Sabine Kirchmeier i udsendelsen,
– Især nederlandsk og frisisk har været leveringsdygtige i høj grad i ord og udtryk, fortsætter hun.
– Det kan fx være ord som lod, skot. Der er rigtig mange af dem. Bedding fx. er også et ord, der kommer fra nederlandsk.
– Når man begynder at kigge på dem, er der altid et eller andet nederlandsk, der spøger bagved, siger Kirchmeier.
– Hvad så med “at bringe et skib flot”? Det har jo næppe noget at gøre med, at det er særligt pænt at kigge på? spørger radioværten Adrian Hughes.
– ‘Et skib der er flot’, kommer fra nedertysk eller nederlandsk, svarer Kirchmeier. Hun tilføjer at ordet er beslægtet med at flyde og at det efterhånden har fået en anden betydning:
– På dansk har man efterfølgende udviklet ordet flot til også at betyde ‘pænt’.
Den 24. marts 2021 gæstede sprogforskeren Kirchmeier igen DR, denne gang P4 programmet ‘Formiddag på 4’eren’.
Her vælger Sabine Kirchmeier bevidst landebetegnelsen Nederlandene, når der er tale om hvor meget undervisning på engelsk, der forekommer i de enkelte europæiske lande.
– På danske universiteter er der allerede en hel del uddannelser, som kun foregår på engelsk, siger Kirchmeier. Og dermed ligger Danmark i top:
– I forhold til Europa kan vi sammenligne os med finnerne, som også ligger meget højt, og Nederlandene.
Sekvensen kan høres fra ca. 33.30 min. inde i udsendelsen:
Sabine Kirchmeier bruger bevidst og konsekvent betegnelserne nederlandsk for sproget og Nederlandene for landet. Det er meget glædeligt. Det er et eksempel til efterfølgelse.
En interessant kritik fra sprogforsker Peter Bakker, Aarhus Universitet om den første danske grammatiklærebog for nederlandsk. Jeg citerer fra websted Lingoblog: “Nederland er landet, som I danskere kalder for “Holland”, og sproget hedder “nederlandsk”, ikke “hollandsk”. Holland er en lille del af Nederlandene. Det er de officielle navne. Heldigvis kalder Flemming Ravn sproget ved dets rette navn. Han er autodidakt i sproget, og han har skrevet bogen, fordi han kan lide sproget.”
Ifølge forfatteren Flemming Ravn, som underviser i sprog på gymnasiet, er bogen den første nederlandske grammatikbog på dansk. Så vidt jeg ved, har han ret. Der findes dansk-hollandsk ordbøger (de mener vel ”nederlandsk”), og der er nogle få parlørs for nederlandsk på dansk, men ikke nogen grammatik.
Sprogforvirring: Hvad er hollandsk, og hvad er nederlandsk?
Nederland er landet, som I danskere kalder for “Holland”, og sproget hedder “nederlandsk”, ikke “hollandsk”. Holland er en lille del af Nederlandene. Det er de officielle navne. Heldigvis kalder Flemming Ravn sproget ved dets rette navn. Han er autodidakt i sproget, og han har skrevet bogen, fordi han kan lide sproget.
Det var en blandet oplevelse at læse bogen. Jeg synes, den var overraskende spændende at læse, og jeg lærte en masse om mit eget sprog og om dansk, men der var også nogle, lad os sige, overraskende ting i bogen.
Hedvig Skirgård har en blog, der hedder “Humans Who Read Grammars”. Jeg er én af dem, der gør. Jeg læser oftest grammatikker af eksotiske sprog, ikke sprog jeg kender. Jeg har i hvert fald en del erfaring i grammatiklæsning. Denne grammatik er unik i sin metode, og det kunne føre til en ny trend inden for grammatikskrivning.
Data til grammatikker kommer generelt, afhængigt af typen, fra en af følgende kilder:
Feltarbejde: Lingvister samler data (ord, beretninger, lister af bøjninger) – helst via lydoptagelser – og prøver så at finde systemet for at lave en systematisk sprogbeskrivelse.
Publicerede gamle tekster: Det er specielt tilfældet med døde sprog som latin og hittitisk, men også mange andre grammatikker er baseret på, hvordan mennesker skriver. Russerne plejede især at citere de bedste digtere i deres sprogbeskrivelser.
Samtaler: Dem, der skriver en samtalegrammatik, fokuserer ofte på en begrænset antal fænomener, men målet er vel en komplet grammatisk beskrivelse.
Indsigter i sprog, man har som modersmålstalende: Man skriver så en grammatik om sit eget sprog, og der bruger man vel også introspektion.
Der er eksempler på avisudklip i bogen
Flemming Ravns grammatik er helt unik i sin metode, da den er baseret på elektroniske tekster på nettet, især fra aviser. Han har studeret artikler og overskrifter, og med sit kendskab til andre germanske sprog og brug af ordbøger har han nemt kunnet forstå og oversætte teksterne. Så har han systematiseret sit data, og kapitlerne er organiseret omkring formelle grammatiske kategorier: substantiver, adjektiver, demonymer, pronominer, konjunktioner, præpositioner, verber, adverbier, nægtelser, sætninger/spørgsmål og tal/tid/datoer. Han slutter bogen med et kapitel ”lidt om flamsk”. Han forklarer, hvad disse typer ord er, og så har han mange eksempler – både ord, men også sætninger – hvor ordene bruges.
Bogen er også unik, idet der gives utrolig mange opremsninger af former. Mange lister med adjektiver, navneord, eksempler på bydeformer, ugedage, you name it. Der er endda et helt kapitel med navne for lande, områder, kontinenter, byer, byers indbyggere osv. Maasmechelaars bor i Maasmechelen, dordtenaren er folk, der bor i Dordrecht, og de taler dordts dialekt. I andre grammatikker finder man aldrig så lange lister. Der giver man regler, deres undtagelser, undtagelser af undtagelser og højst et eksempel eller to på et fænomen. Og så er det det. For folk, der lærer sproget, er det efter min mening en fordel at have lister med tidsadverbialer, konjunktioner osv. – og derudover med realistiske eksempler på daglig sprogbrug fra nyhedsmedier.
Disse opremsninger førte hos mig til en forstærket indsigt i, at når man skal vælge mellem på den ene side en simpel, elegant, regelbaseret og abstrakt teori som generativ grammatik med meget få regler (Chomsky, Pinker) og på den anden side en mere eklektisk teori som brugsbaseret teori (Bybee, Diessel) med skemaer til hvert eneste ord, så har den brugsbaserede en klar fordel. Disse opremsninger viser, at der er så mange undtagelser – fx enkelte navneord, der ikke kan laves til adjektiver. Så er man vel nødt til at konkludere, at en brugsbaseret teori er mere realistisk. En elegant og kortfattet teori har brug for et utroligt udbredt system for alle undtagelser.
Verdens største ordbog: nederlandsk
Nu har det nederlandske sprog allerede æren at at have den tykkeste ordbog i hele verden: “Woordenboek der Nederlandse Taal” i 43 dele med i alt 49.225 sider. Man arbejder desuden på verdens tykkeste grammatiske beskrivelse. Der er foreløbigt udgivet 4.222 sider i syv dele – på engelsk. Og man arbejder videre, så den bliver endnu mere komplet. I et interview med Marc van Oostendorp forklarede Hans Broekhuis, fast forfatter til grammatikken, at de stadig mangler at skrive flere tusinde sider. Han sagde også, at de stadig næsten dagligt opdager nye ting om sproget. Jeg tror, at de opdager nye undtagelser og mærkelige mønstre – også når grammatikskribenter gennemgår Flemming Ravns lister i bogen.
Rødt: lande, hvor nederlandsk er hovedsprog
Flemming Ravn skal roses for at inkludere både tekster fra nederlandske og belgiske aviser, men også lydmedier, brugsanvisninger og idrætsmagasiner. En gang imellem henviser han også til Surinam i Sydamerika og til vestindiske øer, hvor nederlandsk er et officielt sprog. Standardsproget i disse lande er det samme, men der er nogle regionalismer, der er kendetegnende for Belgien og Nederland, og oversøisk nederlandsk. I alt er der over 24 millioner, der taler nederlandsk.
Titlen inkluderer både “grammatik” og “ordforråd”. Listerne er sikkert mere ordforråd end grammatik, og det er nyttigt at have disse ord samlet, hvis man vil lære sproget.
Fodboldtalent Jens Dyck findes i lærebogen
Ordforrådet i bogen er utroligt aktuelt. Man finder ord som contactopsoringssysteem, hoffelijkheid, coronauitbraak, cybercriminaliteit, releasedatum, fitnesscentrum, zes promille, prinsesje, Luca’s nieuwe basketbalschoenen, epidemioloog, gecertificeerde personal trainer og electriciteistfactuur eller fraser som “Jens Dyck, het ex-toptalent van Club Brugge”. Man genoplever nyhederne fra 2020, især idræt, politik og pandemien. Uden et spor af purisme, som man ellers møder i mange grammatikker.
Nogle gange er der sætninger, der er lidt mærkelige for mig, og jeg tror, det i langt de fleste tilfælde er fordi, der er belgicismer. Men nogle steder er der desværre også visse fejl.
Hvilken slags fejl? Nogle gang forkert køn: “het tafel” i stedet for “de tafel” (s. 18), slåfejl: fx “schoondocther” for “schoondochter” (s. 71), ikke-eksisterende ord som Thorhamer, talesprog fremfor skriftsprog som fx “hun” som 3. person flertal i stedet for “zij”, forkerte oversættelser: fx en advokat som “bijstaat”, dvs. “forsvarer”, ikke “assisterer”, som ordet i øvrigt også kan betyde, noget som kunne være en parodi på uudannet talesprog: “zij hebt een nieuwe foto op sociale media gelegt” for “zij heeft een nieuwe foto op sociale media gelegd”. Det er synd, at disse og andre fejl ikke er fanget gennem korrekturlæsning.
Generelt synes jeg, at oversættelser er gode eller godt fundet, men det sker en gang imellem, at jeg ikke er enig med oversættelsen.
Broderfolkene…
Målet med bogen er at hjælpe folk, der vil lære nederlandsk, at “styrke målgruppens læring” og derudover “at denne bog vil være befordrende for opbyggeligt samvirke mellem broderfolk”. Bogen kan således “være et gavnligt værktøj for studerende, fagfolk, rejsende og alle andre”. Det synes jeg helt sikkert, at bogen bidrager til. Men hvis du lærer eller perfektionerer dit nederlandsk med hjælp fra denne bog, så skal du være forberedt på, at nogle belgiere og nederlændere ville rette dig en gang i mellem.
Bogen blev produceret utroligt hurtigt. Forfatterens forord er dateret den 16. oktober 2020, bogen udkom den 19. oktober 2020, og jeg fik et eksemplar i min postkasse den 27. oktober 2020. Det er et forlag, hvor man kan få trykt sine bøger on demand. Jeg havde en gang i mellem fået nogle fragmenter til korrektur, og forfatteren takker mig (og syv andre) i sit forord. Jeg kan dog ikke gøres ansvarlig for fejl, der stadig findes i bogen.
Bogen, der har 332 sider, omfatter også en del farvebilleder i den turistiske genre fra både Nederland og Belgien. Bogen har et meget professionelt udseende, men en ekstra omgang korrekturlæsning ville have været nødvendigt for perfekt indhold.
Morgen-Avisen Jyllands-Posten, også kendt under forkortelsen JP, begynder muligvis at lære at det hedder Nederlandene og ikke ‘Holland’. Den 4. juni 2020 bragte avisen på sit site en artikel med overskriften: Chok i EU. Nederlandene stemmer nej til stor handelsaftale. Det drejede sig om Mercosur, men dette er i denne sammenhæng ikke vigtigt. JP’s skribent Louie Pedersen skrev:
Afvisningen kommer som et chok i EU, fordi Nederlandene – som Holland nu officielt ønsker at blive kaldt – er den største eksportnation i Den Europæiske Union efter Tyskland.
Handelsaftaler i EU kan kun implementeres, hvis de ratificeres i alle medlemslande, og foruden Nederlandene har også Østrig bebudet at ville sige nej til Mercosur-aftalen.
»Afvisningen i parlamentet i Haag stiller den nederlandske regering i en vanskelig position. Mercosur-aftalen er resultatet af mere end 20 års komplicerede forhandlinger, og det vil skabe alvorlige problemer for EU, hvis aftalen falder til jorden,« siger Raoul Leering, chefanalytiker for international handel i ING.” (Citat slut)
Vi takker Louie Pedersen for sin forståelse for det rigtige landenavn og håber at han og hele redaktionen fortsætter med at kalde landet Nederlandene.
Jyllands-Posten publicerede den 5. oktober 2019 en artikel med overskriften “Holland vil ikke længere kaldes Holland.” Artiklen gengav en interessant udvikling, som man kan læse om herunder. Men først skal der fastslås at overskriften ikke er korrekt. Derfor ændringen på dette site til “Nederlandene vil ikke længere kaldes Holland”, fordi sådan er det nemlig: Nederlandene kaldes alt for ofte – fejlagtigt! – for ‘Holland’, især i Danmark.
Her følger JP’s artikel:
I et forsøg på at opdatere landets image i resten af verden vil Holland ikke længere hedde Holland.
Holland er det navn, man i Danmark i daglig tale kalder Nederlandene. Men det skal vi måske til at vænne os af med. For i Holland ønsker man at gøre op med det navn, der faktisk kun henviser til to provinser af i alt 12 i landet, nemlig Noord-Holland og Zuid-Holland.
Det skriver TV 2 på baggrund af det hollandske medie De Volkskrant.
Flere organisationer og regeringen i Holland ønsker, at man i stedet fremover bruger landets officielle navn “Nederlandene” i et forsøg på at opdatere landets image i resten af verden.
For det at sige, at man kommer fra “Holland” giver et klichéfyldt billede af tulipaner, møller, ost og ukrudt, mener Udenrigs- og miljøministeriet – og det vil man gerne væk fra. Hvis det står til ministeriet, skal der fremover kun refereres til Nederlandene.
Hollands pendant til Visit Denmark hedder Holland.com. Det blev oprindeligt valgt, fordi det er nemmere for udlændinge at udtale. Men det refererer som nævnt kun til to provinser, og det er ikke særligt hensigtsmæssigt, når landet forsøger at lokke turister væk fra Amsterdam og ud i de mindre kendte destinationer i Holland, mener ministeriet.
»Vi modsiger vores handlinger. Det (Nederlandene, red.) er vores officielle navn på vores land,« siger en talsmand fra ministeriet til De Volksrant.
Og turistorganisationerne synes at være enige om, at det er det nederlandske image, der skal formidles, hvilket ifølge talsmanden skal give Nederlandene et skub i eksport, turisme, sport, kultur, normer og værdier.
»Vi ønsker at profilere Nederlandene som åben, ressourcefuld og inkluderende,« siger talsmanden.
Hvorfor nu? Jo, navneskiftet skal promoveres, når det europæiske Melodi Grand Prix løber af stablen i 2020 i Rotterdam.Det er ifølge organisationerne en fremragende mulighed for at sætte det “nye” navn på kortet internationalt.
»180 mio. seere, tre aftener er en fantastisk mulighed for kommunikation og markedsføring,« sagde Nederlandenes branding-konsulent, Carolien Gehrels, til 225 kommunikationsfolk på en kommunikationskongres i Utrecht.
Ifølge Jos van der Sterren, der er chef for turismeakademiet ved Breda Universitet, er det nye tiltag »spændende.«
»Billedet af Holland er møller, træsko og tulipaner. Jeg forstår godt, at man vil have nogle andre ikoner. “Nederlandene” omfatter det hele,« siger han.
Imageforandringen er et arbejde, der foregår mellem regeringen, turistorganisationer og private aktører.
Engang imellem bliver betegnelserne nederlandsk for sproget hhv. Nederlandene for landet ikke censureret i de danske aviser.Det var tilfældet med anmeldelsen af den flamske forfatter Lize Spits oversatte bog „Det Smelter” i Politiken sidste år. Vi glemte at bringe nyheden, men da den er glædelig, er det ikke for sent.Her er det takket været den flamske litteraturfond at betegnelsen nederlandsk blev brugt af forlaget Rosinante. Litteraturfonden går aktivt ind for betegnelsen nederlandsk. Det gør den i henhold til den sprogunion, som Nederlandene og Flandern danner.Kulturredaktører på danske aviser kan som regel også se, at det ikke skader og viderebringe dette faktum. De censurer ikke. Derfor for en gangs skyld nederlandsk. Hurra!Et eksempel til efterfølgelse i Politikens øvrige spalter, ville man mene.
Vi skrev til Politikens redaktion følgende læserbrev:
I anledning af Bruegel-udstillingen i Wien skriver Politiken at renæssancemaleren Pieter Bruegel den Ældre blev født i Brabrant i Holland (Pol., d. 8.12.2018, 3. sektion). Denne påstand vidner om uvidenhed. Kort sagt svarer det at sige “Brabant i Holland” til for eks. “Jylland i Sjælland.” Det går altså ikke.
Brabant (ikke Brabrant, som der står i teksten) var i Bruegels tid et hertugdømme og en del af de 17 nederlandske provinser – stort set Benelux-området i dag – under den habsburgske kejser Karl den Femte, svoger til Christian den Anden. En af kejserens titler var netop “Herre af Nederlandene.” Holland var på Bruegels tid også én af disse 17 provinser, men heller ikke mere. Derfor er det historisk ukorrekt at placere Brabant i Holland, på et tidspunkt da Brabant faktisk spillede en større rolle end grevskabet Holland. Det er også geografisk ukorrekt. Holland er i dag stadigvæk kun en del af Nederlandene, d.v.s. af den nuværende stat med dette navn. Ja, landet som mange danskere desværre kalder Holland, har aldrig selv betegnet sig sådan, men helt klart som Nederlandene.
Og hvad så med Brabant? Dette findes i dag som en provins i både den nuværende stat Nederlandene (den nordlige del af Brabant) og i den nuværende stat Belgien (den sydlige del af Brabant). Problemet med at placere berømtheder som Bruegel i Holland er, at det både geografisk óg historisk skaber unødig forvirring og i hvert fald ikke er med til at oplyse læserne.
Politiken ønskede ikke at publicere vores indlæg. Fejl og Fakta- redaktør Bjarne Schilling mente ikke at der var begået en fejl.
