Ny ambassadør fra Nederlandene

Danmark får en ny ambassadør fra Nederlandene. Audiensen finder sted i slutning af september på Fredensborg Slot. Vanen tro informerer kongehuset om begivenheden, og hoffet bruger da også termen Nederlandene. Noget, som medierne kunne spejle sig i.  Dagbladet Politiken for eksempel. Avisen bragte mandag d. 19. september historien om det britiske medie BBC, der i forbindelse med dækningen af dronning Elisabeths begravelse for åben skærm kom til at kalde kronprins Frederik og dronning Margrethe “konge og dronning af Holland”. Nej, Politiken. Det, som BBC fejlagtigt kom til at sige var “king and queen of the Netherlands”.  Og the Netherlands er noget andet end Holland.

“Hvad stemmer vi om?” og Nederlandene

En lille husstandsomdelt avis i 590.000 eksemplarer viser vejen. Se bare på vedhæftede kort. 
Oplysningsforbundet Demokrati i Europa (DEO) har sat sig som mål at informere vælgerne om forsvarsforbeholdets fortsatte mening  – eller meningsløshed. “Hvad stemmer vi om?” hedder udgivelsen.  Avisens formål er både at sikre høj valgdeltagelse til folkeafstemningen d. 1. juni 2022 og at afstemningen foregår “på et oplyst grundlag”. 
At det partineutrale DEO selv er oplyst, viser et stort europakort på midten af avisen. Her ser vi bl.a. landet NEDERLANDENE. 
Som almindelig læser af danske dagblade spørger man sig, hvad der egentlig forhindrer aviser som Politiken, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Information, Ekstra-Bladet m.fl. eller en licensstøttet organisation som DR  i at anvende samme betegnelse? Altså, når nu mediers formål skulle være, at nyhederne bringes på et oplyst grundlag. Nederlandene har altid været landets navn.
Avisen “Hvad stemmer vi om?” ligger i øvrigt også online. https://eu-forbeholdet.dk/musketer-ed-i-nato-og-solidaritet-i-eu/
Tak til DEO.

Statsministeren siger Nederlandene

Statsminister Mette Frederiksen henviste under en pressekonference om den tilspidsede coronasituation i begyndelsen af december også helt specifikt til situationen i Nederlandene. Det var netop det navn, hun brugte foran de rullende kameraer: Nederlandene. Har nogen af seerne eller lytterne misforstået ordet? Det tror vi næppe.  Tør man derfor håbe, at diverse avis-, radio- og fjernsynsredaktioner rundt omkring i det danske land følger eksemplet? 
Nederlandene er det officielle navn på landet, og det kan godt bruges. Skriftligt, men også mundtligt, som Mette Frederiksen gjorde d. 8. december:

Hele talen, som blev sendt live d. 8.12.21., kan læses her

https://www.stm.dk/presse/pressemoedearkiv/pressemoede-onsdag-den-8-december-2021/

De første tomater fra Nederlandene

Når man køber grøntsager i danske dagligvarebutikker, står der ofte “Holland” som oprindelsesland. Nu er den første supermarkedskæde imidlertid begyndt at bruge Nederlandene som landebetegnelse for frugt og grønt fra tulipanlandet. Det falder i vores smag. Vi nærer derfor håbet, at man en skønne dag som en selvfølge kan købe et bundt radiser, en pakke tomater, en pose peberfrugter m.fl. med denne landebetegnelse på etiketten. Uanset om man så handler i en nærbutik, hos købmanden rundt om hjørnet eller i en discountkæde. Oprindelsesland? Nederlandene!

Sabine Kirchmeier: “Der er altid noget nederlandsk, der spøger bagved”

Danmarks Radio har i den seneste tid gjort godt brug af den særlige ekspertise, som Sabine Kirchmeier råder over. 

Den tidligere direktør for Dansk Sprognævn er således blevet hevet ind i studiet hos P1 og senere hos P4 i forbindelse med udsendelser om det danske sprog.  

P1 programmet ”Klog på Sprog” viede d. 8.januar 2021 en hel udsendelse på sømændenes sprog. 

Nærmere sagt var der fokus på de mange udtryk, der via søfarten er sivet ind i det danske sprog. Hvor stammer disse udtryk fra?

– Mange af dem kommer fra nederlandsk, siger Sabine Kirchmeier i udsendelsen, 

– Især nederlandsk og frisisk har været leveringsdygtige i høj grad i ord og udtryk, fortsætter hun.

– Det kan fx være ord som lod, skot. Der er rigtig mange af dem. Bedding fx. er også et ord, der kommer fra nederlandsk.

– Når man begynder at kigge på dem, er der altid et eller andet nederlandsk, der spøger bagved, siger Kirchmeier.

– Hvad så med “at bringe et skib flot”? Det har jo næppe noget at gøre med, at det er særligt pænt at kigge på? spørger radioværten Adrian Hughes.

– ‘Et skib der er flot’, kommer fra nedertysk eller nederlandsk, svarer Kirchmeier. Hun tilføjer at ordet er beslægtet med at flyde og at det efterhånden har fået en anden betydning:

– På dansk har man efterfølgende udviklet ordet flot til også at betyde ‘pænt’. 

Sekvensen kan høres ca.12.20 min. inde i udsendelsen : https://www.dr.dk/radio/p1/klog-pa-sprog/klog-pa-sprog-2021-01-08

Den 24. marts 2021 gæstede sprogforskeren Kirchmeier igen DR, denne gang P4 programmet ‘Formiddag på 4’eren’. 

Her vælger Sabine Kirchmeier bevidst landebetegnelsen Nederlandene, når der er tale om hvor meget undervisning på engelsk, der forekommer i de enkelte europæiske lande. 

– På danske universiteter er der allerede en hel del uddannelser, som kun foregår på engelsk, siger Kirchmeier. Og dermed ligger Danmark i top:

– I forhold til Europa kan vi sammenligne os med finnerne, som også ligger meget højt, og Nederlandene.

Sekvensen kan høres fra ca. 33.30 min. inde i udsendelsen:

https://www.dr.dk/radio/p4/formiddag-pa-4-eren/formiddag-pa-4-eren-2021-03-24

Sabine Kirchmeier bruger bevidst og konsekvent betegnelserne nederlandsk for sproget og Nederlandene for landet. Det er meget glædeligt. Det er et eksempel til efterfølgelse.