Nederlandsk Nu!

Det danske Nationalleksikon hedder nu lex, eller rettere lex.dk. Det digitale opslagsværk er en sammenlægning af fire mindre leksika med Den Store Danske. Det er gratis ligesom Wikipedia, men i modsætning til sidstnævnte redigeres det af fagfolk. Vi har set nærmere på, hvordan eksperterne kalder staten Nederlandene og sproget nederlandsk. Landet bliver desværre, på nær i faktaboksen, kaldt for ‘Holland’. Termen forklares som følger: “Holland er egentlig en gammel benævnelse for de to provinser Noordholland og Zuidholland mellem Nordsøen og IJsselmeer*), men anvendes i daglig tale i store dele af verden om Kongeriget Nederlandene, på nederlandsk Koninkrijk der Nederlanden eller blot Nederland.”

Her skjuler lex.dk faktisk at staten Nederlandene aldrig har betegnet sig som ‘Holland’. Hvorfor nævnes denne kendsgerning ikke? Den er mere relevant end “i store dele af verden”.  Endvidere bortforklarer lex med “i store dele af verden”, hvorfor kun Danmark modsat sine nabolande ikke er stand til at kalde landet ved dets officielle navn. I Sverige siger man ‘Nederländerna’, i Norge ‘Nederland’ og i Tyskland ‘die Niederlande’. På engelsk hedder det gennemgående ‘the Netherlands‘, ja også i USA, Canada, Australien osv. Dette kunne man med fordel nævne for læserne, når vi nu taler ‘om store dele af verden’.

Sproget kaldes i teksten om landet helt korrekt nederlandsk, og der findes da også et søgeord ’nederlandsk’ på lex.dk , men lige sådan findes der et søgeord der hedder ‘hollandsk’. Her lyder forklaringen: “Hollandsk er på dansk i bred forstand og i daglig sprogbrug den sprogvariant af nederlandsk, som tales i hele kongeriget Holland. Den variant af nederlandsk, der tales i Belgien, kaldes tilsvarende flamsk”.  Udover det faktum, at der ikke findes et kongerige Holland, er det misvisende at dele det nederlandske sprog op i hollandsk og flamsk. Må vi bede leksikonet være konsistent og droppe søgeordet hollandsk til fordel for nederlandsk? Tysk bliver da heller ikke delt op i østrigsk og prøjsisk, fransk ikke i fransk, vallonsk og kanadensisk, bare for at nævne to eksempler, selv om der mellem de nævnte varianter findes betydelige forskelle i udtale, ordforråd m.m. Endvidere har Nederlandene og Flandern dannet en sprogunion, De Nederlandse Taalunie, som man under søgeordet ’nederlandsk’ også kan læse sig frem til. Hos sprogunionen selv kalder man opdelingen af det nederlandske sprog i hollandsk og flamsk slet og ret forkert. Dette beder vi lex.dk <http://lex.dk/> forholde sig til.

Vi mener at det er et svigt af folkeoplysningen, at lex.dk  holder fast ved en forkert landeterm og to misvisende sprogbetegnelser. Fra et leksikon forventer man akkuratesse. Drop derfor de halve løgne og alternative forklaringer, brug de faktuelle betegnelser Nederlandene og nederlandsk så at læserne bliver klogere om den europæiske virkelighed.

*) Provinsen ‘Zuidholland’ – på nederlandsk rigtigt stavet som Zuid-Holland – ligger ikke ved IJsselmeer.

Vi har tidligere skrevet, at betegnelsen ‘Holland’ for hele Nederlandene er misvisende. Her har vi et slående eksempel på, hvor galt det kan gå. Lørdag d.6.6.26 skriver danske Ritzau i en pressemeddelelse, at Amsterdam overvejer at forhøje den turismeskat, som storbyen i forvejen opkræver.  I den forbindelse skriver presseagenturet: “Det kan i fremtiden blive endnu dyrere for turister at besøge Hollands hovedstad.” Nej, Ritzau, Amsterdam er ikke Hollands hovedstad. Det er Haarlem, som er hovedstaden i den del af Holland, som Amsterdam ligger i, nærmere sagt provinsen Nordholland. Der findes også en provins Sydholland og her er hovedstaden Haag. Amsterdam er hele landets, d.v.s. hele Nederlandenes hovedstad. Hvor svært kan det være? Selv Google har fattet det, som en pauseskærm i en offentlig bygning i indre København viste os i september 2025, og som vi da også skrev om: https://nederlandsk.nu/?p=529

Kom så, Ritzau, lad være med at fejlinformere jeres læsere, tilpas jer endelig den europæiske virkelighed! Svenskerne, nordmændene, tyskerne… kan finde ud af det, hvorfor kan I ikke?

De Olympiske Vinterlege 2026 er slut. Det nederlandske hold “TeamNL” vandt mange guldmedaljer i Milano, især i sportsgrenen ’speedskating’, en skøjtedisciplin som man aldrig erfarer noget om i de danske medier, på trods af at der hvert år afholdes europæiske og verdensmesterskaber i den.

Mens det var glædeligt at skøjtekonkurrencerne blev transmitteret direkte, blev DR og TV2s rapportering af dem en bedrøvelig affære. De nederlandske atleter måtte finde sig i at blive kaldt for “hollandske” eller “hollændere”, alt imens deres påklædning bar teksten TeamNL og Ned. Sidstnævnte er åbenlyst ikke forkortelser for regionen Holland hhv. hollandsk, men for landet Nederlandene.

Her mistede kommentatorerne en chance for at gøre en forskel. Decideret pinlig blev deres rapportering under guldmedaljernes uddeling. Over højtalerne i Milanos skøjtehal blev der på tre sprog anmodet om stilhed for nationalsangen fra the Netherlands, Pays-Bas og Paesi Bassi. Ikke noget med Holland, Hollande eller Olanda. Ikke desto mindre følte de danske sportsjournalister sig kaldet til at ‘oversætte’ landetermen til “Holland”. Er det uvidenhed eller stædighed? Der er ingen grund til at foreholde seerne og lytterne landenavnet Nederlandene, og der er heller ikke noget i vejen med at kalde atleterne nederlændere og nederlandske, når en højtalerstemme i Milano alligevel røber de sande landebetegnelser i baggrunden. Efterhånden må også danske sportsjournalister vide bedre.

DR har det notorisk svært med Nederlandene og Belgien. Vi har tidligere skrevet om den nederlandske cykelrytter Mathieu van der Poel, som af DR blev gjort til belgier (juli 2025). Nu er den gal igen! Et SAS-fly prøvede d. 5. februar at lette fra lufthavnen i den belgiske hovedstad Bryssel, men gjorde det fra taxibanen. Næste morgen skriver dr.dk:  “Taxibanen bruges kun til at flytte fly mellem terminalen og startbanen, siger Ariane Goossens, der er talsperson for lufthavnen i Bruxelles, til det hollandske medie Nieuwsblad.”  Den citerede avis, der retteligt hedder Het Nieuwsblad, er dog belgisk. Fejlen rettes ikke efterfølgende, tværtimod. Den gentages i en opfølgende artikel dagen efter: “ifølge det hollandske medie Nieuwsblad var det (flyet, red.) meget tæt på lufthavnens petroleumstanke, som er yderst brandfarlige.” 

Tænk, hvis britiske BBC skrev “Ifølge det svenske medie Berlingske…” uden at fejlen blev rettet.
Vi foreslår at journalist Laura Kirkebæk-Johansson bare klikker på det link, som hun selv har lagt på ordet “Nieuwsblad”. I så fald kan hun se, at avisens domænenavn ender på “be”. Det er selvsagt landekoden for Belgien. Havde mediet været nederlandsk – ikke hollandsk fordi det er naturligvis også forkert – havde der stået “nl” for – igen selvsagt – Nederlandene. Vi medgiver dog, at Het Nieuwsblad publicerer på nederlandsk, hvilket er det officielle sprog både i Flandern og i Belgiens nordlige naboland Nederlandene. Hvor svært kan det være? Og hvor ofte skal det siges? DRs seere, lyttere og læsere må i forvejen finde sig i, at landet Nederlandene bliver forsimplet til regionen Holland, og at dets sprog nederlandsk bliver kaldt  for “hollandsk” og for Flanderns vedkommende “flamsk”. Konsekvensen af denne forenklende terminologi ser vi her. I skrivende stund ligger fejlene stadig på https://www.dr.dk/nyheder/udland/piloter-forvekslede-taxibane-og-startbane-stress-og-traethed-kan-have-spillet-ind-siger-fagforening

Et SAS-fly lavede en alvorlig fejl på Bryssel Airport. DR lavede også – og igen – en fejl og kaldte Het Nieuwsblad for ‘hollandsk’, selvom avisen er belgisk og nederlandsk-sproget.

“Nederlandene har haft stabil vækst de senere år, og er nu Danmarks andet største marked”, læser vi på VisitDenmarks hjemmeside. 

Den nationale turismeorganisation skiftede medio 2022 den upræcise betegnelse “Holland” ud med den officielle term Nederlandene i dens tekster og meddelelser på nettet. Vi læser således at “Nederlandene er et marked for dansk turisme med en solid volumen og stort uudnyttet potentiale. I 2024 var der 1,8 mio. overnatninger fra nederlandske turister i Danmark.”  

Kort sagt foregår VisitDenmark her med det gode eksempel på et pludseligt, men gnidningsfrit navneskift til den rigtige og utvetydige betegnelse Nederlandene. Noget, som de i denne henseende bagstræberiske landsdækkende medier såsom Ritzau, Politiken, Jyllands-Posten, Berlingske, DR og TV2 faktisk kunne vælge at lade sig inspirere af. Faktisk, da det handler om landefakta.

https://www.visitdenmark.dk/corporate/markeder/nederlandene

Den danske erhvervsavis Børsen bruger i stigende omfang betegnelserne Nederlandene og nederlandsk i dens spalter. Salget af det danske fintech-selskab Farpay til nederlandske Pom Group for eksempel får journalisten Jesper Elkjær d. 29. november til at omtale sidstnævnte firma og dets ejer konsekvent som nederlandske. Elkjær fremhæver endvidere, at Pom Group har “kontorer i Nederlandene, Belgien og Tyskland.”

To dage forinden har samme Børsen allerede skrevet om salget af et andet fintech-firma til en stor fransk spiller. Det danskstiftede Shine, som hjælper små virksomheder med fakturering og bogføring gennem et enkelt bankprogram, er blevet solgt til den franske gigant på området Cegid. Journalist Thomas Zigler nævner i artikelen d. 27. november at danske Shine før overtagelsen allerede har fået fodfæste i blandt andet “Spanien, Portugal, Nederlandene og Belgien.”

Vi synes at det er en glædelig udvikling, at de officielle termer Nederlandene og nederlandsk er ved at vinde indpas i Børsens daglige rapportering.  Også i avisens grafikker kan vi se at landet oftere og oftere bliver omtalt ved dets præcise navn Nederlandene. Nu ville det være skønt hvis de øvrige dagblade såsom Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken og især skatteyderbetalte Danmarks Radio droppede deres hollanditis – forenklingen af et helt land til en mindre region – og havde modet til at omskrive landet ved dets naturlige betegnelse: Nederlandene.

 “Den amerikanske militærkirkegård i Holland har fjernet to udstillingstekster om sorte soldater. Det har vakt vrede lokalt og ses samtidig som led i Trumps forsøg på at omskrive fortiden”, læser vi i Politiken d. 18.11.2025. 

Journalist Anders Tornsø Jørgensen tager gevaldigt fejl når han placerer Netherlands American Margraten Cemetery  i Margraten i ‘Holland’. Den omtalte kirkegård ligger i den sydligste spids af Nederlandene, i provinsen Limburg. Denne provins er hverken geografisk, historisk eller kulturelt ‘hollandsk’. Der er godt 10 kilometer til Maastricht, godt 20 km til Aachen i Tyskland og ca. 120 km fra Bryssel . Til landets hovedstad Amsterdam i regionen Holland er afstanden 230 km.  

Vi går ud fra, at Anders Tornsø Jørgensen aldrig har været i Margraten, men bare citerer fra den internationale nyhedsstrøm i medierne. Men det giver ikke frihed til at ignorere historiske og geografiske fakta. Mon geografi og historie er for svær en disciplin for Tornsø Jørgensen? Området omkring Margraten eller dele af kommunen har i løbet af dets historie skiftevis hørt til hertugdømmet Limburg, hertugdømmet Brabant, til de spanske hhv. østrigske Nederlande og republikken De Forenede Provinser på en og samme tid. Området blev fransk i 1795, nederlandsk i 1815 og belgisk i 1830. Fra 1839 blev området igen en del af både Nederlandene og Det Tyske Forbund, forløberen for kejserriget Tyskland. Men så blev det endegyldigt nederlandsk i 1867. Vi siger ikke at man skal vide alt dette. Men at kalde Limburg for ‘Holland’ er ikke destomindre uden videre fordummende og en avis som Politiken uværdig. 

https://politiken.dk/kultur/art10623896/Soldater-k%C3%A6mpede-for-USA-%E2%80%93-nu-fjerner-Trump-deres-historie

Nej, Geert Wilders er ikke hollænder. Dækningen af det nederlandske parlamentsvalg i de danske medier forleden var igen en skuffende affære. Der skrives og tales om “hollæn” og “hollænnere” her og der og alle vegne. Også den omstridte og åbenbart derfor meget omtalte Geert Wilders er blevet til hollænder i de danske medier. 

Selvfølgelig findes Holland, men det er stadigvæk ikke en stat hhv. et land. Det er en region i den vestlige del af Nederlandene, hvor hovedstaden Amsterdam og havnebyen Rotterdam ligger, desuden regerings- og parlamentsbyen Den Haag.

Men landet kalder sig altså for Nederland eller Nederlandene på dansk. Trist og mærkeligt, at danske journalister ikke kan komme videre herfra. De bliver bare ved med at føre danske læsere, lyttere og seere bag lyset ved at indsnævre et helt land til en enkel region. Omvendt har selvsamme journalister i rekordfart udskiftet Birma med Myanmar, Hviderusland med Belarus, Kiev med Kyiv, osv. Hver gang lød argumentet fra redaktionerne i forbindelse med den ajourførte term:  “Sådan siger man på de respektive sprog”, eller “Vi tilpasser sprogbrugen til aktualiteten.” Men så er der vel heller ikke noget i vejen med at kalde landet ved dets officielle navn Nederlandene? Eller ved at kalde det respektive sprog nederlandsk, som i øvrigt også tales i den belgiske delstat Flandern.

Faktum er, at hr. Wilders kommer fra byen Venlo i provinsen Limburg, bare et stenkast fra Tyskland. Herfra er der relativt langt til Holland. Derfor er Geert Wilders ikke hollænder, uanset hans politiske ståsted. Han er nederlænder som i øvrigt alle politikere i Nederlandene. 

En tilfældig pauseskærm på en tilfældig computer i en offentlig bygning i det indre København. 

Den viser Amsterdams voldgrave (‘grachten’) med dets typiske gavlhuse i skumringstiden. 

Overskriften siger “Amsterdam, Nederlandene”. Den stiller også spørgsmålet: “Synes du om det?” 

Termen Nederlandene bruges her ganske forbilledligt. 

For Amsterdam er faktisk, det vil sige helt og aldeles faktuelt, hovedstaden for hele landet Nederlandene.

Danske medier kunne med fordel lade sig inspirere af dette eksempel. 

Ja, vi synes om det.