Home » Uncategorized » Korrekt eller ukorrekt at sige “Holland”?

Korrekt eller ukorrekt at sige “Holland”?

Er det nu korrekt eller ukorrekt at sige “Holland” i stedet for “Nederlandene”, når man snakker om det lille kongerige i Vesteuropa? Og hvem er det  i det hele taget, der bestemmer, hvad der er korrekte og ukorrekte betegnelser her i Danmark? De fleste her vil ret hurtigt tænke på Dansk Sprognævn i denne sammenhæng. Men i virkeligheden har sprognævnet har intet at sige her.

I årenes løb har mange, som vi fra foreningen har forsøgt at overbevise, henvist til en udtalelse fra tilbage i 2002, hvor Dansk Sprognævn behandler spørgsmålet, og bl.a. har skrevet at ”Holland” ikke kan regnes for ukorrekt.

Og dermed er for mange sagen afgjort. Men de må gerne tro om igen! Som Dansk Sprognævn nemlig selv gentagne gange har slået på, så kan de kun sætte standarder for dansk grammatik og retskrivning. Men mht. ordenes betydning er de blot beskrivende og ikke foreskrivende!

Foreningen “Nederlandsk Nu” har mange gange været i dialog med Dansk Sprognævn, og nu igen på det seneste i et forsøg på at få redegjørt baggrunden for deres udtalelse. Det sidste svar var meget interessant…

Men lad os først lige se på Sprognævnets argumenter, som de brugte i deres skrivelse fra 2002:

  1. Sprognævnet henviser her til Nordisk Språksekretariats skrifter 17, 1994 (udgivet i samarbejde med de nordiske sprognævn, altså også Dansk Sprognævn). Disse tekster har vi ikke kunnet få fat i, men vi har indhentet udtalelser fra de andre medlemmer af Nordisk Språksekretariat, altså hhv. det norske Språkrådet og det svenska Språkrådet. Begge har bekræftet overfor os, at de udelukkende håndterer hhv. Nederland og Nederländerna, og at Holland er fællesnavnet på tvillingeprovinserne Noord- og Zuid-Holland. Altså konkluderes der, at KUN Dansk Sprognævn er anderledestænkende. Derfor er henvisningen til Nordisk Språksekretariat betydningsløs. Hvorvidt det var gældende i 1994 vides ikke.
  2. Sprognævnet henviser ydermere til mange andre af Europas indbyggere, men også der gælder, at de fleste lande accepterer kun de officielle betegnelser som korrekte: Les Pays-Bas, Die Niederlande, The Netherlands – kun i uofficielle sammenhæng bruges Holland. Påstanden er ikke videre underbygget med kilder eller argumenter.
  3. Sprognævnet melder, at, i daglig tale, sproget som regel kaldes hollandsk, mens den officielle nederlandske betegnelse er Nederlands, og at sprogfolk i Danmark oftest taler om nederlandsk, i hvert fald i professionelle sammenhænge.

Sprognævnet konkluderer derfor, at der findes gode argumenter for at vælge Nederland, nederlandsk og nederlænder. Foreningen Nederlandsk Nu er enig med Sprognævnet, at det tredje argument holder vand. Foreningen er dog IKKE enig med det, Sprognævnet skriver i en fortsættelse: ”På trods af det vil det dog ikke være rimeligt derfor at regne Holland, hollandsk, hollænder for ukorrekte, for det er jo trods alt de ord der har været brugt og stadig bruges af de fleste danskere – uden at det normalt giver anledning til større forståelsesmæssige vanskeligheder”. Der er jo utallige eksempler på, hvor det netop giver problemer. I tilfælde hvor er er tale om Maastricht-traktaten, f.eks., henvises ofte til den sydhollandske by Maastricht. Sydholland er – hvor stædig man end vil være – ikke til at oversætte som ”Zuid-Nederland” men ”Zuid-Holland”. Og det er navnet på en af de to tvillingeprovinser.

Ovenstående taget i betragtning har vi til sidst følt os nødsaget til at bede Dansk Sprognævn om at tilbagekalde deres udtalelse fra 2002.

D. 1. august 2013, modtog vi endelig en respons fra Dansk Sprognævn. Der skriver Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør for Dansk Sprognævn følgende:

Sprognævnet har i sit svar i Nyt fra Sprognævnet 2002/2 klart tilkendegivet at den officielle nederlandske betegnelse er Nederland og Nederlands, svarende til dansk Nederland(ene) og nederlandsk, men da Holland og hollandsk på dansk fortsat overvejende bruges som en synonym betegnelse, betragter vi også denne betegnelse som korrekt dansk.

Vi har af Udenrigsministeriet fået bekræftet at man i 2004 rundsendte en intern meddelelse om at den ene af de retskrivningsmæssigt korrekte betegnelser, Nederlandene frem for Holland, skal benyttes i Udenrigsministeriet og i øvrigt i alle andre ministerier. Vi har dog ikke modtaget en kopi af denne skrivelse.

Vores undersøgelser viser at Udenrigsministeriet gennemgående har fulgt denne henstilling og bruger betegnelsen Nederlandene og nederlandsk, men at andre ministerier, fx erhvervsministeriet, undervisningsministeriet og statsministeriet og også store dele af den danske presse fortsat overvejende bruger betegnelsen Holland og hollandsk.

På Udenrigsministeriets hjemmeside kan man ligeledes fortsat finde indlæg hvor Holland/hollandsk bruges, og som nedenstående viser, tydeligvis ikke om provinsen Holland.

  • Hollændere med i toppen af Europa for online handel 01.06.2012  13:29
  • Omkring syv ud af ti hollændere i alderen 16-75 år handlede online i 2011. Dette tal afspejler den vedvarende stigning i e-handel i Holland, og placerer landet blandt de mest online handlende i EU. Holland er i top sammen med Storbritannien og de skandinaviske lande.
  • I 2011 købte 69 % af de 16-75 årige i Holland varer eller tjenesteydelser til personlig brug via internettet. Kun i Storbritannien, Sverige og Danmark er andelen af online handlende marginalt højere. I gennemsnit for denne aldersgruppe i hele EU, handler godt fire ud af ti personer online.

I ca. 7 % af forekomsterne af ordene Holland og Nederlandene på Udenrigsministeriets hjemmeside (ca. 8800 i alt) anvendes Holland, her er brugen af Nederlandene altså slået fint igennem. I 38 % af forekomsterne af ordene hollandsk og nederlandsk (ca. 90 i alt) anvendes stadig hollandsk.

Ser vi på Erhvervsministeriet, er tallene imidlertid ganske anderledes. Her bruges Holland i 79 % af forekomsterne og hollandsk i 94 % af forekomsterne. Det samme gør sig gældende i danske dagblade i de sidste 2 år hvor 97 % af forekomsterne (ca. 9000 i alt) er Holland og hollandsk, og det selv om vi har siet alle de artikler fra som indeholder henvisninger til ordet provins.  På Undervisningsministeriets og Statsministeriets hjemmesider ligger andelen af Holland/hollandsk i forhold til Nederlandene/nederlandsk på mellem 70 og 80 %.

Gyldendals store danske encyklopædi har Holland som hovedopslagsord, omtaler Nederlandene som geografiske områder og henviser fra opslaget Kongeriget Nederlandene til Holland. Artiklen blev senest revideret i 2012.

EU’s publikationskontor anbefaler at bruge Nederlandene, men heller ikke det kan betragtes som tilstrækkeligt grundlag for at fastlægge ordet som den officielle danske betegnelse. EU’s database IATE har Nederlandene som hovedopslagsord, men henviser i øvrigt til Gyldendals store danske encyklopædi.

Vi kan ikke ændre vores udtalelse idet det ikke påhviler Sprognævnet, men Udenrigsministeriet at fastlægge officielle danske betegnelser for lande.  Ud fra ovenstående har vi fortsat ikke noget sikkert grundlag for at udtale at Nederlandene er det officielle danske navn.

Rundskrivelsen, som Sabine Kirchmeier-Andersen hentyder til, har vi i vores besiddelse (link).

Det er selvfølgelig beklageligt, at ministerierne ikke følger Udenrigsministeriets retningslinjer – men det er noget, Foreningen nu vil lægge vægt på, især fordi den instans, som hidtil altid blev henvist til, selv skriver at rundskrivelsen eksisterer, men at den ikke bliver fulgt.

Det vigtigste, som Sabine Kirchmeier-Andersen skriver er dog, at det “ikke påhviler Dansk Sprognævn at fastlægge officielle danske betegnelser for lande. Det er Udenrigsministeriet”, ifølge Sabine Kirchmeier-Andersen.

Og det HAR Udenrigsministeriet allerede gjort, i rundskrivelsen fra 2004. Dermed er det et faktum, at den eneste korrekte betegnelse for landet er Nederlandene.

I hvert fald kan vi takke Dansk Sprognævn for at tilkendegive det. Dermed ikke sagt, at det ville være pænt af Sprognævnet at tilbagekalde udtalelsen fra 2002, siden de nu ikke engang havde beføjelse til at udtale sig om det.

Svaret på spørgsmålet i Nyt fra Sprognævn 2002-2, burde altså have været: ”Nej, det kan Sprognævnet ikke gøre noget ved, det ligger udenfor Sprognævnets beføjelse. Der henvises derfor til Udenrigsministeriet.”


Post a Comment