Home » 2011

Yearly Archives: 2011

Orlogsmuseet viser Fanen

Orlogsmuseet bruger nu konsekvent termerne Nederlandene og nederlandsk i sin udstilling. Foreningen “Nederlandsk Nu!” efterlyser flere gode eksempler.

Da den danske flåde fejrede sit 500 års jubilæum i 2010, blev udstillingsteksten på Orlogsmuseet i København ajourført. Orlogsmuseet fortæller den danske flådes historie ved hjælp af oprindelige skibsmodeller, søkort og modeller af søslag. Foreningen Nederlandsk Nu har med glæde konstateret, at museet er gået over til udelukkende at bruge betegnelserne Nederlandene og nederlandsk i udstillingen. Der er tale om en synlig forbedring.

(meer…)

Slut med Holland: Den nederlandske udenrigsminister skriver til Foreningen Nederlandsk.Nu

Det er desværre evident, at der mange gange forekommer sjusk fra nederlandsk side, når det gælder landebetegnelsen. Det er for eksempel tilfældet, når nederlandske speditører skriver ‘Holland’ på deres lastbilers presenning, selv om det pågældende firmas hovedsæde ikke ligger i region Holland. Den samme platte form for markedsføring gør sig gældende hos det officielle nederlandske turistkontor, som finder det i orden at kalde sin hjemmeside holland.com. Det skulle efter sigende være et godt brand, endda når De Frisiske Øer skal markedsføres!

(meer…)

Vrøvl vedrørende Pieter Brueghel

Pieter Brueghel skulle have malet ‘en hollandsk by’ i sit værk ‘Kampen mellem Karneval og Faste’ fra 1559. Det skrev Kristeligt Dagblad i en artikel den 7. marts 2011. Men det er ret usandsynligt at det drejer sig om en by i den nederlandske region Holland. Pieter Brueghel (eller Bruegel som han selv stavede sit navn) kom fra den nederlandsk/belgiske region Brabant og boede en stor del af sit liv i Bryssel. Han regnes derfor for flamsk maler. Læs hvad et af vores medlemmer i denne anledning har skrevet til Kristeligt Dagblad:

(meer…)

Det Kgl. Bibliotek retter: Mak er nederlandsk forfatter

Det Kongelige Bibliotek reagerede hurtigt på vores henvendelse: ”Deres klage har givet anledning til at undersøge sagen nærmere, og vi kan derfor nu være enige med Dem i betegnelsen Nederlandene/nederlandsk/nederlænder, som vi fremover vil anvende såvel skriftligt som mundtligt.”

Som tidiligere skrevet i en meddelelse på dette websted, har det Kongelige Bibliotek inviteret Geert Mak til et forfattermøde i Den Sorte Diamant i København den 21. februar. Mak kaldtes i første instans for “den verdensberømte hollandske forfatter”, men det er han ikke. Geert Mak er nemlig vokset op i provinsen Friesland i den nordlige del af Nederlandene. Det har Foreningen Nederlandsk Nu gjort Det Kongelige Bibliotek opmærksom på, og reaktionen kom prompte.

(meer…)

Nederlandsk parlament sætter prikken over i’et

Borgere i Danmark der ikke ved at ‘Holland’ er en misvisende betegnelse for landet Nederlandene bliver der efterhånden færre og færre af, men de findes stadigvæk. En af grundene er at de fleste medier ufortrødent fortsætter med at bruge navnet ‘Holland’, selvom netop medierne ved at det er forkert. Det nederlandske senat, parlamentets Første Kammer, har for nylig vedtaget en beslutning at selvfølgelig også de nederlandske myndigheder selv skal give det gode eksempel.

Senatet har i december nemlig enstemmigt besluttet, at den fejlagtige betegnelse ‘Holland’ ikke længere må bruges i nederlandske pas.

(meer…)