Forsvarsaftale med Nederlandene

I skrivende stund nærmer sig årsdagen for Slaget i Øresund. En nederlandsk flåde besejrede d. 29 oktober 1658 efter fem timers kamp en større svensk flåde, og den kom samme aften det belejrede København til undsætning. Her var fødevarer efterhånden blevet en mangelvare, men nu kom der friske forsyninger af mandskab, materiel og levnedsmidler. Danmark havde nogle år forinden indgået en forsvarsaftale med republikken Nederlandene, og den holdt. 

Som tak for hjælpen kalder den danske Wikipedia den nederlandske flåde i artiklen ved navn Slaget i Øresund den “hollandske”, selv om “Holland” jo kun er en del af landet, og selv om der bestemt også fandtes en del øvrige nederlændere – ikke kun fra regionen Holland – på orlogsskibene og blandt de ca. totusind medrejste soldater, der skulle forsvare Københavns fæstning i den kommende tid.

Heldigvis findes der i Danmark flere og flere historikere og museer, der kalder landet ved dets officielle navn. Det burde være logisk. Når tingene skal være præcise, og når nuancerne spiller en rolle, er det officielle navn som regel det mest utvetydige. Noget, som den danske journaliststand på dets parnas har lidt svært ved at forstå, desværre.

Som godt eksempel kan vi anføre Roskilde Museums Forlag. I anledning af jubilæet for det skæbnesvangre år som 1658 var, udgav forlaget tilbage i 2008 en letlæselig bog med titelen Roskildefreden. Med få undtagelser kalder forfatterne landet, der reddede Danmark fra undergangen helt korrekt Nederlandene, landets flåde nederlandsk og de kæmpende soldater og marineinfanteristerne nederlændere. Tak for det. 

https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2018/07/Roskildefreden-1658.pdf

Forbilledligt Amsterdam 

En tilfældig pauseskærm på en tilfældig computer i en offentlig bygning i det indre København. 

Den viser Amsterdams voldgrave (‘grachten’) med dets typiske gavlhuse i skumringstiden. 

Overskriften siger “Amsterdam, Nederlandene”. Den stiller også spørgsmålet: “Synes du om det?” 

Termen Nederlandene bruges her ganske forbilledligt. 

For Amsterdam er faktisk, det vil sige helt og aldeles faktuelt, hovedstaden for hele landet Nederlandene.

Danske medier kunne med fordel lade sig inspirere af dette eksempel. 

Ja, vi synes om det.

DR kalder Mathieu van der Poel for belgier

Forestil dig, at den tyske tv-kanal ARD kaldte cykelrytteren Vingegaard svensker. Forargelsen i Danmark ville ingen ende tage. Men det er lige præcist hvad der skete under Danmarks Radios dækning af årets Tour de France. Her blev cykelstjernen Mathieu van der Poel gentagne gange gjort til belgier. Det skete i tekst på DRs hjemmeside da van der Poel næsten havde vundet touretappen efter et soloudbrud søndag d. 13. juli (se billede). Teksten blev senere rettet efter henvendelser fra læsere. Men så skete det alligevel igen i tale på statsradiofoniens sportskanal P4 kun ni dage senere da “Matje”, som kælenavnet for Van der Poel lyder, blev nødt til at forlade det franske cykelløb på grund af en lungeinfektion. Også her blev han kaldt “belgieren” af medværten på P4, uden at det i øvrigt blev rettet senere i radioudsendelsen.
Vi indrømmer at det kan være lidt svært når der findes cykelryttere der både hedder Van der Poel og Van Aert, og når sidstnævnte faktisk er belgier. Men det er alligevel for dårligt for en sportsredaktion, især når man ved, at Mathieu van der Poels far allerede var en cykelstjerne i 1980ernes løb. Faren Adrie van der Poel har ligesom sønniken altid været nederlænder.

Eindhoven ligger ikke i Holland

I en fin artikel om mikrochip-firmaet ASML i udkanten af Eindhoven skriver Weekendavisen d. 3.4.2025, at byen ligger i det sydlige Holland. Må vi påpege at Eindhoven faktisk ligger i det sydlige Nederlandene? Når nu journalisten Christian Bennike selv med så stor iver understreger, at Eindhoven engang husede elektronikfirmaet Philips og fodboldklubben PSV med danske spillere såsom Frank Arnesen og Søren Lerby, vil vi tillade os at tilføje en lidt kedelig oplysning.

Eindhoven ligger faktisk i provinsen Noord-Brabant, og den hedder således, da den er den nordlige del af det gamle hertugdømme Brabant. Den sydlige del af hertugdømmet ved samme navn (med byer som Antwerpen og Bryssel) ligger i det nuværende Belgien. Alt dette behøver man selvfølgelig ikke at vide, men når nu man blander det hele sammen og kalder alt for Holland, såsom Weekendavisen gør, ja så viser man en pinlig ringeagt for historiske og geografiske fakta. Holland er en region i den vestlige del af Nederlandene. Og Nederlandene har aldrig kaldt sig selv for Holland. Danske medier har på det seneste med lynets hast omdøbt Hviderusland til Belarus for at være i overensstemmelse med netop de lokale fakta. Danske medier burde anvende samme logik her. Historikere på Krigsmuseet og Museet for Søfart har allerede fundet ud af at landet hedder Nederlandene. Kom så, Weekendavisen.

JP og Nederlandsk Fotomuseum

Jyllands-Posten skrev den 1. marts om den svimlende samling af seks millioner fotografier, som Nederlandsk Fotomuseum i Rotterdam huser. Museet flytter til efteråret ind i et flot pakhus fra 1800-tallet i havnen. Avisens bilag “Rejser” kalder Nederlandsk Fotomuseum desuden et af de fire museer, som læserne bør holde øje med i år. Desværre skriver journalisten Tom Nørgaard at de udstillede billeder er taget af “især hollandske fotografer.” Her vil vi dog mene, at billederne især er taget af nederlandske fotografer, som fremgår af det publicerede link til museet:  nederlandsfotomuseum.nl 

Weekendavisens vrøvl

Weekendavisen skriver d. 7. februar at “Belgiens særlige opdeling i en flamsk- og fransktalende del gør det traditionelt meget vanskeligt at danne regering.”

Men nej, Weekendavisen, der tales ikke flamsk i Belgien. Der findes dialekter, som er flamske, ligesom der findes fynske dialekter. Man kan måske også kalde udtalen i regionen Flandern for “flamsk nederlandsk” eller “belgisk nederlandsk”, men et egentligt flamsk rigssprog med ordbøger, grammatik osv.? Det findes slet ikke. Sproget hedder ret og slet nederlandsk.

Den belgiske region Flandern og staten Nederlandene har endda dannet en sprogunion: De Nederlandse Taalunie. Tænk, hvis finlandssvenskere hele tiden skulle påpege danske læsere at deres modersmål faktisk ER svensk? Men det er lige præcist hvad Weekendavisen og andre danske medier bliver ved med at gøre: at splitte det nederlandske sprog op i “hollandsk” og “flamsk”, to sprog som slet ikke findes. Og i øvrigt, Belgien har tre officielle sprog: nederlandsk, fransk og tysk. Det kan gøres bedre, Weekendavisen.

Købmændene peger på Nederlandene

Antallet af butikstyverier i Danmark har nået et alarmerende niveau, skriver Jannick Nytoft i en opinion i dagbladet Børsen d.17.10.24. Udviklingen i nabolandene tegner samme dystre billede af kriminelle netværk, som arbejder på tværs af grænsen, skriver Nytoft, der er administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd.

Han peger i den forbindelse på Nederlandene som det gode eksempel: “Nederlandene har for eksempel haft succes med at vende udviklingen i 2024 efter en målrettet indsats, hvilket gør landet til et oplagt forbillede for Danmark og andre nabolande.”

Det var opmuntrende at konstatere, at Børsen lod termen Nederlandene stå. Og det er endnu mere glædeligt at konstatere at Jannick Nytoft helt naturligt bruger termen Nederlandene flere gange i sin artikel. Et forbillede, ja bestemt!

IMG_8042.jpeg
Kilde: Børsen

Det kan gøres bedre, Google

Den gratis oversættelsestjeneste Google Translate bruger helt korrekt betegnelsen nederlandsk om sproget. I hvert fald når man søger i fortegnelsen over sprogene, som der kan oversættes fra eller til. Et ganske lille lysglimt, bestemt. Men i selve tjenestens oversættelser forenkler Google Translate landet desværre til ‘Holland’ og sproget til ‘hollandsk’. Det er den sædvanlige hollanditis, som de danske medier og forlag i forvejen lider af. Netop her kunne I gøre en forskel, Google. Kald landet ved dets officielle navn ‘Nederlandene’ og kald sproget også i selve oversættelserne ‘nederlandsk’. Det er ganske enkelt.

Nederlandene foregangsland hvad dyrevenlig kødproduktion angår

I en opinionsartikel om dyrevelfærd i dagbladet Politiken skriver to forskere fra Københavns Universitet d. 14.11.2023 at danske forbrugere hellere vil betale for glade grise end for klimavenlige grise, og at den mest klimavenlige produktion ikke nødvendigvis er den mest dyrevenlige. De to herrer foreslår derfor at den danske supermarkedsbranche finder frem til en mindste fællesnævner for dyrevenlig produktion af svinekød, sådan som den danske detailhandel allerede gjorde med hønsekød og udfasningen af “turbokyllingerne.”
Hvad dyrevelfærden i svinekød angår, kommer Nederlandene ind i billedet “hvor alt fersk svinekød, der bliver solgt i kølediskene, allerede har et niveau af dyrevelfærd, som er højere end lovens mindstekrav.” 
Udover at pege på det gode eksempel som Nederlandene på dette område er, vælger Peter Sandøe og Jakob Vesterlund Olsen bevidst den rigtige term Nederlandene i deres debatartikel d. 14. november 2023. Det er glædeligt, da dagbladet Politiken ellers – ligesom øvrige danske medier – lider af “hollanditis” og bortcensurerer “Nederlandene” i artikler, skrevet af de egne journalister. Men nuancerne i sprogbrugen gør en forskel, hvilket de to forskere fra KU heldigvis er klare over.  
Artiklen findes ved at klikke på følgende link (kræver abonnement)https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art9606744/Forbrugerne-vil-hellere-have-glade-grise-end-klimavenlige-grise

Helt naturligt Nederlandene

Hvornår følger de danske medier trop, spurgte vi i vores seneste artikel. Her følger et lille eksempel fra Børsen, ‘meget mere end Danmarks førende erhvervsavis.’

Fredag d. 13. oktober bragte dagbladet en artikel om den europæiske krisefond ved navn ‘Next Generation EU’.I en graf, der tjente som illustration, forekom landebetegnelsen Nederlandene. Det glæder os at termen fik lov at blive stående i listen over europæiske lande. Desværre var det næppe et redaktionelt valg. Børsen citerede bare Europa-Kommissionen, som står nævnt som kilde.

For det er Holland her og der og alle vegne  i selvsamme udgave af avisen. Allerede på side to læser vi om overtagelsen af SAS af (sic) ‘fransk-hollandske gigant Air France-KLM’.

Børsen citerer også flyselskabets (sic) ‘hollandske topchef’ Anko van der Werff. 

Vi gentager derfor gerne spørgsmålet. Hvornår følger danske medier trop og udskifter Holland med Nederlandene, når nu det er så nemt for danske medier at lave Hviderusland om til Belarus, Birma til Myanmar eller Makedonien til Nordmakedonien, bare for at nævne nogle eksempler. Vi spørger bare.