{"id":200,"date":"2013-08-10T22:18:48","date_gmt":"2013-08-10T20:18:48","guid":{"rendered":"http:\/\/nederlandsk.nu\/?page_id=200"},"modified":"2013-08-10T22:18:48","modified_gmt":"2013-08-10T20:18:48","slug":"hvorfor-ikke-holland","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/nederlandsk.nu\/?page_id=200","title":{"rendered":"Hvorfor ikke Holland?"},"content":{"rendered":"

Hvorfor ‘Nederlandene’ og ‘nederlandsk’? En r\u00e6kke gode grunde<\/strong><\/p>\n

1. Nederlandene og nederlandsk er de officielle betegnelser p\u00e5 dansk. I Folketinget og i EU-regi bruger Danmark kun disse termer, aldrig Holland og hollandsk.<\/p>\n

2. I rejsepas er den danske betegnelse da ogs\u00e5 Nederlandene.<\/p>\n

3. Det nederlandske udenrigsministerium har gennem ambassad\u00f8ren i K\u00f8benhavn protesteret imod den hyppige anvendelse af ‘Holland’ og ‘hollandsk’ og har bedt om, at man anvender de officielle betegnelser. Dette har f\u00e5et det danske Udenrigsministerium til at give opfordringen videre til alle sine medarbejdere (se: opfordringen fra den nederlandske ambassad\u00f8r).<\/p>\n

4. Der er kun to ud af tolv nederlandske provinser, der b\u00e6rer navnet Holland. Der kan derfor opst\u00e5 forvirring, n\u00e5r provinserne Nord- og Syd-Holland p\u00e5 dansk siges at ligge i ‘det vestlige Holland’. Det er ogs\u00e5 forvirrende, n\u00e5r Friesland af danskere placeres i Nordholland og provinsen Limburg i Sydholland. I \u00f8vrigt har provinsen Friesland, der officielt er tosproget med bl.a. gade- og byskilte p\u00e5 frisisk og nederlandsk, tidligere afsat penge til en oplysningskampagne rettet mod udl\u00e6ndinge, s\u00e5 de kan l\u00e6re at forst\u00e5, at Friesland ikke er ‘hollandsk’ og ej heller ligger i Holland.<\/p>\n

5. I Danmark undervises der kun i nederlandsk. Hverken i hollandsk eller flamsk.<\/p>\n

6. Sproget i den belgiske delstat Flandern hedder ikke flamsk, men nederlandsk. Der eksisterer en sprogunion mellem Flandern og Nederlandene: ‘De Nederlandse Taalunie’. Det drejer sig alts\u00e5 om en international aftale. Begge lande har aftst\u00e5et deres ret til at f\u00f8re en egen sprogpolitik til den f\u00e6lles institution i Den Haag. At dele sproget op i hollandsk og flamsk er derfor forkert. Ved at bruge denne opdeling, holdes desuden en misvidende fejl i live til skade for den rette forst\u00e5else af tingenes tilstand.<\/p>\n

7. Det handler om at v\u00e6re konsekvent. Sproget i den sydlige del af Belgien kaldes ikke vallonsk, men rigtigt nok fransk. I \u00d8strig tales der ikke \u00f8strigsk, men tysk. Det samme g\u00e6lder de tysktalende dele af Schweiz, hvor man ikke taler ‘schweizisk’, s\u00e5 lidt som man i det tidligere Jugoslavien talte ‘jugoslavisk’. I s\u00e5danne forbindelser er den danske uvidenhed n\u00e6rmest gribende.<\/p>\n

8. Nederlandene har aldrig betegnet sig selv som Holland. Kun i en kort periode – i \u00e5rene1806-10, da Nederlandene var besat af Napoleon – fik landet \u2013 imod dets vilje vel at forst\u00e5 \u2013 tildelt navnet Holland (Royaume de Hollande eller Koninkrijk Holland, opdelt i en r\u00e6kke departementer).<\/p>\n

9. Den nuv\u00e6rende stat Nederlandene opstod i slutningen af 1500-tallet, som en union af syv provinser, ‘De Zeven Verenigde Nederlanden’, alts\u00e5 \u2018De syv forenede Nederlande’ og ikke ‘de Syv forenede Hollande’.<\/p>\n

10. Den nuv\u00e6rende stat Nederlandene l\u00f8srev sig i slutningen af 1500-tallet fra et st\u00f8rre omr\u00e5de, der stort set svarer til Benelux-omr\u00e5det i dag og som blev kaldt De Zeventien Provinci\u00ebn, de 17 provinser. Efter l\u00f8srivelsen blev den tilbagev\u00e6rende del (stort set det nuv\u00e6rende Belgien og Luxembourg) kaldt de Spanske Nederlande, derefter de \u00d8strigske Nederlande, ogs\u00e5 i Danmark.<\/p>\n

11. I Norge hedder det Nederland, i Sverige Nederl\u00e4nderna. N\u00e5r broderfolkene kan, burde Danmark – som af alle har haft mest kontakt med Nederlandene – ogs\u00e5 v\u00e6re i stand til at skelne mellem Holland og Nederlandene.<\/p>\n

12. P\u00e5 tysk og p\u00e5 svensk bruges Holland engang imellem for at betegne hele Nederlandene. Denne sprogbrug bliver kaldt \u201dsalopp\u201d, alts\u00e5 meget informelt. I Danmark bliver denne informelle sprogbrug gjort til norm, og sprogbrugen i Folketinget eller EU bliver betragtet som elit\u00e6r i stedet for det, den faktisk er: Utvetydig og med respekt for et andet land og dets folk.<\/p>\n

13. Nederl\u00e6nderne selv bruger betegnelsen Holland engang imellem p\u00e5 nederlandsk som stilistisk variant for hele landet i kommercielt eller marketingssprog, men det er altid i forhold til ordet ‘Nederland’. Ingen vil kunne dr\u00f8mme om at kalde regeringen i Haag ‘den hollandske regering’.<\/p>\n

14. At ‘nederlandsk’ og ‘Nederlandene’ skulle lyde unaturligt, som nogle indvender, er kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l af at v\u00e6nne sig til det. TeleDanmark blev til TDC p\u00e5 \u00e9n dag, uden at nogen har haft problemer med det.<\/p>\n

15. Sprogbrugen kan ikke foreskrives, kun beskrives, siger de sprogl\u00e6rde. Ja, dette g\u00e6lder for det helt almindelige ordforr\u00e5d, men ikke for lande- og sprogbeskrivelser. De er alment fastlagt. Rhodesia blev til Zimbabwe, Zaire til Congo p\u00e5 \u00e9n dag, uden at nogen har haft problemer med det. Og for at v\u00e6re s\u00e5 korrekt som mulig bruger nu danske medier (bl.a. Politiken) Kosova i stedet for Kosovo og Moldova i stedet for Moldavien. Denne politiske korrekthed g\u00e6lder m\u00e6rkeligt ikke et s\u00e5 n\u00e6rtst\u00e5ende land som Nederlandene. Hvorfor m\u00e5 dette land i danske medier fortsat finde sig i at blive kaldt \u201dHolland\u201d?<\/p>\n

16. Danskerne skiftede p\u00e5 rekordtid den oprindelige og \u00e6ldgamle \u2013 og i \u00f8vrigt stadig rigtige \u2013 danske betegnelse for EU-hovedstaden Bryssel ud med Bruxelles (som ogs\u00e5 officielt b\u00e6rer sit nederlandske navn, Brussel). Det kan alts\u00e5 meget godt og endnu hurtigere lade sig g\u00f8re at l\u00e6re nye betegnelser.<\/p>\n

17. Det hedder Benelux, ikke Beholux. Det m\u00e5 der da v\u00e6re en grund til \u2013 og det er der! Nemlig, at Benelux st\u00e5r for Belgi\u00eb\/Belgique-Nederland-Luxembourg. N\u00e5r dette ikke falder i \u00f8jnene umiddelbart hos danskere, skyldes det givetvis, at man tror, at Holland og Nederlandene er identiske st\u00f8rrelser. Alts\u00e5 at Nederlandene bare er en anden betegnelse for ‘staten Holland’.<\/p>\n

18. Dansk Sprogn\u00e6vn skriver i Nyt fra Sprogn\u00e6vn (nr. 2, 2002), at \u201cder findes gode grunde til at bruge Nederlandene, nederlandsk, nederl\u00e6nder.\u201d Jamen, s\u00e5 b\u00f8r disse ‘gode grunde’ da finde anvendelse!<\/p>\n

19. Hvis det er lige meget om den flamske maler Rubens ofte kaldes holl\u00e6nder, som en dansk professor h\u00e6vder, da ordet holl\u00e6nder if\u00f8lge ham kan bruges i en mere generel betydning, s\u00e5 er det som om H.C. Andersen blev kaldt svensker i udlandet. Men det ville de fleste danskere nok protestere imod, for det er ukorrekt. Ja, det er lige s\u00e5 korrekt som Rubens var en hollandsk maler. Ligesom danskerne ville finde det unaturligt og direkte forkert, hvis man i udlandet konsekvent kaldte Danmark ‘Jylland\u00b4 og placerede K\u00f8benhavn i enhver skriftlig eller mundtlig omtale p\u00e5 den jyske halv\u00f8. Men det er lige pr\u00e6cis s\u00e5dan, at Nederlandene behandles!<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvorfor ‘Nederlandene’ og ‘nederlandsk’? En r\u00e6kke gode grunde 1. Nederlandene og nederlandsk er de officielle betegnelser p\u00e5 dansk. I Folketinget og i EU-regi bruger Danmark kun disse termer, aldrig Holland og hollandsk. 2. I rejsepas er den danske betegnelse da ogs\u00e5 Nederlandene. 3. Det nederlandske udenrigsministerium har gennem ambassad\u00f8ren i K\u00f8benhavn protesteret imod den hyppige … <\/p>\n

Continue reading “Hvorfor ikke Holland?”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":23,"menu_order":1,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-200","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/200","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=200"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/200\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/23"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=200"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}