Forfatter: Dirk Evers

Den danske erhvervsavis Børsen bruger i stigende omfang betegnelserne Nederlandene og nederlandsk i dens spalter. Salget af det danske fintech-selskab Farpay til nederlandske Pom Group for eksempel får journalisten Jesper Elkjær d. 29. november til at omtale sidstnævnte firma og dets ejer konsekvent som nederlandske. Elkjær fremhæver endvidere, at Pom Group har “kontorer i Nederlandene, Belgien og Tyskland.”

To dage forinden har samme Børsen allerede skrevet om salget af et andet fintech-firma til en stor fransk spiller. Det danskstiftede Shine, som hjælper små virksomheder med fakturering og bogføring gennem et enkelt bankprogram, er blevet solgt til den franske gigant på området Cegid. Journalist Thomas Zigler nævner i artikelen d. 27. november at danske Shine før overtagelsen allerede har fået fodfæste i blandt andet “Spanien, Portugal, Nederlandene og Belgien.”

Vi synes at det er en glædelig udvikling, at de officielle termer Nederlandene og nederlandsk er ved at vinde indpas i Børsens daglige rapportering.  Også i avisens grafikker kan vi se at landet oftere og oftere bliver omtalt ved dets præcise navn Nederlandene. Nu ville det være skønt hvis de øvrige dagblade såsom Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken og især skatteyderbetalte Danmarks Radio droppede deres hollanditis – forenklingen af et helt land til en mindre region – og havde modet til at omskrive landet ved dets naturlige betegnelse: Nederlandene.

 “Den amerikanske militærkirkegård i Holland har fjernet to udstillingstekster om sorte soldater. Det har vakt vrede lokalt og ses samtidig som led i Trumps forsøg på at omskrive fortiden”, læser vi i Politiken d. 18.11.2025. 

Journalist Anders Tornsø Jørgensen tager gevaldigt fejl når han placerer Netherlands American Margraten Cemetery  i Margraten i ‘Holland’. Den omtalte kirkegård ligger i den sydligste spids af Nederlandene, i provinsen Limburg. Denne provins er hverken geografisk, historisk eller kulturelt ‘hollandsk’. Der er godt 10 kilometer til Maastricht, godt 20 km til Aachen i Tyskland og ca. 120 km fra Bryssel . Til landets hovedstad Amsterdam i regionen Holland er afstanden 230 km.  

Vi går ud fra, at Anders Tornsø Jørgensen aldrig har været i Margraten, men bare citerer fra den internationale nyhedsstrøm i medierne. Men det giver ikke frihed til at ignorere historiske og geografiske fakta. Mon geografi og historie er for svær en disciplin for Tornsø Jørgensen? Området omkring Margraten eller dele af kommunen har i løbet af dets historie skiftevis hørt til hertugdømmet Limburg, hertugdømmet Brabant, til de spanske hhv. østrigske Nederlande og republikken De Forenede Provinser på en og samme tid. Området blev fransk i 1795, nederlandsk i 1815 og belgisk i 1830. Fra 1839 blev området igen en del af både Nederlandene og Det Tyske Forbund, forløberen for kejserriget Tyskland. Men så blev det endegyldigt nederlandsk i 1867. Vi siger ikke at man skal vide alt dette. Men at kalde Limburg for ‘Holland’ er ikke destomindre uden videre fordummende og en avis som Politiken uværdig. 

https://politiken.dk/kultur/art10623896/Soldater-k%C3%A6mpede-for-USA-%E2%80%93-nu-fjerner-Trump-deres-historie

Nej, Geert Wilders er ikke hollænder. Dækningen af det nederlandske parlamentsvalg i de danske medier forleden var igen en skuffende affære. Der skrives og tales om “hollæn” og “hollænnere” her og der og alle vegne. Også den omstridte og åbenbart derfor meget omtalte Geert Wilders er blevet til hollænder i de danske medier. 

Selvfølgelig findes Holland, men det er stadigvæk ikke en stat hhv. et land. Det er en region i den vestlige del af Nederlandene, hvor hovedstaden Amsterdam og havnebyen Rotterdam ligger, desuden regerings- og parlamentsbyen Den Haag.

Men landet kalder sig altså for Nederland eller Nederlandene på dansk. Trist og mærkeligt, at danske journalister ikke kan komme videre herfra. De bliver bare ved med at føre danske læsere, lyttere og seere bag lyset ved at indsnævre et helt land til en enkel region. Omvendt har selvsamme journalister i rekordfart udskiftet Birma med Myanmar, Hviderusland med Belarus, Kiev med Kyiv, osv. Hver gang lød argumentet fra redaktionerne i forbindelse med den ajourførte term:  “Sådan siger man på de respektive sprog”, eller “Vi tilpasser sprogbrugen til aktualiteten.” Men så er der vel heller ikke noget i vejen med at kalde landet ved dets officielle navn Nederlandene? Eller ved at kalde det respektive sprog nederlandsk, som i øvrigt også tales i den belgiske delstat Flandern.

Faktum er, at hr. Wilders kommer fra byen Venlo i provinsen Limburg, bare et stenkast fra Tyskland. Herfra er der relativt langt til Holland. Derfor er Geert Wilders ikke hollænder, uanset hans politiske ståsted. Han er nederlænder som i øvrigt alle politikere i Nederlandene. 

En tilfældig pauseskærm på en tilfældig computer i en offentlig bygning i det indre København. 

Den viser Amsterdams voldgrave (‘grachten’) med dets typiske gavlhuse i skumringstiden. 

Overskriften siger “Amsterdam, Nederlandene”. Den stiller også spørgsmålet: “Synes du om det?” 

Termen Nederlandene bruges her ganske forbilledligt. 

For Amsterdam er faktisk, det vil sige helt og aldeles faktuelt, hovedstaden for hele landet Nederlandene.

Danske medier kunne med fordel lade sig inspirere af dette eksempel. 

Ja, vi synes om det.

I en fin artikel om mikrochip-firmaet ASML i udkanten af Eindhoven skriver Weekendavisen d. 3.4.2025, at byen ligger i det sydlige Holland. Må vi påpege at Eindhoven faktisk ligger i det sydlige Nederlandene? Når nu journalisten Christian Bennike selv med så stor iver understreger, at Eindhoven engang husede elektronikfirmaet Philips og fodboldklubben PSV med danske spillere såsom Frank Arnesen og Søren Lerby, vil vi tillade os at tilføje en lidt kedelig oplysning.

Eindhoven ligger faktisk i provinsen Noord-Brabant, og den hedder således, da den er den nordlige del af det gamle hertugdømme Brabant. Den sydlige del af hertugdømmet ved samme navn (med byer som Antwerpen og Bryssel) ligger i det nuværende Belgien. Alt dette behøver man selvfølgelig ikke at vide, men når nu man blander det hele sammen og kalder alt for Holland, såsom Weekendavisen gør, ja så viser man en pinlig ringeagt for historiske og geografiske fakta. Holland er en region i den vestlige del af Nederlandene. Og Nederlandene har aldrig kaldt sig selv for Holland. Danske medier har på det seneste med lynets hast omdøbt Hviderusland til Belarus for at være i overensstemmelse med netop de lokale fakta. Danske medier burde anvende samme logik her. Historikere på Krigsmuseet og Museet for Søfart har allerede fundet ud af at landet hedder Nederlandene. Kom så, Weekendavisen.

Jyllands-Posten skrev den 1. marts om den svimlende samling af seks millioner fotografier, som Nederlandsk Fotomuseum i Rotterdam huser. Museet flytter til efteråret ind i et flot pakhus fra 1800-tallet i havnen. Avisens bilag “Rejser” kalder Nederlandsk Fotomuseum desuden et af de fire museer, som læserne bør holde øje med i år. Desværre skriver journalisten Tom Nørgaard at de udstillede billeder er taget af “især hollandske fotografer.” Her vil vi dog mene, at billederne især er taget af nederlandske fotografer, som fremgår af det publicerede link til museet:  nederlandsfotomuseum.nl 

Den gratis oversættelsestjeneste Google Translate bruger helt korrekt betegnelsen nederlandsk om sproget. I hvert fald når man søger i fortegnelsen over sprogene, som der kan oversættes fra eller til. Et ganske lille lysglimt, bestemt. Men i selve tjenestens oversættelser forenkler Google Translate landet desværre til ‘Holland’ og sproget til ‘hollandsk’. Det er den sædvanlige hollanditis, som de danske medier og forlag i forvejen lider af. Netop her kunne I gøre en forskel, Google. Kald landet ved dets officielle navn ‘Nederlandene’ og kald sproget også i selve oversættelserne ‘nederlandsk’. Det er ganske enkelt.

I en opinionsartikel om dyrevelfærd i dagbladet Politiken skriver to forskere fra Københavns Universitet d. 14.11.2023 at danske forbrugere hellere vil betale for glade grise end for klimavenlige grise, og at den mest klimavenlige produktion ikke nødvendigvis er den mest dyrevenlige. De to herrer foreslår derfor at den danske supermarkedsbranche finder frem til en mindste fællesnævner for dyrevenlig produktion af svinekød, sådan som den danske detailhandel allerede gjorde med hønsekød og udfasningen af “turbokyllingerne.”
Hvad dyrevelfærden i svinekød angår, kommer Nederlandene ind i billedet “hvor alt fersk svinekød, der bliver solgt i kølediskene, allerede har et niveau af dyrevelfærd, som er højere end lovens mindstekrav.” 
Udover at pege på det gode eksempel som Nederlandene på dette område er, vælger Peter Sandøe og Jakob Vesterlund Olsen bevidst den rigtige term Nederlandene i deres debatartikel d. 14. november 2023. Det er glædeligt, da dagbladet Politiken ellers – ligesom øvrige danske medier – lider af “hollanditis” og bortcensurerer “Nederlandene” i artikler, skrevet af de egne journalister. Men nuancerne i sprogbrugen gør en forskel, hvilket de to forskere fra KU heldigvis er klare over.  
Artiklen findes ved at klikke på følgende link (kræver abonnement)https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art9606744/Forbrugerne-vil-hellere-have-glade-grise-end-klimavenlige-grise