Politiken fordummer

 “Den amerikanske militærkirkegård i Holland har fjernet to udstillingstekster om sorte soldater. Det har vakt vrede lokalt og ses samtidig som led i Trumps forsøg på at omskrive fortiden”, læser vi i Politiken d. 18.11.2025. 

Journalist Anders Tornsø Jørgensen tager gevaldigt fejl når han placerer Netherlands American Margraten Cemetery  i Margraten i ‘Holland’. Den omtalte kirkegård ligger i den sydligste spids af Nederlandene, i provinsen Limburg. Denne provins er hverken geografisk, historisk eller kulturelt ‘hollandsk’. Der er godt 10 kilometer til Maastricht, godt 20 km til Aachen i Tyskland og ca. 120 km fra Bryssel . Til landets hovedstad Amsterdam i regionen Holland er afstanden 230 km.  

Vi går ud fra, at Anders Tornsø Jørgensen aldrig har været i Margraten, men bare citerer fra den internationale nyhedsstrøm i medierne. Men det giver ikke frihed til at ignorere historiske og geografiske fakta. Mon geografi og historie er for svær en disciplin for Tornsø Jørgensen? Området omkring Margraten eller dele af kommunen har i løbet af dets historie skiftevis hørt til hertugdømmet Limburg, hertugdømmet Brabant, til de spanske hhv. østrigske Nederlande og republikken De Forenede Provinser på en og samme tid. Området blev fransk i 1795, nederlandsk i 1815 og belgisk i 1830. Fra 1839 blev området igen en del af både Nederlandene og Det Tyske Forbund, forløberen for kejserriget Tyskland. Men så blev det endegyldigt nederlandsk i 1867. Vi siger ikke at man skal vide alt dette. Men at kalde Limburg for ‘Holland’ er ikke destomindre uden videre fordummende og en avis som Politiken uværdig. 

https://politiken.dk/kultur/art10623896/Soldater-k%C3%A6mpede-for-USA-%E2%80%93-nu-fjerner-Trump-deres-historie

Wilders er ikke hollænder

Nej, Geert Wilders er ikke hollænder. Dækningen af det nederlandske parlamentsvalg i de danske medier forleden var igen en skuffende affære. Der skrives og tales om “hollæn” og “hollænnere” her og der og alle vegne. Også den omstridte og åbenbart derfor meget omtalte Geert Wilders er blevet til hollænder i de danske medier. 

Selvfølgelig findes Holland, men det er stadigvæk ikke en stat hhv. et land. Det er en region i den vestlige del af Nederlandene, hvor hovedstaden Amsterdam og havnebyen Rotterdam ligger, desuden regerings- og parlamentsbyen Den Haag.

Men landet kalder sig altså for Nederland eller Nederlandene på dansk. Trist og mærkeligt, at danske journalister ikke kan komme videre herfra. De bliver bare ved med at føre danske læsere, lyttere og seere bag lyset ved at indsnævre et helt land til en enkel region. Omvendt har selvsamme journalister i rekordfart udskiftet Birma med Myanmar, Hviderusland med Belarus, Kiev med Kyiv, osv. Hver gang lød argumentet fra redaktionerne i forbindelse med den ajourførte term:  “Sådan siger man på de respektive sprog”, eller “Vi tilpasser sprogbrugen til aktualiteten.” Men så er der vel heller ikke noget i vejen med at kalde landet ved dets officielle navn Nederlandene? Eller ved at kalde det respektive sprog nederlandsk, som i øvrigt også tales i den belgiske delstat Flandern.

Faktum er, at hr. Wilders kommer fra byen Venlo i provinsen Limburg, bare et stenkast fra Tyskland. Herfra er der relativt langt til Holland. Derfor er Geert Wilders ikke hollænder, uanset hans politiske ståsted. Han er nederlænder som i øvrigt alle politikere i Nederlandene. 

Forsvarsaftale med Nederlandene

I skrivende stund nærmer sig årsdagen for Slaget i Øresund. En nederlandsk flåde besejrede d. 29 oktober 1658 efter fem timers kamp en større svensk flåde, og den kom samme aften det belejrede København til undsætning. Her var fødevarer efterhånden blevet en mangelvare, men nu kom der friske forsyninger af mandskab, materiel og levnedsmidler. Danmark havde nogle år forinden indgået en forsvarsaftale med republikken Nederlandene, og den holdt. 

Som tak for hjælpen kalder den danske Wikipedia den nederlandske flåde i artiklen ved navn Slaget i Øresund den “hollandske”, selv om “Holland” jo kun er en del af landet, og selv om der bestemt også fandtes en del øvrige nederlændere – ikke kun fra regionen Holland – på orlogsskibene og blandt de ca. totusind medrejste soldater, der skulle forsvare Københavns fæstning i den kommende tid.

Heldigvis findes der i Danmark flere og flere historikere og museer, der kalder landet ved dets officielle navn. Det burde være logisk. Når tingene skal være præcise, og når nuancerne spiller en rolle, er det officielle navn som regel det mest utvetydige. Noget, som den danske journaliststand på dets parnas har lidt svært ved at forstå, desværre.

Som godt eksempel kan vi anføre Roskilde Museums Forlag. I anledning af jubilæet for det skæbnesvangre år som 1658 var, udgav forlaget tilbage i 2008 en letlæselig bog med titelen Roskildefreden. Med få undtagelser kalder forfatterne landet, der reddede Danmark fra undergangen helt korrekt Nederlandene, landets flåde nederlandsk og de kæmpende soldater og marineinfanteristerne nederlændere. Tak for det. 

https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2018/07/Roskildefreden-1658.pdf

Forbilledligt Amsterdam 

En tilfældig pauseskærm på en tilfældig computer i en offentlig bygning i det indre København. 

Den viser Amsterdams voldgrave (‘grachten’) med dets typiske gavlhuse i skumringstiden. 

Overskriften siger “Amsterdam, Nederlandene”. Den stiller også spørgsmålet: “Synes du om det?” 

Termen Nederlandene bruges her ganske forbilledligt. 

For Amsterdam er faktisk, det vil sige helt og aldeles faktuelt, hovedstaden for hele landet Nederlandene.

Danske medier kunne med fordel lade sig inspirere af dette eksempel. 

Ja, vi synes om det.

DR kalder Mathieu van der Poel for belgier

Forestil dig, at den tyske tv-kanal ARD kaldte cykelrytteren Vingegaard svensker. Forargelsen i Danmark ville ingen ende tage. Men det er lige præcist hvad der skete under Danmarks Radios dækning af årets Tour de France. Her blev cykelstjernen Mathieu van der Poel gentagne gange gjort til belgier. Det skete i tekst på DRs hjemmeside da van der Poel næsten havde vundet touretappen efter et soloudbrud søndag d. 13. juli (se billede). Teksten blev senere rettet efter henvendelser fra læsere. Men så skete det alligevel igen i tale på statsradiofoniens sportskanal P4 kun ni dage senere da “Matje”, som kælenavnet for Van der Poel lyder, blev nødt til at forlade det franske cykelløb på grund af en lungeinfektion. Også her blev han kaldt “belgieren” af medværten på P4, uden at det i øvrigt blev rettet senere i radioudsendelsen.
Vi indrømmer at det kan være lidt svært når der findes cykelryttere der både hedder Van der Poel og Van Aert, og når sidstnævnte faktisk er belgier. Men det er alligevel for dårligt for en sportsredaktion, især når man ved, at Mathieu van der Poels far allerede var en cykelstjerne i 1980ernes løb. Faren Adrie van der Poel har ligesom sønniken altid været nederlænder.

Eindhoven ligger ikke i Holland

I en fin artikel om mikrochip-firmaet ASML i udkanten af Eindhoven skriver Weekendavisen d. 3.4.2025, at byen ligger i det sydlige Holland. Må vi påpege at Eindhoven faktisk ligger i det sydlige Nederlandene? Når nu journalisten Christian Bennike selv med så stor iver understreger, at Eindhoven engang husede elektronikfirmaet Philips og fodboldklubben PSV med danske spillere såsom Frank Arnesen og Søren Lerby, vil vi tillade os at tilføje en lidt kedelig oplysning.

Eindhoven ligger faktisk i provinsen Noord-Brabant, og den hedder således, da den er den nordlige del af det gamle hertugdømme Brabant. Den sydlige del af hertugdømmet ved samme navn (med byer som Antwerpen og Bryssel) ligger i det nuværende Belgien. Alt dette behøver man selvfølgelig ikke at vide, men når nu man blander det hele sammen og kalder alt for Holland, såsom Weekendavisen gør, ja så viser man en pinlig ringeagt for historiske og geografiske fakta. Holland er en region i den vestlige del af Nederlandene. Og Nederlandene har aldrig kaldt sig selv for Holland. Danske medier har på det seneste med lynets hast omdøbt Hviderusland til Belarus for at være i overensstemmelse med netop de lokale fakta. Danske medier burde anvende samme logik her. Historikere på Krigsmuseet og Museet for Søfart har allerede fundet ud af at landet hedder Nederlandene. Kom så, Weekendavisen.

JP og Nederlandsk Fotomuseum

Jyllands-Posten skrev den 1. marts om den svimlende samling af seks millioner fotografier, som Nederlandsk Fotomuseum i Rotterdam huser. Museet flytter til efteråret ind i et flot pakhus fra 1800-tallet i havnen. Avisens bilag “Rejser” kalder Nederlandsk Fotomuseum desuden et af de fire museer, som læserne bør holde øje med i år. Desværre skriver journalisten Tom Nørgaard at de udstillede billeder er taget af “især hollandske fotografer.” Her vil vi dog mene, at billederne især er taget af nederlandske fotografer, som fremgår af det publicerede link til museet:  nederlandsfotomuseum.nl 

Weekendavisens vrøvl

Weekendavisen skriver d. 7. februar at “Belgiens særlige opdeling i en flamsk- og fransktalende del gør det traditionelt meget vanskeligt at danne regering.”

Men nej, Weekendavisen, der tales ikke flamsk i Belgien. Der findes dialekter, som er flamske, ligesom der findes fynske dialekter. Man kan måske også kalde udtalen i regionen Flandern for “flamsk nederlandsk” eller “belgisk nederlandsk”, men et egentligt flamsk rigssprog med ordbøger, grammatik osv.? Det findes slet ikke. Sproget hedder ret og slet nederlandsk.

Den belgiske region Flandern og staten Nederlandene har endda dannet en sprogunion: De Nederlandse Taalunie. Tænk, hvis finlandssvenskere hele tiden skulle påpege danske læsere at deres modersmål faktisk ER svensk? Men det er lige præcist hvad Weekendavisen og andre danske medier bliver ved med at gøre: at splitte det nederlandske sprog op i “hollandsk” og “flamsk”, to sprog som slet ikke findes. Og i øvrigt, Belgien har tre officielle sprog: nederlandsk, fransk og tysk. Det kan gøres bedre, Weekendavisen.

Købmændene peger på Nederlandene

Antallet af butikstyverier i Danmark har nået et alarmerende niveau, skriver Jannick Nytoft i en opinion i dagbladet Børsen d.17.10.24. Udviklingen i nabolandene tegner samme dystre billede af kriminelle netværk, som arbejder på tværs af grænsen, skriver Nytoft, der er administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd.

Han peger i den forbindelse på Nederlandene som det gode eksempel: “Nederlandene har for eksempel haft succes med at vende udviklingen i 2024 efter en målrettet indsats, hvilket gør landet til et oplagt forbillede for Danmark og andre nabolande.”

Det var opmuntrende at konstatere, at Børsen lod termen Nederlandene stå. Og det er endnu mere glædeligt at konstatere at Jannick Nytoft helt naturligt bruger termen Nederlandene flere gange i sin artikel. Et forbillede, ja bestemt!

IMG_8042.jpeg
Kilde: Børsen

Det kan gøres bedre, Google

Den gratis oversættelsestjeneste Google Translate bruger helt korrekt betegnelsen nederlandsk om sproget. I hvert fald når man søger i fortegnelsen over sprogene, som der kan oversættes fra eller til. Et ganske lille lysglimt, bestemt. Men i selve tjenestens oversættelser forenkler Google Translate landet desværre til ‘Holland’ og sproget til ‘hollandsk’. Det er den sædvanlige hollanditis, som de danske medier og forlag i forvejen lider af. Netop her kunne I gøre en forskel, Google. Kald landet ved dets officielle navn ‘Nederlandene’ og kald sproget også i selve oversættelserne ‘nederlandsk’. Det er ganske enkelt.