Kategori: Uncategorized

DR har det notorisk svært med Nederlandene og Belgien. Vi har tidligere skrevet om den nederlandske cykelrytter Mathieu van der Poel, som af DR blev gjort til belgier (juli 2025). Nu er den gal igen! Et SAS-fly prøvede d. 5. februar at lette fra lufthavnen i den belgiske hovedstad Bryssel, men gjorde det fra taxibanen. Næste morgen skriver dr.dk:  “Taxibanen bruges kun til at flytte fly mellem terminalen og startbanen, siger Ariane Goossens, der er talsperson for lufthavnen i Bruxelles, til det hollandske medie Nieuwsblad.”  Den citerede avis, der retteligt hedder Het Nieuwsblad, er dog belgisk. Fejlen rettes ikke efterfølgende, tværtimod. Den gentages i en opfølgende artikel dagen efter: “ifølge det hollandske medie Nieuwsblad var det (flyet, red.) meget tæt på lufthavnens petroleumstanke, som er yderst brandfarlige.” 

Tænk, hvis britiske BBC skrev “Ifølge det svenske medie Berlingske…” uden at fejlen blev rettet.
Vi foreslår at journalist Laura Kirkebæk-Johansson bare klikker på det link, som hun selv har lagt på ordet “Nieuwsblad”. I så fald kan hun se, at avisens domænenavn ender på “be”. Det er selvsagt landekoden for Belgien. Havde mediet været nederlandsk – ikke hollandsk fordi det er naturligvis også forkert – havde der stået “nl” for – igen selvsagt – Nederlandene. Vi medgiver dog, at Het Nieuwsblad publicerer på nederlandsk, hvilket er det officielle sprog både i Flandern og i Belgiens nordlige naboland Nederlandene. Hvor svært kan det være? Og hvor ofte skal det siges? DRs seere, lyttere og læsere må i forvejen finde sig i, at landet Nederlandene bliver forsimplet til regionen Holland, og at dets sprog nederlandsk bliver kaldt  for “hollandsk” og for Flanderns vedkommende “flamsk”. Konsekvensen af denne forenklende terminologi ser vi her. I skrivende stund ligger fejlene stadig på https://www.dr.dk/nyheder/udland/piloter-forvekslede-taxibane-og-startbane-stress-og-traethed-kan-have-spillet-ind-siger-fagforening

Et SAS-fly lavede en alvorlig fejl på Bryssel Airport. DR lavede også – og igen – en fejl og kaldte Het Nieuwsblad for ‘hollandsk’, selvom avisen er belgisk og nederlandsk-sproget.

“Nederlandene har haft stabil vækst de senere år, og er nu Danmarks andet største marked”, læser vi på VisitDenmarks hjemmeside. 

Den nationale turismeorganisation skiftede medio 2022 den upræcise betegnelse “Holland” ud med den officielle term Nederlandene i dens tekster og meddelelser på nettet. Vi læser således at “Nederlandene er et marked for dansk turisme med en solid volumen og stort uudnyttet potentiale. I 2024 var der 1,8 mio. overnatninger fra nederlandske turister i Danmark.”  

Kort sagt foregår VisitDenmark her med det gode eksempel på et pludseligt, men gnidningsfrit navneskift til den rigtige og utvetydige betegnelse Nederlandene. Noget, som de i denne henseende bagstræberiske landsdækkende medier såsom Ritzau, Politiken, Jyllands-Posten, Berlingske, DR og TV2 faktisk kunne vælge at lade sig inspirere af. Faktisk, da det handler om landefakta.

https://www.visitdenmark.dk/corporate/markeder/nederlandene

Den danske erhvervsavis Børsen bruger i stigende omfang betegnelserne Nederlandene og nederlandsk i dens spalter. Salget af det danske fintech-selskab Farpay til nederlandske Pom Group for eksempel får journalisten Jesper Elkjær d. 29. november til at omtale sidstnævnte firma og dets ejer konsekvent som nederlandske. Elkjær fremhæver endvidere, at Pom Group har “kontorer i Nederlandene, Belgien og Tyskland.”

To dage forinden har samme Børsen allerede skrevet om salget af et andet fintech-firma til en stor fransk spiller. Det danskstiftede Shine, som hjælper små virksomheder med fakturering og bogføring gennem et enkelt bankprogram, er blevet solgt til den franske gigant på området Cegid. Journalist Thomas Zigler nævner i artikelen d. 27. november at danske Shine før overtagelsen allerede har fået fodfæste i blandt andet “Spanien, Portugal, Nederlandene og Belgien.”

Vi synes at det er en glædelig udvikling, at de officielle termer Nederlandene og nederlandsk er ved at vinde indpas i Børsens daglige rapportering.  Også i avisens grafikker kan vi se at landet oftere og oftere bliver omtalt ved dets præcise navn Nederlandene. Nu ville det være skønt hvis de øvrige dagblade såsom Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken og især skatteyderbetalte Danmarks Radio droppede deres hollanditis – forenklingen af et helt land til en mindre region – og havde modet til at omskrive landet ved dets naturlige betegnelse: Nederlandene.

 “Den amerikanske militærkirkegård i Holland har fjernet to udstillingstekster om sorte soldater. Det har vakt vrede lokalt og ses samtidig som led i Trumps forsøg på at omskrive fortiden”, læser vi i Politiken d. 18.11.2025. 

Journalist Anders Tornsø Jørgensen tager gevaldigt fejl når han placerer Netherlands American Margraten Cemetery  i Margraten i ‘Holland’. Den omtalte kirkegård ligger i den sydligste spids af Nederlandene, i provinsen Limburg. Denne provins er hverken geografisk, historisk eller kulturelt ‘hollandsk’. Der er godt 10 kilometer til Maastricht, godt 20 km til Aachen i Tyskland og ca. 120 km fra Bryssel . Til landets hovedstad Amsterdam i regionen Holland er afstanden 230 km.  

Vi går ud fra, at Anders Tornsø Jørgensen aldrig har været i Margraten, men bare citerer fra den internationale nyhedsstrøm i medierne. Men det giver ikke frihed til at ignorere historiske og geografiske fakta. Mon geografi og historie er for svær en disciplin for Tornsø Jørgensen? Området omkring Margraten eller dele af kommunen har i løbet af dets historie skiftevis hørt til hertugdømmet Limburg, hertugdømmet Brabant, til de spanske hhv. østrigske Nederlande og republikken De Forenede Provinser på en og samme tid. Området blev fransk i 1795, nederlandsk i 1815 og belgisk i 1830. Fra 1839 blev området igen en del af både Nederlandene og Det Tyske Forbund, forløberen for kejserriget Tyskland. Men så blev det endegyldigt nederlandsk i 1867. Vi siger ikke at man skal vide alt dette. Men at kalde Limburg for ‘Holland’ er ikke destomindre uden videre fordummende og en avis som Politiken uværdig. 

https://politiken.dk/kultur/art10623896/Soldater-k%C3%A6mpede-for-USA-%E2%80%93-nu-fjerner-Trump-deres-historie

Nej, Geert Wilders er ikke hollænder. Dækningen af det nederlandske parlamentsvalg i de danske medier forleden var igen en skuffende affære. Der skrives og tales om “hollæn” og “hollænnere” her og der og alle vegne. Også den omstridte og åbenbart derfor meget omtalte Geert Wilders er blevet til hollænder i de danske medier. 

Selvfølgelig findes Holland, men det er stadigvæk ikke en stat hhv. et land. Det er en region i den vestlige del af Nederlandene, hvor hovedstaden Amsterdam og havnebyen Rotterdam ligger, desuden regerings- og parlamentsbyen Den Haag.

Men landet kalder sig altså for Nederland eller Nederlandene på dansk. Trist og mærkeligt, at danske journalister ikke kan komme videre herfra. De bliver bare ved med at føre danske læsere, lyttere og seere bag lyset ved at indsnævre et helt land til en enkel region. Omvendt har selvsamme journalister i rekordfart udskiftet Birma med Myanmar, Hviderusland med Belarus, Kiev med Kyiv, osv. Hver gang lød argumentet fra redaktionerne i forbindelse med den ajourførte term:  “Sådan siger man på de respektive sprog”, eller “Vi tilpasser sprogbrugen til aktualiteten.” Men så er der vel heller ikke noget i vejen med at kalde landet ved dets officielle navn Nederlandene? Eller ved at kalde det respektive sprog nederlandsk, som i øvrigt også tales i den belgiske delstat Flandern.

Faktum er, at hr. Wilders kommer fra byen Venlo i provinsen Limburg, bare et stenkast fra Tyskland. Herfra er der relativt langt til Holland. Derfor er Geert Wilders ikke hollænder, uanset hans politiske ståsted. Han er nederlænder som i øvrigt alle politikere i Nederlandene. 

En tilfældig pauseskærm på en tilfældig computer i en offentlig bygning i det indre København. 

Den viser Amsterdams voldgrave (‘grachten’) med dets typiske gavlhuse i skumringstiden. 

Overskriften siger “Amsterdam, Nederlandene”. Den stiller også spørgsmålet: “Synes du om det?” 

Termen Nederlandene bruges her ganske forbilledligt. 

For Amsterdam er faktisk, det vil sige helt og aldeles faktuelt, hovedstaden for hele landet Nederlandene.

Danske medier kunne med fordel lade sig inspirere af dette eksempel. 

Ja, vi synes om det.

I en fin artikel om mikrochip-firmaet ASML i udkanten af Eindhoven skriver Weekendavisen d. 3.4.2025, at byen ligger i det sydlige Holland. Må vi påpege at Eindhoven faktisk ligger i det sydlige Nederlandene? Når nu journalisten Christian Bennike selv med så stor iver understreger, at Eindhoven engang husede elektronikfirmaet Philips og fodboldklubben PSV med danske spillere såsom Frank Arnesen og Søren Lerby, vil vi tillade os at tilføje en lidt kedelig oplysning.

Eindhoven ligger faktisk i provinsen Noord-Brabant, og den hedder således, da den er den nordlige del af det gamle hertugdømme Brabant. Den sydlige del af hertugdømmet ved samme navn (med byer som Antwerpen og Bryssel) ligger i det nuværende Belgien. Alt dette behøver man selvfølgelig ikke at vide, men når nu man blander det hele sammen og kalder alt for Holland, såsom Weekendavisen gør, ja så viser man en pinlig ringeagt for historiske og geografiske fakta. Holland er en region i den vestlige del af Nederlandene. Og Nederlandene har aldrig kaldt sig selv for Holland. Danske medier har på det seneste med lynets hast omdøbt Hviderusland til Belarus for at være i overensstemmelse med netop de lokale fakta. Danske medier burde anvende samme logik her. Historikere på Krigsmuseet og Museet for Søfart har allerede fundet ud af at landet hedder Nederlandene. Kom så, Weekendavisen.

Jyllands-Posten skrev den 1. marts om den svimlende samling af seks millioner fotografier, som Nederlandsk Fotomuseum i Rotterdam huser. Museet flytter til efteråret ind i et flot pakhus fra 1800-tallet i havnen. Avisens bilag “Rejser” kalder Nederlandsk Fotomuseum desuden et af de fire museer, som læserne bør holde øje med i år. Desværre skriver journalisten Tom Nørgaard at de udstillede billeder er taget af “især hollandske fotografer.” Her vil vi dog mene, at billederne især er taget af nederlandske fotografer, som fremgår af det publicerede link til museet:  nederlandsfotomuseum.nl 

Weekendavisen skriver d. 7. februar at “Belgiens særlige opdeling i en flamsk- og fransktalende del gør det traditionelt meget vanskeligt at danne regering.”

Men nej, Weekendavisen, der tales ikke flamsk i Belgien. Der findes dialekter, som er flamske, ligesom der findes fynske dialekter. Man kan måske også kalde udtalen i regionen Flandern for “flamsk nederlandsk” eller “belgisk nederlandsk”, men et egentligt flamsk rigssprog med ordbøger, grammatik osv.? Det findes slet ikke. Sproget hedder ret og slet nederlandsk.

Den belgiske region Flandern og staten Nederlandene har endda dannet en sprogunion: De Nederlandse Taalunie. Tænk, hvis finlandssvenskere hele tiden skulle påpege danske læsere at deres modersmål faktisk ER svensk? Men det er lige præcist hvad Weekendavisen og andre danske medier bliver ved med at gøre: at splitte det nederlandske sprog op i “hollandsk” og “flamsk”, to sprog som slet ikke findes. Og i øvrigt, Belgien har tre officielle sprog: nederlandsk, fransk og tysk. Det kan gøres bedre, Weekendavisen.