{"id":204,"date":"2013-08-10T22:20:41","date_gmt":"2013-08-10T20:20:41","guid":{"rendered":"http:\/\/nederlandsk.nu\/?page_id=204"},"modified":"2013-08-10T22:20:41","modified_gmt":"2013-08-10T20:20:41","slug":"lidt-historie","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/nederlandsk.nu\/?page_id=204","title":{"rendered":"Lidt historie"},"content":{"rendered":"

F\u00e6lles kultur, f\u00e6lles historie – lidt baggrund<\/strong><\/p>\n

De nederlandske provinser omfattede oprindeligt hele omr\u00e5det, der i dag mere eller mindre svarer til Benelux-omr\u00e5det. Det var blevet forenet i l\u00f8bet af 1300 og 1400-tallet, da hertugen af Burgund giftede sig med grevinden af Flandern. Hertugen og hans efterf\u00f8lgere samlede i fire generationer en r\u00e6kke grevskaber og hertugd\u00f8mmer, som indtil da formelt set havde v\u00e6ret en del af enten det tyske eller det franske rige. ‘De Zeventien Provinci\u00ebn’ eller sytten provinser var et rigt omr\u00e5de ved mundingen af floderne Schelde, Maas og Rhinen. Et lavtliggende omr\u00e5de, nogle \u201dnedre lande\u201d. Oprindeligt, og frem til slutningen af 1500-tallet, l\u00e5 centret i syd. Grevskabet Flandern var i den sene Middelalder et center for den europ\u00e6iske kl\u00e6deindustri. Uld fra Storbritannien blev forarbejdet til kl\u00e6de, som var kendt som det bedste p\u00e5 markedet. Handelen tiltrak k\u00f8bm\u00e6nd fra hele Europa til is\u00e6r Brugge, Gent og Ieper. Det gav ogs\u00e5 sit udslag i kunsten med kendte malere som Van Eyck, Van der Weyden og Memling. I slutningen af 1400-tallet arvede den habsburgske kejser Karl V hele omr\u00e5det efter sin bedstemor, Maria af Burgund. P\u00e5 det tidspunkt havde handelen flyttet sig til en ny metropol: Antwerpen i provinsen Brabant, hvor kunstnere som Brueghel og senere Rubens holdt til.<\/p>\n

Deling<\/strong><\/p>\n

De nederlandske provinser var rige p\u00e5 grund af de forholdsvis mange byer og havne. De fungerede som \u00e9n stor markedsplads for hele Europa, dels p\u00e5 grund af den forholdsvis vigtige kl\u00e6deindustri, dels p\u00e5 grund af handelen med den nye verden – Amerika. Da Karl V ogs\u00e5 havde arvet Spanien efter sin mor Johanna af Castilien, og da spanierne var aktive i Amerika, profiterede Antwerpen meget af den opblomstrende verdenshandel.<\/p>\n

Men byerne har altid v\u00e6ret grobund for nye ideer. I 1500-tallet var menneskene is\u00e6r optaget af den nye kristne religion, protestantismen. Den rokkede ved et fast verdensbillede og en fast magtstruktur. S\u00e5ledes spirede calvinismen kraftigt frem i de nederlandske provinser. Billedstormen greb om sig fra 1566 og \u00e5rene efter; meget kirkelig kunst blev \u00f8delagt. Folk og hele byer omvendte sig til calvinismen. Det kunne Karl V’s s\u00f8n, den spanske konge Filips II, ikke acceptere. For ham var der kun \u00e9n sand tro, den katolske. Kongen sendte derfor en h\u00e6r til Nederlandene. Modstanden var h\u00e5rdere end ventet og derfor bevirkede nogle \u00e5rtiers krig og kamp om den rette tro en deling af omr\u00e5det. De nordlige provinser n\u00e5ede at l\u00f8srive sig. I ly af vandet kunne byerne her bedre beskytte sig mod de spanske landtropper. P\u00e5 havet kunne de tilf\u00f8je spanierne endda megen skade. De sydlige nederlandske provinser forblev efter denne opstand n\u00f8dtvungent under det spansk-habsburgske herred\u00f8mme. Det er mere eller mindre det omr\u00e5de, som i dag hedder Belgien. De calvinistiske byer, bl.a. Gent og Antwerpen, overgav sig og store dele af deres befolkning str\u00f8mmede til de frie provinser i nord, med byerne Amsterdam, Leiden og Haarlem som nogle af de vigtigste. En formel fredsaftale blev f\u00f8rst skrevet under p\u00e5 i 1648, ved Freden af M\u00fcnster\/Osnabr\u00fcck.<\/p>\n

Der var i denne periode ogs\u00e5 en del mennesker, der kom til Danmark, for eksempel til Helsing\u00f8r, som i en overgang blev kaldt ‘lille Amsterdam’. De danske konger var glade for flygtninge fra hele det nederlandske omr\u00e5de. De var som regel gode h\u00e5ndv\u00e6rkere, k\u00f8bm\u00e6nd, arkitekter og kunstnere. T\u00e6nk bare p\u00e5 sl\u00e6gtene Van Steenwinkel og Van Mander. Imens oplevede den nordlige del af Nederlandene, der havde forenet sig i ‘De Verenigde Provinci\u00ebn’ (De Forenede Provinser), sin storhedstid. Man drog til Amerika, hvor blandt andet Nieuw-Amsterdam blev grundlagt – byen hedder i dag New York. Man opdagede Australien og bosatte sig i Sydafrika, hvor der stadig tales en form for nederlandsk (afrikaans). Og man oplevede sin ‘Gouden Eeuw’, sin Guldalder, hvilket ogs\u00e5 gav sit udslag i kunsten med malere som Hals og Rembrandt. Danmark fik i denne periode meget v\u00e6sentlig bistand under belejringen af K\u00f8benhavn og krigen mod Sverige. I danske skoler omtales den nederlandske fl\u00e5de, som kom det belejrede K\u00f8benhavn til unds\u00e6tning 1660, altid som ‘den hollandske fl\u00e5de’, uagtet at en stor del af denne fl\u00e5des mandskab kom fra Friesland og endda fra Flandern!<\/p>\n

De Forenede Provinser stod faktisk som garant for, at Danmark kunne overleve og ikke som Sk\u00e5nelandene \u00f8st for \u00d8resund blev indlemmet i Sverige. Uden denne unds\u00e6tning havde Danmark i dag formentlig v\u00e6ret en del af Sverige!<\/p>\n

Genforening og deling<\/strong><\/p>\n

En kort overgang i f\u00f8rste halvdel af 1800-tallet, efter Napoleonskrigene, blev alle nederlandske provinser fra nord og syd genforenet. P\u00e5 Wienerkongressen 1814-1815 besluttede man at oprette en bufferstat, der kunne danne en modv\u00e6gt mod Frankrig. Det nye kongerige fik navnet Koninkrijk der Nederlanden, alts\u00e5 Kongeriget Nederlandene. Det blev af flere \u00e5rsager ingen succes. Som regel fremh\u00e6ver man religionsforskellene mellem det protestantiske nord og det katolske syd som den v\u00e6sentligste \u00e5rsag til sammenbruddet efter kun femten \u00e5rs genforening. Det er dog kun en del af forklaringen. De Forenede Provinser havde jo allerede haft religionsfrihed. Der fandtes derfor ogs\u00e5 andre grunde, s\u00e5som \u00f8konomiske og kulturelle. \u00d8nsket om l\u00f8srivelse kom is\u00e6r fra de fransktalende omr\u00e5der, som allerede meget tidligt var blevet industrialiseret, og som prim\u00e6rt eksporterede til Frankrig, bl.a. st\u00e5l og tekstil. I mods\u00e6tning til den f\u00f8rste deling af Nederlandene i slutning af 1500-tallet, da omr\u00e5det blev besat udefra, l\u00f8srev de sydlige provinser sig i 1830. De valgte navnet Belgien, fordi romerne engang havde kaldte deres provins ved Nords\u00f8en Gallica Belgica, hvilket var ensbetydende med ‘de lavtliggende galliske omr\u00e5der’. Gr\u00e6nsen mellem det nye Belgien og det gamle Nederlandene blev imidlertid stort set trukket efter demarkationslinien af 1648 mellem spanierne og nederl\u00e6nderne. Det er forklaringen p\u00e5, at de tidligere sammenh\u00e6ngende provinser Brabant, Limburg og Luxembourg blev delte. Derfor hedder en af Nederlandenes sydlige provinser Noord-Brabant, idet Zuid-Brabant ligger i Belgien og nu udg\u00f8res af provinserne Antwerpen og Brabant, inklusive Bryssel. Og der er et Limburg i b\u00e5de Belgien og Nederlandene \u2013 her er Maas-floden gr\u00e6nsen, selv om floden gennem historien har bundet omr\u00e5det sammen. De fransktalende dele af det gamle hertugd\u00f8mme Luxembourg blev til den belgiske Province de Luxembourg, mens resten \u2013 den prim\u00e6rt tyske del \u2013 omdannedes til Storhertugd\u00f8mmet Luxembourg i personalunion (indtil 1890) med Nederlandene.<\/p>\n

Tilbage st\u00e5r…<\/strong><\/p>\n

Udskillelsen af Belgien har ikke \u00e6ndret noget ved navnet p\u00e5 den \u00f8vrige del af landet, alts\u00e5 af de nordlige nederlandske provinser. Dette land hedder fortsat Koninkrijk der Nederlanden, Kongeriget Nederlandene, som ogs\u00e5 er den eneste officielle betegnelse p\u00e5 dansk.<\/p>\n

Danmark \u00e6ndrede jo heller ikke navn efter tabet af Slesvig og Holsten i 1864!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

F\u00e6lles kultur, f\u00e6lles historie – lidt baggrund De nederlandske provinser omfattede oprindeligt hele omr\u00e5det, der i dag mere eller mindre svarer til Benelux-omr\u00e5det. Det var blevet forenet i l\u00f8bet af 1300 og 1400-tallet, da hertugen af Burgund giftede sig med grevinden af Flandern. Hertugen og hans efterf\u00f8lgere samlede i fire generationer en r\u00e6kke grevskaber og … <\/p>\n

Continue reading “Lidt historie”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":23,"menu_order":5,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-204","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/204","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=204"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/204\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/23"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=204"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}