{"id":193,"date":"2013-08-10T21:04:33","date_gmt":"2013-08-10T19:04:33","guid":{"rendered":"http:\/\/nederlandsk.nu\/?page_id=193"},"modified":"2013-08-10T21:04:33","modified_gmt":"2013-08-10T19:04:33","slug":"nederlandsk-faelles-sprog-for-nederlaendere-og-flamlaendere","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/nederlandsk.nu\/?page_id=193","title":{"rendered":"Nederlandsk: Et f\u00e6lles sprog"},"content":{"rendered":"

Nederlandsk: 16 millioner nederl\u00e6nderes og 6 millioner flaml\u00e6nderes sprog<\/strong><\/p>\n

Danskerne elsker at g\u00f8re grin med nederlandsk – eller ‘hollandsk’, som de siger i deres uvidenhed. Det er et sprog, de synes lyder sjovt, grimt, smukt eller umuligt p\u00e5 grund af dets udtale. Navnlig udtalen af bogstavet ‘g’ udl\u00f8ser latterbr\u00f8l. Sikke en skrabende eller skurrende lyd, det er da forf\u00e6rdeligt! Heldigvis har danskerne humor. De indr\u00f8mmer, at deres sprog er n\u00e6sten lige s\u00e5 smukt – eller r\u00e6dselsfuldt eller uforst\u00e5eligt for andre end dem selv – som det nederlandske. Sproghistorisk set er de jo s\u00e5 godt som s\u00f8skende og i hvert fald n\u00e6rmeste sl\u00e6gtninger. Selvf\u00f8lgeligt griner nederl\u00e6ndere ogs\u00e5 af dansk. Var der ikke en kok i Muppet-showet, der var dansker??<\/p>\n

Det, som danskerne i denne sammenh\u00e6ng ikke ved, er at der faktisk findes to udtaler af g’et – alt afh\u00e6ngig af hvor i det nederlandske sprogomr\u00e5de, man befinder sig. Det s\u00e5kaldte h\u00e5rde, skrabende g tales kun nord for de store floder Maas og Rhin\/Waal i Nederlandene – bl.a. i den hollandske dialekt med dens karakteristiske, skurrende accent. Det s\u00e5kaldte bl\u00f8de g skurrer ikke, men er n\u00e6rmest fladt. Det ligner lidt den tyske ch-lyd i \u201dich, Kirche, K\u00fcche\u201d, dog er den stemt. Det bl\u00f8de g forekommer ikke alene syd for floderne i Nederlandene. Det forekommer ogs\u00e5 i Belgien, i den nordlige delstat Flandern.<\/p>\n

Tales i Nederlandene og Belgien<\/strong><\/p>\n

Nederlandsk bliver talt i b\u00e5de Nederlandene og Belgien af i alt 22 millioner mennesker: 16 millioner nederl\u00e6ndere og 6 millioner flaml\u00e6ndere. Forskellene p\u00e5 de to varianter af samme sprog er sm\u00e5. De variationer, der findes, har at g\u00f8re med forskellige administrative systemer og med dialekterne.<\/p>\n

Nederl\u00e6ndere og flaml\u00e6ndere taler alts\u00e5 sit f\u00e6lles sprog med hinanden. De deltager i hinandens radio- og tv-programmer, og et popul\u00e6rt quizzprogram om det nederlandske sprog (kaldt ‘Tien voor Taal’) bliver lige s\u00e5 ofte vundet af flaml\u00e6ndere som af nederl\u00e6ndere. Nederlandske journalister arbejder ogs\u00e5 for flamske medier og omvendt.<\/p>\n

Situationen kan sammenlignes med, at tysk ikke bare tales i Tyskland, men ogs\u00e5 i \u00d8strig og Schweiz, eller at fransk udover i Frankrig ogs\u00e5 er modersm\u00e5l for en del af befolkningen i Belgien og Schweiz. Ogs\u00e5 her er der sm\u00e5 forskelle i udtale, ordforr\u00e5d og syntaks, men der er alligevel tale om \u00e9t og samme sprog. Og forskellene mellem tysk i Schweiz og tysk i selve Tyskland kan endda v\u00e6re meget store og i hvert fald betragtelig st\u00f8rre en mellem nederlandsk i syd og nord. Nederlandsk tilh\u00f8rer i \u00f8vrigt den germanske sproggruppe, som ogs\u00e5 dansk er en del af. Nederlandsk har udviklet sig til et separat sprog i Sydafrika, hvor det kaldes afrikaans.<\/p>\n

F\u00e6lles ordb\u00f8ger, f\u00e6lles grammatik<\/strong><\/p>\n

De \u00e6ldste litter\u00e6re tekster p\u00e5 nederlandsk stammer fra omr\u00e5der, der nu ligger i Belgien. Grevskabet Flandern og hertugd\u00f8mmet Brabant var med byerne Brugge, Gent, Bryssel, Leuven og Antwerpen de f\u00f8rste magtcentre i det stornederlandske omr\u00e5de ( se n\u00e6ste afsnit: f\u00e6lles kultur, f\u00e6lles historie ). Det mest afg\u00f8rende skridt i dannelsen af et nederlandsk rigssprog, ‘enhedssprog’ eller ogs\u00e5 om man vil ‘h\u00f8jsprog’, skete dog i de nordlige provinser, Holland og Zeeland. Bibelovers\u00e6ttelsen dannede i f\u00f8rste halvdel af 1600-tallet grundlag for et alment skriftsprog. I mods\u00e6tning til de l\u00e6rdes latin var dette folkets sprog, og det blev derfor af nogle kaldt Diets (betyder ‘fra folket’, heraf den engelske betegnelse Dutch. ‘Deutsch’ p\u00e5 tysk har samme oprindelse). Men allerede fra begyndelsen blev det prim\u00e6rt kaldt ‘Nederlands’, nederlandsk alts\u00e5. I l\u00f8bet af 1800-tallet blev denne skriftnorm ogs\u00e5 anerkendt som rigssprog i den nordlige del af Belgien, det nuv\u00e6rende Flandern. Det betyder i praksis: samme ordb\u00f8ger, samme grammatik, samme retskrivning, samme litteratur.<\/p>\n

Netop fordi der i f\u00f8rste omgang var tale om et skriftsprog, varierer udtalen i det nederlandsktalende omr\u00e5de en del. Dette skyldes prim\u00e6rt forekomst af dialekter i hele omr\u00e5det, men ogs\u00e5 den forskellige politiske udvikling mellem Belgien og Nederlandene. S\u00e5ledes har dialekterne st\u00e5et meget st\u00e6rkere i Flandern, hvilket igen skyldes, at fransk i lang tid blev brugt som det officielle kanslisprog (alts\u00e5 sproget som myndighederne benyttede sig af), ligesom nogle tr\u00e6k i udtalen har spredt sig fra regionen Holland ud over Nederlandene, men ikke er n\u00e5et over gr\u00e6nsen til Belgien.<\/p>\n

Derfor nederlandsk<\/strong><\/p>\n

At der er tale om \u00e9t nederlandsk sprog, fremg\u00e5r ogs\u00e5 af, at Nederlandene og Flandern har dannet en sprogunion, De Nederlandse Taalunie. Det betyder, at regler for retskrivning og grammatik udelukkende bliver fastlagt eller beskrevet i f\u00e6lleskab. At skelne mellem hollandsk og flamsk er derfor ikke bare misvisende. Det er simpelthen forkert. Der er tale om en for begge staters vedkommende juridisk bindende aftale.<\/p>\n

EU-traktaten, som Danmark har skrevet under p\u00e5, n\u00e6vner ‘nederlandsk’ som den korrekte betegnelse for sproget i Nederlandene og den nordlige del af Belgien.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nederlandsk: 16 millioner nederl\u00e6nderes og 6 millioner flaml\u00e6nderes sprog Danskerne elsker at g\u00f8re grin med nederlandsk – eller ‘hollandsk’, som de siger i deres uvidenhed. Det er et sprog, de synes lyder sjovt, grimt, smukt eller umuligt p\u00e5 grund af dets udtale. Navnlig udtalen af bogstavet ‘g’ udl\u00f8ser latterbr\u00f8l. Sikke en skrabende eller skurrende lyd, … <\/p>\n

Continue reading “Nederlandsk: Et f\u00e6lles sprog”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":23,"menu_order":3,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-193","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/193","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=193"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/193\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/23"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/nederlandsk.nu\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=193"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}