Jyllands-Posten skrev den 1. marts om den svimlende samling af seks millioner fotografier, som Nederlandsk Fotomuseum i Rotterdam huser. Museet flytter til efteråret ind i et flot pakhus fra 1800-tallet i havnen. Avisens bilag “Rejser” kalder Nederlandsk Fotomuseum desuden et af de fire museer, som læserne bør holde øje med i år. Desværre skriver journalisten Tom Nørgaard at de udstillede billeder er taget af “især hollandske fotografer.” Her vil vi dog mene, at billederne især er taget af nederlandske fotografer, som fremgår af det publicerede link til museet: nederlandsfotomuseum.nl
Den gratis oversættelsestjeneste Google Translate bruger helt korrekt betegnelsen nederlandsk om sproget. I hvert fald når man søger i fortegnelsen over sprogene, som der kan oversættes fra eller til. Et ganske lille lysglimt, bestemt. Men i selve tjenestens oversættelser forenkler Google Translate landet desværre til ‘Holland’ og sproget til ‘hollandsk’. Det er den sædvanlige hollanditis, som de danske medier og forlag i forvejen lider af. Netop her kunne I gøre en forskel, Google. Kald landet ved dets officielle navn ‘Nederlandene’ og kald sproget også i selve oversættelserne ‘nederlandsk’. Det er ganske enkelt.
I en opinionsartikel om dyrevelfærd i dagbladet Politiken skriver to forskere fra Københavns Universitet d. 14.11.2023 at danske forbrugere hellere vil betale for glade grise end for klimavenlige grise, og at den mest klimavenlige produktion ikke nødvendigvis er den mest dyrevenlige. De to herrer foreslår derfor at den danske supermarkedsbranche finder frem til en mindste fællesnævner for dyrevenlig produktion af svinekød, sådan som den danske detailhandel allerede gjorde med hønsekød og udfasningen af “turbokyllingerne.” Hvad dyrevelfærden i svinekød angår, kommer Nederlandene ind i billedet “hvor alt fersk svinekød, der bliver solgt i kølediskene, allerede har et niveau af dyrevelfærd, som er højere end lovens mindstekrav.” Udover at pege på det gode eksempel som Nederlandene på dette område er, vælger Peter Sandøe og Jakob Vesterlund Olsen bevidst den rigtige term Nederlandene i deres debatartikel d. 14. november 2023. Det er glædeligt, da dagbladet Politiken ellers – ligesom øvrige danske medier – lider af “hollanditis” og bortcensurerer “Nederlandene” i artikler, skrevet af de egne journalister. Men nuancerne i sprogbrugen gør en forskel, hvilket de to forskere fra KU heldigvis er klare over. Artiklen findes ved at klikke på følgende link (kræver abonnement)https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art9606744/Forbrugerne-vil-hellere-have-glade-grise-end-klimavenlige-grise
Hvornår følger de danske medier trop, spurgte vi i vores seneste artikel. Her følger et lille eksempel fra Børsen, ‘meget mere end Danmarks førende erhvervsavis.’
Fredag d. 13. oktober bragte dagbladet en artikel om den europæiske krisefond ved navn ‘Next Generation EU’.I en graf, der tjente som illustration, forekom landebetegnelsen Nederlandene. Det glæder os at termen fik lov at blive stående i listen over europæiske lande. Desværre var det næppe et redaktionelt valg. Børsen citerede bare Europa-Kommissionen, som står nævnt som kilde.
For det er Holland her og der og alle vegne i selvsamme udgave af avisen. Allerede på side to læser vi om overtagelsen af SAS af (sic) ‘fransk-hollandske gigant Air France-KLM’.
Børsen citerer også flyselskabets (sic) ‘hollandske topchef’ Anko van der Werff.
Vi gentager derfor gerne spørgsmålet. Hvornår følger danske medier trop og udskifter Holland med Nederlandene, når nu det er så nemt for danske medier at lave Hviderusland om til Belarus, Birma til Myanmar eller Makedonien til Nordmakedonien, bare for at nævne nogle eksempler. Vi spørger bare.
Danmark får en ny ambassadør fra Nederlandene. Audiensen finder sted i slutning af september på Fredensborg Slot. Vanen tro informerer kongehuset om begivenheden, og hoffet bruger da også termen Nederlandene. Noget, som medierne kunne spejle sig i. Dagbladet Politiken for eksempel. Avisen bragte mandag d. 19. september historien om det britiske medie BBC, der i forbindelse med dækningen af dronning Elisabeths begravelse for åben skærm kom til at kalde kronprins Frederik og dronning Margrethe “konge og dronning af Holland”. Nej, Politiken. Det, som BBC fejlagtigt kom til at sige var “king and queen of the Netherlands”. Og the Netherlands er noget andet end Holland.
En lille husstandsomdelt avis i 590.000 eksemplarer viser vejen. Se bare på vedhæftede kort. Oplysningsforbundet Demokrati i Europa (DEO) har sat sig som mål at informere vælgerne om forsvarsforbeholdets fortsatte mening – eller meningsløshed. “Hvad stemmer vi om?” hedder udgivelsen. Avisens formål er både at sikre høj valgdeltagelse til folkeafstemningen d. 1. juni 2022 og at afstemningen foregår “på et oplyst grundlag”. At det partineutrale DEO selv er oplyst, viser et stort europakort på midten af avisen. Her ser vi bl.a. landet NEDERLANDENE. Som almindelig læser af danske dagblade spørger man sig, hvad der egentlig forhindrer aviser som Politiken, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Information, Ekstra-Bladet m.fl. eller en licensstøttet organisation som DR i at anvende samme betegnelse? Altså, når nu mediers formål skulle være, at nyhederne bringes på et oplyst grundlag. Nederlandene har altid været landets navn. Avisen “Hvad stemmer vi om?” ligger i øvrigt også online. https://eu-forbeholdet.dk/musketer-ed-i-nato-og-solidaritet-i-eu/ Tak til DEO.
Statsminister Mette Frederiksen henviste under en pressekonference om den tilspidsede coronasituation i begyndelsen af december også helt specifikt til situationen i Nederlandene. Det var netop det navn, hun brugte foran de rullende kameraer: Nederlandene. Har nogen af seerne eller lytterne misforstået ordet? Det tror vi næppe. Tør man derfor håbe, at diverse avis-, radio- og fjernsynsredaktioner rundt omkring i det danske land følger eksemplet? Nederlandene er det officielle navn på landet, og det kan godt bruges. Skriftligt, men også mundtligt, som Mette Frederiksen gjorde d. 8. december:
Hele talen, som blev sendt live d. 8.12.21., kan læses her
Når man køber grøntsager i danske dagligvarebutikker, står der ofte “Holland” som oprindelsesland. Nu er den første supermarkedskæde imidlertid begyndt at bruge Nederlandene som landebetegnelse for frugt og grønt fra tulipanlandet. Det falder i vores smag. Vi nærer derfor håbet, at man en skønne dag som en selvfølge kan købe et bundt radiser, en pakke tomater, en pose peberfrugter m.fl. med denne landebetegnelse på etiketten. Uanset om man så handler i en nærbutik, hos købmanden rundt om hjørnet eller i en discountkæde. Oprindelsesland? Nederlandene!
Danmarks Radio har i den seneste tid gjort godt brug af den særlige ekspertise, som Sabine Kirchmeier råder over.
Den tidligere direktør for Dansk Sprognævn er således blevet hevet ind i studiet hos P1 og senere hos P4 i forbindelse med udsendelser om det danske sprog.
P1 programmet ”Klog på Sprog” viede d. 8.januar 2021 en hel udsendelse på sømændenes sprog.
Nærmere sagt var der fokus på de mange udtryk, der via søfarten er sivet ind i det danske sprog. Hvor stammer disse udtryk fra?
– Mange af dem kommer fra nederlandsk, siger Sabine Kirchmeier i udsendelsen,
– Især nederlandsk og frisisk har været leveringsdygtige i høj grad i ord og udtryk, fortsætter hun.
– Det kan fx være ord som lod, skot. Der er rigtig mange af dem. Bedding fx. er også et ord, der kommer fra nederlandsk.
– Når man begynder at kigge på dem, er der altid et eller andet nederlandsk, der spøger bagved, siger Kirchmeier.
– Hvad så med “at bringe et skib flot”? Det har jo næppe noget at gøre med, at det er særligt pænt at kigge på? spørger radioværten Adrian Hughes.
– ‘Et skib der er flot’, kommer fra nedertysk eller nederlandsk, svarer Kirchmeier. Hun tilføjer at ordet er beslægtet med at flyde og at det efterhånden har fået en anden betydning:
– På dansk har man efterfølgende udviklet ordet flot til også at betyde ‘pænt’.
Den 24. marts 2021 gæstede sprogforskeren Kirchmeier igen DR, denne gang P4 programmet ‘Formiddag på 4’eren’.
Her vælger Sabine Kirchmeier bevidst landebetegnelsen Nederlandene, når der er tale om hvor meget undervisning på engelsk, der forekommer i de enkelte europæiske lande.
– På danske universiteter er der allerede en hel del uddannelser, som kun foregår på engelsk, siger Kirchmeier. Og dermed ligger Danmark i top:
– I forhold til Europa kan vi sammenligne os med finnerne, som også ligger meget højt, og Nederlandene.
Sekvensen kan høres fra ca. 33.30 min. inde i udsendelsen:
Sabine Kirchmeier bruger bevidst og konsekvent betegnelserne nederlandsk for sproget og Nederlandene for landet. Det er meget glædeligt. Det er et eksempel til efterfølgelse.
