Miljø- og fødevarerminister Jakob Ellemann-Jensen viser vejen: Amsterdampartnerskabet har intet at gøre med ‘Holland’ men med Nederlandene.

Se her hans pressemeddelelse:

Amsterdampartnerskab til EU: Stop skovrydningen

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har som formand for Amsterdam-partnerskabet sendt et brev til EU-Kommissionen, hvor han beder den tage initiativ til en handlingsplan imod afskovning.

9. november 2018

Hvert år ryddes der skov større end Danmarks samlede areal. Det meste for at gøre plads til mere landbrugsjord – især i troperne. Det øger den globale opvarmning og skader biodiversiteten.

Danmark er formand for det såkaldte Amsterdam-partnerskab, der består af Tyskland, Nederlandene, Frankrig, Italien, Storbritannien og Norge. Her har Danmark arbejdet for, at partnerskabet kommer med en fælles opfordring til EU-Kommissionen. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har på vegne af Danmark og partnerskabet nu sendt et brev til Kommissionen. Ministeren opfordrer Kommissionen til snarest muligt at tage skridt til en EU-handlingsplan mod afskovning.

– Vi har kun en jordklode. Den skal vi værne om på bedst mulig måde. Afskovning er med til at ødelægge naturlig biodiversitet og lokale økosystemer. Det bidrager til at øge den globale opvarmning. Derfor skal vi hurtigst muligt handle og sikre, at bæredygtig produktion og forbrug erstatter rovdriften på naturen, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Vejen til at sikre mindre afskovning er dog ikke let. Der er global rift efter varer, der ofte er forbundet med afskovning. Palmeolie, soja og kakao skal fremover produceres bæredygtigt og uden at øge afskovningen. Danmark er blandt andet storimportør af soja til foder i landbruget.

– I Danmark skal vi mindske vores bidrag til afskovningen. Jeg har netop lanceret en handlingsplan for, hvordan Danmark kan få bæredygtige proteiner. Det danske erhvervsliv har også gode initiativer, eksempelvis har de lige lanceret Dansk Protein Innovation. Det skal styrke den danske produktion af bæredygtigt protein til blandt andet foder, fødevarer og pharma. Det er godt både for vores natur og økonomi, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Samtidig opfordrer ministeren til, at erhvervet stiller krav til soja og palmeolie. En mulighed er, at virksomhederne køber certificeret palmeolie og soja, så man støtter op om ansvarligt produceret soja. Alle danske supermarkeder har i dag indkøbspolitikker om palmeolie.

 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen ved det godt. Landet sydvest for Danmark hedder Nederlandene! Tak til Lars Løkke Rasmussen.

Her er meddelelsen på statsministeriets officielle webside:

Statsministeren mødes med Nederlandenes premierminister, Sydkoreas præsident og Vietnams premierminister

05.10.18

Den 20. oktober 2018 mødes statsminister Lars Løkke Rasmussen med Nederlandenes premierminister Mark Rutte, Sydkoreas præsident Moon Jae-in og Vietnams premierminister Nguyễn Xuân Phúc.

De tre statsledere og regeringschefer er i København for at deltage i P4G-topmødet, der er et af de største grønne topmøder i år. Danmark er vært for topmødet, hvor topministre, ledere fra nogle af verdens største virksomheder, repræsentanter fra civilsamfundet, investorer og unge iværksættere mødes for at etablere nye partnerskaber, der kan lede til en mere bæredygtig udvikling for hele kloden.

***

Pressen har mulighed for at dække møderne.

Presse, der ønsker at dække dem, skal akkrediteres. Informationer om de forskellige pressemuligheder og akkreditering fremgår af IPC’s hjemmeside på www.ipcd.dk.

Bemærk, at tidsfristen for tilmelding er onsdag den 10. oktober 2018 kl. 10.00.

Kun presse, der har opnået akkreditering og efterfølgende fået tildelt poolplads, vil kunne få adgang.

Spørgsmål vedr. akkreditering og pools rettes til IPC.

***

Yderligere oplysninger hos ledende pressesekretær Sabrina Drevsfeldt Theil, telefon 33 92 22 62.

Anne Franks dagbog, nærmere bestemt en strid om ophavsrettigheder til bogen, var emnet i en artikel på forsiden af Kristeligt Dagblad 12.april 2016.
Korrespondent Birthe B. Pedersen betegner i sin artikel bogen konsekvent som „nederlandsksproget”. Det er også den rigtige betegnelse for det vestgermanske sprog, der er tæt beslægtet med dansk, og som tales og skrives i kongeriget Nederlandene, i Belgien og den tidligere nederlandske koloni Suriname på det sydamerikanske kontinent.
Så tak til Birthe Pedersen, der i øvrigt rapporterer fra Frankrig. Her i Foreningen Nederlandsk Nu håber vi, at denne betegnelse for sproget må vinde indpas i flere aviser og øvrige medier i Danmark.

Politiken omtaler in en leder d.d. 9 april 2016 i anledning af folkeafstemningen i Nederlandene landet som det hedder, netop nemlig som “Nederlandene” og ikke som “Holland”. Derfor fortjener Politiken og lederskribenten med navnet ‘-holz’ ros. Det er ikke alle dage, at de danske aviser gør det rigtigt, hvad det angår, tværtimod. Desto mere glade er vi her på nederlandsk.nu. Vi håber sandelig at ‘-holz’ har statueret et eksempel og at hele redaktionen hos Politiken nu også følger op på dette.

I Jyllands-Posten 21 marts bliver Hïeronymus Bosch kaldt en ’hollandsk maler’. Ja, maler var han sandelig, og hvilken maler! Det prøver Uffe Christensen med rette at forklare i sin artikel. Men ’hollandsk’ kan han ikke have været.

Bosch levede i 1400-tallet i ‘s-Hertogenbosch i Brabant, et ikke helt uvigtigt hertugdømme og lige som grevskabet Holland en del af Nederlandene, først under den burgundiske krone, senere under den habsburgske krone. ’s-Hertogenbosch (til daglig kaldt Den Bosch) er i dag hovedstaden i provinsen Noord-Brabant i det nuværende kongerige Nederlandene. Andre dele af det daværende hertugdømme ligger i dag i kongeriget Belgien.

At betegne maleren Bosch (også kaldt Jeroen Bosch, noget jeg ligeledes savnede i artiklen) som hollandsk maler er en fejl, der vil noget i flere henseender. Han burde kaldes nederlandsk maler, til nød sydnederlandsk maler og – om man vil – brabantsk maler. Hvorfor Jyllands-Posten (og alle danske medier) uanset dette og de historiske fakta bliver ved med at kalde alt for hollandsk og Holland, når det drejer sig om det nuværende kongerige Nederlandene, er mig en gåde. Oplysende er det ikke og opbyggende heller ikke. Snarere dumt.