Hvornår følger de danske medier trop, spurgte vi i vores seneste artikel. Her følger et lille eksempel fra Børsen, ‘meget mere end Danmarks førende erhvervsavis.’
Fredag d. 13. oktober bragte dagbladet en artikel om den europæiske krisefond ved navn ‘Next Generation EU’.I en graf, der tjente som illustration, forekom landebetegnelsen Nederlandene. Det glæder os at termen fik lov at blive stående i listen over europæiske lande. Desværre var det næppe et redaktionelt valg. Børsen citerede bare Europa-Kommissionen, som står nævnt som kilde.
For det er Holland her og der og alle vegne i selvsamme udgave af avisen. Allerede på side to læser vi om overtagelsen af SAS af (sic) ‘fransk-hollandske gigant Air France-KLM’.
Børsen citerer også flyselskabets (sic) ‘hollandske topchef’ Anko van der Werff.
Vi gentager derfor gerne spørgsmålet. Hvornår følger danske medier trop og udskifter Holland med Nederlandene, når nu det er så nemt for danske medier at lave Hviderusland om til Belarus, Birma til Myanmar eller Makedonien til Nordmakedonien, bare for at nævne nogle eksempler. Vi spørger bare.
Forsvarsministeriet omtaler Nederlandene korrekt. De danske medier burde følge trop, men gør det desværre ikke. Hvornår skifter de kurs? Det kunne de godt i tilfældet Hviderusland, som nu kaldes overalt Belarus. Hvorfor ikke når det drejer som nabolandet Nederlandene?
Her følger hele pressemeddelelsen fra minister Jakob Ellemann Jensen:
Danmark vil donere 19 F16-kampfly til Ukraine.
Regeringen er nu parat til at donere danske F16-fly sammen med Nederlandene.
20. august, 2023 – Kl. 17.55
Volodymyr Zelenskyj landede i Skrydstrup sammen med sin kone Olena og blev taget imod af kronprinsesse Mary og statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsmininster Jakob Ellemann-Jensen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).Volodymyr Zelenskyj landede i Skrydstrup sammen med sin kone Olena og blev taget imod af kronprinsesse Mary og statsminister Mette Frederiksen, forsvarsmininster Jakob Ellemann-Jensen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Forsvarsministeriet. Danmark har sammen med Nederlandene stået i spidsen for etableringen af den internationale træningskoalition på F16-kampfly. Koalitionen blev annonceret på NATO-topmødet i Vilnius sammen med ni andre allierede og skal sikre træning af det ukrainske luftvåben i anvendelsen af bl.a. F16-kampfly.Regeringen er nu sammen med Nederlandene parat til også at donere F16-fly til Ukraine, der længe har været efterspurgt af Ukraine. Kampflyene skal bl.a. bidrage til, at Ukraine kan forsvare sit luftrum mod Ruslands ulovlige aggression. Danmark vil arbejde for, at andre lande tilslutter sig koalitionen og bidrager til den ukrainske forsvarskamp.– Træningen af ukrainske piloter er første, nødvendige skridt til at give dem færdigheder og forudsætninger til kunne anvende flyene. Næste skridt til at sikre Ukraines luftrum er, at Vesten stiller kampfly til rådighed for piloterne til Ukraines kamp mod den russiske invasion. Det vil tage tid, før det sker. Regeringen har fået opbakning fra Det Udenrigspolitiske Nævn til en gradvis donation af 19 danske F16-kampfly til Ukraine, siger forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen.- Danmark står stålfast ved Ukraines side, og donationen af F-16 kampfly er endnu et klart eksempel på vores urokkelige støtte til Ukraines frihedskamp mod den forsatte russiske aggression. Danmark vil gøre alt, hvad vi kan for at udvide koalitionen, sådan at flere lande kan hjælpe med levering af de F-16 kampfly, som Ukraine mangler for at styrke sit luftforsvar, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.– Det er vigtigt, at vi fortsætter vores stærke støtte til Ukraine, og at vi hjælper Ukraine med at styrke forsvaret af det ukrainske luftrum mod Ruslands fortsatte angreb. Første skridt vil være træning af piloter, hvilket vi nu går i gang med. Jeg er glad for den brede opbakning fra et stort flertal af Folketingets partier, siger forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen.En donation af F-16 kampfly forudsætter amerikansk juridisk tilladelse til overførsel af kampflyene til Ukraine. Derudover afhænger en endelig donation af kampfly af træning og de rette forudsætningsskabende støttestrukturer i Ukraine til at anvende kampflyene. Donationen vil ske gradvist, så det ikke påvirker Danmarks planlagte overgang til F35 kampfly.Udgifter forbundet med donationen forudsættes finansieret inden for Ukrainefonden.
Volodymyr Zelenskyj landede i Skrydstrup sammen med sin kone Olena og blev taget imod af kronprinsesse Mary og statsminister Mette Frederiksen, forsvarsmininster Jakob Ellemann-Jensen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Foto: Forsvarsministeriet.
I en artikel om komponisten Ludwig van Beethoven placerer Weekendavisen d. 24. marts 2023 Leuvens universitet i et naboland. “KU Leuven i Holland”, læser vi. Byen Leuven ligger i Belgien, og dets universitet er bortset fra det, det ældste i Benelux.
Hvor slem er fejlen? Ikke værre end når fx. et tysk medie som Der Spiegel ville placere Aarhus Universitet i Sverige. Desværre er der ikke tale om en enkeltstående fejl. For mere end tyve år siden startede vi vores lille kamp netop, da vi konstaterede at danske medier, forlag og myndigheder meget ofte sløser med fakta om Nederlandene. Det har i al den tid ikke ændret sig.
Holland – vi siger det endnu engang – er ikke et land, men en region i den vestlige del af Nederlandene. Hvis man på dansk forenkler et helt land til ‘Holland’ går der i sagens natur en del nuancer tabt, såsom da for nogle år siden den verdensberømte sydnederlandske maler Pieter Breugel i danske aviser blev kaldt ‘hollænder’. Men den onde hollanditis stopper ikke her.
Som ovenstående fejl viser, puster man ‘Holland’ på dansk så meget op, at det engang imellem omfatter dele af Belgien. Det omvendte sker aldrig. Hverken det ene – at kalde Nederlandene for Holland – eller det andet – at lægge dele af Belgien ind under ‘Holland’ – er korrekt i politisk, historisk, økonomisk og geografisk henseende. Hvis den faktuelle sandhed overhovedet spiller nogen rolle, og det gør den da må vi håbe, burde danske medier omgående ændre praksis og vise mere respekt for Belgien og Nederlandene.
Danmark får en ny ambassadør fra Nederlandene. Audiensen finder sted i slutning af september på Fredensborg Slot. Vanen tro informerer kongehuset om begivenheden, og hoffet bruger da også termen Nederlandene. Noget, som medierne kunne spejle sig i. Dagbladet Politiken for eksempel. Avisen bragte mandag d. 19. september historien om det britiske medie BBC, der i forbindelse med dækningen af dronning Elisabeths begravelse for åben skærm kom til at kalde kronprins Frederik og dronning Margrethe “konge og dronning af Holland”. Nej, Politiken. Det, som BBC fejlagtigt kom til at sige var “king and queen of the Netherlands”. Og the Netherlands er noget andet end Holland.
Kronprinsesse Mary har i juni i år (2022) besøgt universitet i Leiden, hvor hun interesserede sig for, hvordan det nederlandske sundhedssystem gør brug af højteknologiske løsninger. Det læser vi på kongehusets hjemmeside. Besøget var del af et større dansk erhvervsfremstød, som kronprinsparret stod i spidsen for. Det danske kongehus bruger konsekvent begrebene Nederlandene og nederlandsk, og det skelner mellem Nederlandene og Holland, når det fx. på Instagram skriver at “3,7 millioner hollændere bor i provinsen Sydholland.” Et antal journalister var rejst med de kongelige. Landsdækkende medier såsom Berlingske Tidende eller DR har i rapporteringen om kronprinsparrets besøg dog lidt af den sædvanlige hollanditis: De har omtalt landet som “Holland”. Man spørger sig, hvorfor medierne har det så svært med en simpel sandhed? Selvom mange danskere bruger betegnelsen Holland, bliver det ikke mere korrekt af den grund. Vi må konstatere, at det danske kongehus går forrest hvad folkeoplysning om et tæt beslægtet naboland angår.
En lille husstandsomdelt avis i 590.000 eksemplarer viser vejen. Se bare på vedhæftede kort. Oplysningsforbundet Demokrati i Europa (DEO) har sat sig som mål at informere vælgerne om forsvarsforbeholdets fortsatte mening – eller meningsløshed. “Hvad stemmer vi om?” hedder udgivelsen. Avisens formål er både at sikre høj valgdeltagelse til folkeafstemningen d. 1. juni 2022 og at afstemningen foregår “på et oplyst grundlag”. At det partineutrale DEO selv er oplyst, viser et stort europakort på midten af avisen. Her ser vi bl.a. landet NEDERLANDENE. Som almindelig læser af danske dagblade spørger man sig, hvad der egentlig forhindrer aviser som Politiken, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Information, Ekstra-Bladet m.fl. eller en licensstøttet organisation som DR i at anvende samme betegnelse? Altså, når nu mediers formål skulle være, at nyhederne bringes på et oplyst grundlag. Nederlandene har altid været landets navn. Avisen “Hvad stemmer vi om?” ligger i øvrigt også online. https://eu-forbeholdet.dk/musketer-ed-i-nato-og-solidaritet-i-eu/ Tak til DEO.
I en spændende opinion i Jyllands-Posten 30.12.21 fremhæver Lykke Friis betydningen af Nederlandene for Danmark i det nye EU efter Brexit. Landet spiller en vigtigere rolle ved forhandlingsbordet end man ville tro, når man ser på dets størrelse hvad areal og befolkningen angår. Citat: “Nederlandene er nu det tredje vigtigste land, kun overgået af Tyskland og Frankrig.” Den nederlandske indflydelse går ud på noget særligt, pointerer Friis: “Når andre lande er på stemmejagt i vigtige mærkesager, så er Nederlandene nu blevet nummer tre på “ringelisten.” Sagt på en anden måde, så er Nederlandene blevet en vigtig og pålidelig allieret at bejle til og en god kampfælle under de ofte lange forhandlinger i Bryssel. Lykke Friis ved, hvad hun skriver om. Hun er direktør for tænketanken Europa og tidligere klima- og energiminister (V). I den sammenhæng er det glædeligt, at hun udelukkende anvender betegnelsen Nederlandene i sin opinionsartikel på årets næstsidste dag af 2021. Jyllands-Posten benytter derimod “Holland” i overskriften, hele to gange endda. Som om dets læsere har brug for en forklaring. Det er der ingen grund til. Lykke Friis skriver som altid et klart og forståeligt sprog. Derfor også kun Nederlandene.
Statsminister Mette Frederiksen henviste under en pressekonference om den tilspidsede coronasituation i begyndelsen af december også helt specifikt til situationen i Nederlandene. Det var netop det navn, hun brugte foran de rullende kameraer: Nederlandene. Har nogen af seerne eller lytterne misforstået ordet? Det tror vi næppe. Tør man derfor håbe, at diverse avis-, radio- og fjernsynsredaktioner rundt omkring i det danske land følger eksemplet? Nederlandene er det officielle navn på landet, og det kan godt bruges. Skriftligt, men også mundtligt, som Mette Frederiksen gjorde d. 8. december:
Hele talen, som blev sendt live d. 8.12.21., kan læses her
Når man køber grøntsager i danske dagligvarebutikker, står der ofte “Holland” som oprindelsesland. Nu er den første supermarkedskæde imidlertid begyndt at bruge Nederlandene som landebetegnelse for frugt og grønt fra tulipanlandet. Det falder i vores smag. Vi nærer derfor håbet, at man en skønne dag som en selvfølge kan købe et bundt radiser, en pakke tomater, en pose peberfrugter m.fl. med denne landebetegnelse på etiketten. Uanset om man så handler i en nærbutik, hos købmanden rundt om hjørnet eller i en discountkæde. Oprindelsesland? Nederlandene!
Danmarks Radio har i den seneste tid gjort godt brug af den særlige ekspertise, som Sabine Kirchmeier råder over.
Den tidligere direktør for Dansk Sprognævn er således blevet hevet ind i studiet hos P1 og senere hos P4 i forbindelse med udsendelser om det danske sprog.
P1 programmet ”Klog på Sprog” viede d. 8.januar 2021 en hel udsendelse på sømændenes sprog.
Nærmere sagt var der fokus på de mange udtryk, der via søfarten er sivet ind i det danske sprog. Hvor stammer disse udtryk fra?
– Mange af dem kommer fra nederlandsk, siger Sabine Kirchmeier i udsendelsen,
– Især nederlandsk og frisisk har været leveringsdygtige i høj grad i ord og udtryk, fortsætter hun.
– Det kan fx være ord som lod, skot. Der er rigtig mange af dem. Bedding fx. er også et ord, der kommer fra nederlandsk.
– Når man begynder at kigge på dem, er der altid et eller andet nederlandsk, der spøger bagved, siger Kirchmeier.
– Hvad så med “at bringe et skib flot”? Det har jo næppe noget at gøre med, at det er særligt pænt at kigge på? spørger radioværten Adrian Hughes.
– ‘Et skib der er flot’, kommer fra nedertysk eller nederlandsk, svarer Kirchmeier. Hun tilføjer at ordet er beslægtet med at flyde og at det efterhånden har fået en anden betydning:
– På dansk har man efterfølgende udviklet ordet flot til også at betyde ‘pænt’.
Den 24. marts 2021 gæstede sprogforskeren Kirchmeier igen DR, denne gang P4 programmet ‘Formiddag på 4’eren’.
Her vælger Sabine Kirchmeier bevidst landebetegnelsen Nederlandene, når der er tale om hvor meget undervisning på engelsk, der forekommer i de enkelte europæiske lande.
– På danske universiteter er der allerede en hel del uddannelser, som kun foregår på engelsk, siger Kirchmeier. Og dermed ligger Danmark i top:
– I forhold til Europa kan vi sammenligne os med finnerne, som også ligger meget højt, og Nederlandene.
Sekvensen kan høres fra ca. 33.30 min. inde i udsendelsen:
Sabine Kirchmeier bruger bevidst og konsekvent betegnelserne nederlandsk for sproget og Nederlandene for landet. Det er meget glædeligt. Det er et eksempel til efterfølgelse.
