{"id":342,"date":"2021-02-18T15:45:04","date_gmt":"2021-02-18T15:45:04","guid":{"rendered":"http:\/\/nederlandsk.nu\/?p=342"},"modified":"2021-02-25T15:24:17","modified_gmt":"2021-02-25T15:24:17","slug":"forste-nederlandske-grammatiklaerebog-pa-dansk","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/nederlandsk.nu\/?p=342","title":{"rendered":"F\u00f8rste nederlandske grammatikbog p\u00e5 dansk"},"content":{"rendered":"\n<p>En interessant kritik fra sprogforsker Peter Bakker, Aarhus Universitet om den f\u00f8rste danske grammatikl\u00e6rebog for nederlandsk. Jeg citerer fra websted Lingoblog:  &#8220;Nederland er landet, som I danskere kalder for &#8220;Holland&#8221;, og sproget hedder &#8220;nederlandsk&#8221;, ikke &#8220;hollandsk&#8221;. Holland er en lille del af Nederlandene. Det er de officielle navne. Heldigvis kalder Flemming Ravn sproget ved dets rette navn. Han er autodidakt i sproget, og han har skrevet bogen, fordi han kan lide sproget.&#8221;<\/p>\n\n\n\n<p>Her f\u00f8lger Bakkers kritik af bogen. <a href=\"https:\/\/www.lingoblog.dk\/nederlandsk-grammatik-og-ordforraad-en-laerebog\/?fbclid=IwAR2W3J-6ekqIJbI9wODS4G6X1bDfGt6YbR1B-x_N1KvWmttRmJZTZRa5OU4\">https:\/\/www.lingoblog.dk\/nederlandsk-grammatik-og-ordforraad-en-laerebog\/?fbclid=IwAR2W3J-6ekqIJbI9wODS4G6X1bDfGt6YbR1B-x_N1KvWmttRmJZTZRa5OU4<\/a><\/p>\n\n\n\n<h1 class=\"wp-block-heading\">Nederlandsk. Grammatik og ordforr\u00e5d. En l\u00e6rebog.<\/h1>\n\n\n\n<p>09\/02\/2021&nbsp;Af&nbsp;<a href=\"https:\/\/www.lingoblog.dk\/author\/peter-bakker\/\">Peter Bakker<\/a><\/p>\n\n\n\n<p>If\u00f8lge forfatteren Flemming Ravn, som underviser i sprog p\u00e5 gymnasiet, er bogen den f\u00f8rste nederlandske grammatikbog p\u00e5 dansk. S\u00e5 vidt jeg ved, har han ret. Der findes dansk-hollandsk&nbsp;ordb\u00f8ger (de mener vel \u201dnederlandsk\u201d), og der er nogle f\u00e5 parl\u00f8rs for nederlandsk p\u00e5 dansk, men ikke nogen grammatik.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\" id=\"attachment_9877\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/www.lingoblog.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/Skaermbillede-2021-02-01-kl.-12.18.27-300x117.png\" alt=\"Skaermbillede 2021 02 01 kl. 12.18.27\" class=\"wp-image-9877\"\/><figcaption>Sprogforvirring: Hvad er hollandsk, og hvad er nederlandsk?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p>Nederland er landet, som I danskere kalder for \u201cHolland\u201d, og sproget hedder \u201cnederlandsk\u201d, ikke \u201chollandsk\u201d. Holland er en lille del af Nederlandene. Det er de officielle navne. Heldigvis kalder Flemming Ravn sproget ved dets rette navn. Han er autodidakt i sproget, og han har skrevet bogen, fordi han kan lide sproget.<\/p>\n\n\n\n<p>Det var en blandet oplevelse at l\u00e6se bogen. Jeg synes, den var overraskende sp\u00e6ndende at l\u00e6se, og jeg l\u00e6rte en masse om mit eget sprog og om dansk, men der var ogs\u00e5 nogle, lad os sige, overraskende ting i bogen.<\/p>\n\n\n\n<p>Hedvig Skirg\u00e5rd har&nbsp;<a href=\"http:\/\/humans-who-read-grammars.blogspot.com\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">en blog, der hedder \u201cHumans Who Read Grammars\u201d<\/a>. Jeg er \u00e9n af dem, der g\u00f8r. Jeg l\u00e6ser oftest grammatikker af eksotiske sprog, ikke sprog jeg kender. Jeg har i hvert fald en del erfaring i grammatikl\u00e6sning. Denne grammatik er unik i sin metode, og det kunne f\u00f8re til en ny trend inden for grammatikskrivning.<\/p>\n\n\n\n<p>Data til grammatikker kommer generelt, afh\u00e6ngigt af typen, fra en af f\u00f8lgende kilder:<\/p>\n\n\n\n<ol class=\"wp-block-list\"><li>Feltarbejde: Lingvister samler data (ord, beretninger, lister af b\u00f8jninger) \u2013 helst via lydoptagelser \u2013&nbsp;og pr\u00f8ver s\u00e5 at finde systemet for at lave en systematisk sprogbeskrivelse.<\/li><li>Publicerede gamle tekster: Det er specielt tilf\u00e6ldet med d\u00f8de sprog som latin og hittitisk, men ogs\u00e5 mange andre grammatikker er baseret p\u00e5, hvordan mennesker skriver. Russerne plejede is\u00e6r at citere de bedste digtere i deres sprogbeskrivelser.<\/li><li>Samtaler: Dem, der skriver en&nbsp;<a href=\"http:\/\/samtalegrammatik.dk\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">samtalegrammatik<\/a>, fokuserer ofte p\u00e5 en begr\u00e6nset antal f\u00e6nomener, men m\u00e5let er vel en komplet grammatisk beskrivelse.<\/li><li>Indsigter i sprog, man har som modersm\u00e5lstalende: Man skriver s\u00e5 en grammatik om sit eget sprog, og der bruger man vel ogs\u00e5 introspektion.<\/li><\/ol>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\" id=\"attachment_9193\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/www.lingoblog.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Unknown-45.jpeg\" alt=\"Unknown 45\" class=\"wp-image-9193\"\/><figcaption>Der er eksempler p\u00e5 avisudklip i bogen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p>Flemming Ravns grammatik er helt unik i sin metode, da den er baseret p\u00e5 elektroniske tekster p\u00e5 nettet, is\u00e6r fra aviser. Han har studeret artikler og overskrifter, og med sit kendskab til andre germanske sprog og brug af ordb\u00f8ger har han nemt kunnet forst\u00e5 og overs\u00e6tte teksterne. S\u00e5 har han systematiseret sit data, og kapitlerne er organiseret omkring formelle grammatiske kategorier: substantiver, adjektiver, demonymer, pronominer, konjunktioner, pr\u00e6positioner, verber, adverbier, n\u00e6gtelser, s\u00e6tninger\/sp\u00f8rgsm\u00e5l og tal\/tid\/datoer. Han slutter bogen med et kapitel \u201dlidt om flamsk\u201d. Han forklarer, hvad disse typer ord er, og s\u00e5 har han mange eksempler \u2013&nbsp;b\u00e5de ord, men ogs\u00e5 s\u00e6tninger \u2013 hvor ordene bruges.<\/p>\n\n\n\n<p>Bogen er ogs\u00e5 unik, idet der gives utrolig mange opremsninger af former. Mange lister med adjektiver, navneord, eksempler p\u00e5 bydeformer, ugedage,&nbsp;<em>you name it<\/em>. Der er endda et helt kapitel med navne for lande, omr\u00e5der, kontinenter, byer, byers indbyggere osv. Maasmechelaars bor i Maasmechelen, dordtenaren er folk, der bor i Dordrecht, og de taler&nbsp;<a href=\"https:\/\/www.lingoblog.dk\/nl\/wim-daniels-heppun-teatersjo-gemaak-over-taal-jenk-jo\/\">dordts dialekt<\/a>. I andre grammatikker finder man aldrig s\u00e5 lange lister. Der giver man regler, deres undtagelser, undtagelser af undtagelser og h\u00f8jst et eksempel eller to p\u00e5 et f\u00e6nomen. Og s\u00e5 er det det. For folk, der l\u00e6rer sproget, er det efter min mening en fordel at have lister med tidsadverbialer, konjunktioner osv.&nbsp;\u2013 og derudover med realistiske eksempler p\u00e5 daglig sprogbrug fra nyhedsmedier.<\/p>\n\n\n\n<p>Disse opremsninger f\u00f8rte hos mig til en forst\u00e6rket indsigt i, at n\u00e5r man skal v\u00e6lge mellem p\u00e5 den ene side en simpel, elegant, regelbaseret og abstrakt teori som generativ grammatik med meget f\u00e5 regler (Chomsky, Pinker) og p\u00e5 den anden side en mere eklektisk teori som brugsbaseret teori (Bybee, Diessel) med skemaer til hvert eneste ord, s\u00e5 har den brugsbaserede en klar fordel. Disse opremsninger viser, at der er s\u00e5 mange undtagelser \u2013&nbsp;fx enkelte navneord, der ikke kan laves til adjektiver. S\u00e5 er man vel n\u00f8dt til at konkludere, at en brugsbaseret teori er mere realistisk. En elegant og kortfattet teori har brug for et utroligt udbredt system for alle undtagelser.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\" id=\"attachment_9178\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/www.lingoblog.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Unknown-42.jpeg\" alt=\"Unknown 42\" class=\"wp-image-9178\"\/><figcaption>Verdens st\u00f8rste ordbog: nederlandsk<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p>Nu har det nederlandske sprog allerede \u00e6ren at at have den tykkeste ordbog i hele verden: \u201cWoordenboek der Nederlandse Taal\u201d&nbsp;i 43 dele med i alt 49.225 sider.&nbsp;<a href=\"https:\/\/www.aup.nl\/en\/search?q=broekhuis&amp;page=1&amp;type=&amp;disciplines=&amp;series=&amp;category=&amp;publicationFormat=&amp;year=\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">Man arbejder desuden p\u00e5 verdens tykkeste grammatiske beskrivelse<\/a>. Der er forel\u00f8bigt udgivet 4.222 sider i syv dele \u2013 p\u00e5 engelsk. Og man arbejder videre, s\u00e5 den bliver endnu mere komplet. I et&nbsp;<a href=\"http:\/\/www.vanoostendorp.nl\/interviews\/broekhuis.html\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">interview<\/a>&nbsp;med&nbsp;<a href=\"https:\/\/www.vanoostendorp.net\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">Marc van Oostendorp<\/a>&nbsp;forklarede&nbsp;<a href=\"https:\/\/www.meertens.knaw.nl\/cms\/nl\/medewerkers\/143600-hansbr\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">Hans Broekhuis<\/a>, fast forfatter til grammatikken, at de stadig mangler at skrive flere tusinde sider. Han sagde ogs\u00e5, at de stadig n\u00e6sten dagligt opdager nye ting om sproget. Jeg tror, at de opdager nye undtagelser og m\u00e6rkelige m\u00f8nstre \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r grammatikskribenter gennemg\u00e5r Flemming Ravns lister i bogen.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\" id=\"attachment_9176\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/www.lingoblog.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/images-8-300x147.jpeg\" alt=\"images 8\" class=\"wp-image-9176\"\/><figcaption>R\u00f8dt: lande, hvor nederlandsk er hovedsprog<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p>Flemming Ravn skal roses for at inkludere b\u00e5de tekster fra nederlandske og belgiske aviser, men ogs\u00e5 lydmedier, brugsanvisninger og idr\u00e6tsmagasiner. En gang imellem henviser han ogs\u00e5 til Surinam i Sydamerika og til vestindiske \u00f8er, hvor nederlandsk er et officielt sprog. Standardsproget i disse lande er det samme, men der er nogle regionalismer, der er kendetegnende for Belgien og Nederland, og overs\u00f8isk nederlandsk. I alt er der over 24 millioner, der taler nederlandsk.<\/p>\n\n\n\n<p>Titlen inkluderer b\u00e5de \u201cgrammatik\u201d og \u201cordforr\u00e5d\u201d. Listerne er sikkert mere ordforr\u00e5d end grammatik, og det er nyttigt at have disse ord samlet, hvis man vil l\u00e6re sproget.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\" id=\"attachment_9174\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/www.lingoblog.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Unknown-44.jpeg\" alt=\"Unknown 44\" class=\"wp-image-9174\"\/><figcaption>Fodboldtalent Jens Dyck findes i l\u00e6rebogen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p>Ordforr\u00e5det i bogen er utroligt aktuelt. Man finder ord som&nbsp;<em>contactopsoringssysteem<\/em>,&nbsp;<em>hoffelijkheid<\/em>,&nbsp;<em>coronauitbraak<\/em>,&nbsp;<em>cybercriminaliteit<\/em>,&nbsp;<em>releasedatum<\/em>,&nbsp;<em>fitnesscentrum<\/em>,&nbsp;<em>zes promille<\/em>,&nbsp;<em>prinsesje<\/em>,&nbsp;<em>Luca\u2019s nieuwe basketbalschoenen<\/em>,&nbsp;<em>epidemioloog<\/em>,&nbsp;<em>gecertificeerde personal trainer<\/em>&nbsp;og&nbsp;<em>electriciteistfactuur<\/em>&nbsp;eller fraser som \u201c<a href=\"https:\/\/www.vice.com\/nl\/article\/evk737\/hoe-jonge-duivel-jens-dyck-van-de-trainingsvelden-van-manchester-united-in-een-psychiatrisch-ziekenhuis-belandde\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">Jens Dyck<\/a>, het ex-toptalent van Club Brugge\u201d. Man genoplever nyhederne fra 2020, is\u00e6r idr\u00e6t, politik og pandemien. Uden et spor af purisme, som man ellers m\u00f8der i mange grammatikker.<\/p>\n\n\n\n<p>Nogle gange er der s\u00e6tninger, der er lidt m\u00e6rkelige for mig, og jeg tror, det i langt de fleste tilf\u00e6lde er fordi, der er belgicismer. Men nogle steder er der desv\u00e6rre ogs\u00e5 visse fejl.<\/p>\n\n\n\n<p>Hvilken slags fejl? Nogle gang forkert k\u00f8n: \u201chet tafel\u201d i stedet for \u201cde tafel\u201d (s. 18), sl\u00e5fejl: fx \u201cschoondocther\u201d for \u201cschoondochter\u201d (s. 71), ikke-eksisterende ord som Thorhamer, talesprog fremfor skriftsprog som fx \u201chun\u201d som 3. person flertal i stedet for \u201czij\u201d, forkerte overs\u00e6ttelser: fx en advokat som \u201cbijstaat\u201d, dvs. \u201cforsvarer\u201d, ikke \u201cassisterer\u201d, som ordet i \u00f8vrigt ogs\u00e5 kan betyde, noget som kunne v\u00e6re en parodi p\u00e5 uudannet talesprog: \u201czij hebt een nieuwe foto op sociale media gelegt\u201d for \u201czij heeft een nieuwe foto op sociale media gelegd\u201d. Det er synd, at disse og andre fejl ikke er fanget gennem korrekturl\u00e6sning.<\/p>\n\n\n\n<p>Generelt synes jeg, at overs\u00e6ttelser er gode eller godt fundet, men det sker en gang imellem, at jeg ikke er enig med overs\u00e6ttelsen.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image\" id=\"attachment_9187\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/www.lingoblog.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Screenshot-2020-11-22-at-21.36.18-265x300.png\" alt=\"Screenshot 2020 11 22 at 21.36.18\" class=\"wp-image-9187\"\/><figcaption>Broderfolkene\u2026<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p>M\u00e5let med bogen er at hj\u00e6lpe folk, der vil l\u00e6re nederlandsk, at \u201cstyrke m\u00e5lgruppens l\u00e6ring\u201d og derudover \u201cat denne bog vil v\u00e6re befordrende for opbyggeligt samvirke mellem broderfolk\u201d. Bogen kan s\u00e5ledes \u201cv\u00e6re et gavnligt v\u00e6rkt\u00f8j for studerende, fagfolk, rejsende og alle andre\u201d. Det synes jeg helt sikkert, at bogen bidrager til. Men hvis du l\u00e6rer eller perfektionerer dit nederlandsk med hj\u00e6lp fra denne bog, s\u00e5 skal du v\u00e6re forberedt p\u00e5, at nogle belgiere og nederl\u00e6ndere ville rette dig en gang i mellem.<\/p>\n\n\n\n<p>Bogen blev produceret utroligt hurtigt. Forfatterens forord er dateret den 16. oktober 2020, bogen udkom den 19. oktober 2020, og jeg fik et eksemplar i min postkasse den 27. oktober 2020. Det er et forlag, hvor man kan f\u00e5 trykt sine b\u00f8ger&nbsp;<em>on demand<\/em>. Jeg havde en gang i mellem f\u00e5et nogle fragmenter til korrektur, og forfatteren takker mig (og syv andre) i sit forord. Jeg kan dog ikke g\u00f8res ansvarlig for fejl, der stadig findes i bogen.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-image\"><figure class=\"alignright\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/www.lingoblog.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/NEDERLANDSK-188x300.jpg\" alt=\"NEDERLANDSK\" class=\"wp-image-9925\"\/><\/figure><\/div>\n\n\n\n<p>Bogen, der har 332 sider, omfatter ogs\u00e5 en del farvebilleder i den turistiske genre fra b\u00e5de Nederland og Belgien. Bogen har et meget professionelt udseende, men en ekstra omgang korrekturl\u00e6sning ville have v\u00e6ret n\u00f8dvendigt for perfekt indhold.<\/p>\n\n\n\n<p>Flemming Andr\u00e9 Philip Ravn. 2020.&nbsp;<a href=\"https:\/\/www.bod.dk\/bogshop\/nederlandsk-flemming-andre-philip-ravn-9788743028567\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\"><em>Nederlandsk. Grammatik og Ordforr\u00e5d<\/em><\/a>. K\u00f8benhavn: Bog\/dk. ISBN 978-87-4302-856-7.<\/p>\n\n\n\n<p>Bogen koster 329,00 kr. inkl. moms ekskl. forsendelse.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>En interessant kritik fra sprogforsker Peter Bakker, Aarhus Universitet om den f\u00f8rste danske grammatikl\u00e6rebog for nederlandsk. Jeg citerer fra websted Lingoblog: &#8220;Nederland er landet, som I danskere kalder for &#8220;Holland&#8221;, og sproget hedder &#8220;nederlandsk&#8221;, ikke &#8220;hollandsk&#8221;. Holland er en lille del af Nederlandene. Det er de officielle navne. Heldigvis kalder Flemming Ravn sproget ved dets &hellip; <\/p>\n<p class=\"link-more\"><a href=\"https:\/\/nederlandsk.nu\/?p=342\" class=\"more-link\">Continue reading<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;F\u00f8rste nederlandske grammatikbog p\u00e5 dansk&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-342","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/342","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=342"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/342\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":346,"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/342\/revisions\/346"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=342"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=342"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=342"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}