Forsvarsministeriet omtaler Nederlandene korrekt. De danske medier burde følge trop, men gør det desværre ikke. Hvornår skifter de kurs? Det kunne de godt i tilfældet Hviderusland, som nu kaldes overalt Belarus. Hvorfor ikke når det drejer som nabolandet Nederlandene?

Her følger hele pressemeddelelsen fra minister Jakob Ellemann Jensen:

Danmark vil donere 19 F16-kampfly til Ukraine.

Regeringen er nu parat til at donere danske F16-fly sammen med Nederlandene.

20. august, 2023 – Kl. 17.55

Volodymyr Zelenskyj landede i Skrydstrup sammen med sin kone Olena og blev taget imod af kronprinsesse Mary og statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsmininster Jakob Ellemann-Jensen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).Volodymyr Zelenskyj landede i Skrydstrup sammen med sin kone Olena og blev taget imod af kronprinsesse Mary og statsminister Mette Frederiksen, forsvarsmininster Jakob Ellemann-Jensen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Forsvarsministeriet. Danmark har sammen med Nederlandene stået i spidsen for etableringen af den internationale træningskoalition på F16-kampfly. Koalitionen blev annonceret på NATO-topmødet i Vilnius sammen med ni andre allierede og skal sikre træning af det ukrainske luftvåben i anvendelsen af bl.a. F16-kampfly.Regeringen er nu sammen med Nederlandene parat til også at donere F16-fly til Ukraine, der længe har været efterspurgt af Ukraine. Kampflyene skal bl.a. bidrage til, at Ukraine kan forsvare sit luftrum mod Ruslands ulovlige aggression. Danmark vil arbejde for, at andre lande tilslutter sig koalitionen og bidrager til den ukrainske forsvarskamp.– Træningen af ukrainske piloter er første, nødvendige skridt til at give dem færdigheder og forudsætninger til kunne anvende flyene. Næste skridt til at sikre Ukraines luftrum er, at Vesten stiller kampfly til rådighed for piloterne til Ukraines kamp mod den russiske invasion. Det vil tage tid, før det sker. Regeringen har fået opbakning fra Det Udenrigspolitiske Nævn til en gradvis donation af 19 danske F16-kampfly til Ukraine, siger forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen.- Danmark står stålfast ved Ukraines side, og donationen af F-16 kampfly er endnu et klart eksempel på vores urokkelige støtte til Ukraines frihedskamp mod den forsatte russiske aggression. Danmark vil gøre alt, hvad vi kan for at udvide koalitionen, sådan at flere lande kan hjælpe med levering af de F-16 kampfly, som Ukraine mangler for at styrke sit luftforsvar, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.– Det er vigtigt, at vi fortsætter vores stærke støtte til Ukraine, og at vi hjælper Ukraine med at styrke forsvaret af det ukrainske luftrum mod Ruslands fortsatte angreb. Første skridt vil være træning af piloter, hvilket vi nu går i gang med. Jeg er glad for den brede opbakning fra et stort flertal af Folketingets partier, siger forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen.En donation af F-16 kampfly forudsætter amerikansk juridisk tilladelse til overførsel af kampflyene til Ukraine. Derudover afhænger en endelig donation af kampfly af træning og de rette forudsætningsskabende støttestrukturer i Ukraine til at anvende kampflyene. Donationen vil ske gradvist, så det ikke påvirker Danmarks planlagte overgang til F35 kampfly.Udgifter forbundet med donationen forudsættes finansieret inden for Ukrainefonden.

I en artikel om komponisten Ludwig van Beethoven placerer Weekendavisen d. 24. marts 2023 Leuvens universitet i et naboland. “KU Leuven i Holland”, læser vi. Byen Leuven ligger i Belgien, og dets universitet er bortset fra det, det ældste i Benelux.

• 

Hvor slem er fejlen? Ikke værre end når fx. et tysk medie som Der Spiegel ville placere Aarhus Universitet i Sverige. Desværre er der ikke tale om en enkeltstående fejl. For mere end tyve år siden startede vi vores lille kamp netop, da vi konstaterede at danske medier, forlag og myndigheder meget ofte sløser med fakta om Nederlandene. Det har i al den tid ikke ændret sig.

Holland – vi siger det endnu engang – er ikke et land, men en region i den vestlige del af Nederlandene. Hvis man på dansk forenkler et helt land til ‘Holland’ går der i sagens natur en del nuancer tabt, såsom da for nogle år siden den verdensberømte sydnederlandske maler Pieter Breugel i danske aviser blev kaldt ‘hollænder’. Men den onde hollanditis stopper ikke her.

Som ovenstående fejl viser, puster man ‘Holland’ på dansk så meget op, at det engang imellem omfatter dele af Belgien. Det omvendte sker aldrig. Hverken det ene – at kalde Nederlandene for Holland – eller det andet – at lægge dele af Belgien ind under ‘Holland’ – er korrekt i politisk, historisk, økonomisk og geografisk henseende. Hvis den faktuelle sandhed overhovedet spiller nogen rolle, og det gør den da må vi håbe, burde danske medier omgående ændre praksis og vise mere respekt for Belgien og Nederlandene.

Kronprinsesse Mary har i juni i år (2022) besøgt universitet i Leiden, hvor hun interesserede sig for, hvordan det nederlandske sundhedssystem gør brug af højteknologiske løsninger. Det læser vi på kongehusets hjemmeside. Besøget var del af et større dansk erhvervsfremstød, som kronprinsparret stod i spidsen for. Det danske kongehus bruger konsekvent begrebene Nederlandene og nederlandsk, og det skelner mellem Nederlandene og Holland, når det fx. på Instagram skriver  at “3,7 millioner hollændere bor i provinsen Sydholland.” Et antal journalister var rejst med de kongelige. Landsdækkende medier såsom Berlingske Tidende eller DR har i rapporteringen om kronprinsparrets besøg dog lidt af den sædvanlige hollanditis: De har omtalt landet som “Holland”.  Man spørger sig, hvorfor medierne har det så svært med en simpel sandhed? Selvom mange danskere bruger betegnelsen Holland, bliver det ikke mere korrekt af den grund. Vi må konstatere, at det danske kongehus går forrest hvad folkeoplysning om et tæt beslægtet naboland angår. 

https://www.kongehuset.dk/kalender/d-k-h-kronprinsen-og-kronprinsessen-foretager-erhvervsfremstoed-i-nederlandene-1

En interessant kritik fra sprogforsker Peter Bakker, Aarhus Universitet om den første danske grammatiklærebog for nederlandsk. Jeg citerer fra websted Lingoblog: “Nederland er landet, som I danskere kalder for “Holland”, og sproget hedder “nederlandsk”, ikke “hollandsk”. Holland er en lille del af Nederlandene. Det er de officielle navne. Heldigvis kalder Flemming Ravn sproget ved dets rette navn. Han er autodidakt i sproget, og han har skrevet bogen, fordi han kan lide sproget.”

Her følger Bakkers kritik af bogen. https://www.lingoblog.dk/nederlandsk-grammatik-og-ordforraad-en-laerebog/?fbclid=IwAR2W3J-6ekqIJbI9wODS4G6X1bDfGt6YbR1B-x_N1KvWmttRmJZTZRa5OU4

Nederlandsk. Grammatik og ordforråd. En lærebog.

09/02/2021 Af Peter Bakker

Ifølge forfatteren Flemming Ravn, som underviser i sprog på gymnasiet, er bogen den første nederlandske grammatikbog på dansk. Så vidt jeg ved, har han ret. Der findes dansk-hollandsk ordbøger (de mener vel ”nederlandsk”), og der er nogle få parlørs for nederlandsk på dansk, men ikke nogen grammatik.

Nederland er landet, som I danskere kalder for “Holland”, og sproget hedder “nederlandsk”, ikke “hollandsk”. Holland er en lille del af Nederlandene. Det er de officielle navne. Heldigvis kalder Flemming Ravn sproget ved dets rette navn. Han er autodidakt i sproget, og han har skrevet bogen, fordi han kan lide sproget.

Det var en blandet oplevelse at læse bogen. Jeg synes, den var overraskende spændende at læse, og jeg lærte en masse om mit eget sprog og om dansk, men der var også nogle, lad os sige, overraskende ting i bogen.

Hedvig Skirgård har en blog, der hedder “Humans Who Read Grammars”. Jeg er én af dem, der gør. Jeg læser oftest grammatikker af eksotiske sprog, ikke sprog jeg kender. Jeg har i hvert fald en del erfaring i grammatiklæsning. Denne grammatik er unik i sin metode, og det kunne føre til en ny trend inden for grammatikskrivning.

Data til grammatikker kommer generelt, afhængigt af typen, fra en af følgende kilder:

1. Feltarbejde: Lingvister samler data (ord, beretninger, lister af bøjninger) – helst via lydoptagelser – og prøver så at finde systemet for at lave en systematisk sprogbeskrivelse.
2. Publicerede gamle tekster: Det er specielt tilfældet med døde sprog som latin og hittitisk, men også mange andre grammatikker er baseret på, hvordan mennesker skriver. Russerne plejede især at citere de bedste digtere i deres sprogbeskrivelser.
3. Samtaler: Dem, der skriver en samtalegrammatik, fokuserer ofte på en begrænset antal fænomener, men målet er vel en komplet grammatisk beskrivelse.
4. Indsigter i sprog, man har som modersmålstalende: Man skriver så en grammatik om sit eget sprog, og der bruger man vel også introspektion.

Flemming Ravns grammatik er helt unik i sin metode, da den er baseret på elektroniske tekster på nettet, især fra aviser. Han har studeret artikler og overskrifter, og med sit kendskab til andre germanske sprog og brug af ordbøger har han nemt kunnet forstå og oversætte teksterne. Så har han systematiseret sit data, og kapitlerne er organiseret omkring formelle grammatiske kategorier: substantiver, adjektiver, demonymer, pronominer, konjunktioner, præpositioner, verber, adverbier, nægtelser, sætninger/spørgsmål og tal/tid/datoer. Han slutter bogen med et kapitel ”lidt om flamsk”. Han forklarer, hvad disse typer ord er, og så har han mange eksempler – både ord, men også sætninger – hvor ordene bruges.

Bogen er også unik, idet der gives utrolig mange opremsninger af former. Mange lister med adjektiver, navneord, eksempler på bydeformer, ugedage, you name it. Der er endda et helt kapitel med navne for lande, områder, kontinenter, byer, byers indbyggere osv. Maasmechelaars bor i Maasmechelen, dordtenaren er folk, der bor i Dordrecht, og de taler dordts dialekt. I andre grammatikker finder man aldrig så lange lister. Der giver man regler, deres undtagelser, undtagelser af undtagelser og højst et eksempel eller to på et fænomen. Og så er det det. For folk, der lærer sproget, er det efter min mening en fordel at have lister med tidsadverbialer, konjunktioner osv. – og derudover med realistiske eksempler på daglig sprogbrug fra nyhedsmedier.

Disse opremsninger førte hos mig til en forstærket indsigt i, at når man skal vælge mellem på den ene side en simpel, elegant, regelbaseret og abstrakt teori som generativ grammatik med meget få regler (Chomsky, Pinker) og på den anden side en mere eklektisk teori som brugsbaseret teori (Bybee, Diessel) med skemaer til hvert eneste ord, så har den brugsbaserede en klar fordel. Disse opremsninger viser, at der er så mange undtagelser – fx enkelte navneord, der ikke kan laves til adjektiver. Så er man vel nødt til at konkludere, at en brugsbaseret teori er mere realistisk. En elegant og kortfattet teori har brug for et utroligt udbredt system for alle undtagelser.

Nu har det nederlandske sprog allerede æren at at have den tykkeste ordbog i hele verden: “Woordenboek der Nederlandse Taal” i 43 dele med i alt 49.225 sider. Man arbejder desuden på verdens tykkeste grammatiske beskrivelse. Der er foreløbigt udgivet 4.222 sider i syv dele – på engelsk. Og man arbejder videre, så den bliver endnu mere komplet. I et interview med Marc van Oostendorp forklarede Hans Broekhuis, fast forfatter til grammatikken, at de stadig mangler at skrive flere tusinde sider. Han sagde også, at de stadig næsten dagligt opdager nye ting om sproget. Jeg tror, at de opdager nye undtagelser og mærkelige mønstre – også når grammatikskribenter gennemgår Flemming Ravns lister i bogen.

Flemming Ravn skal roses for at inkludere både tekster fra nederlandske og belgiske aviser, men også lydmedier, brugsanvisninger og idrætsmagasiner. En gang imellem henviser han også til Surinam i Sydamerika og til vestindiske øer, hvor nederlandsk er et officielt sprog. Standardsproget i disse lande er det samme, men der er nogle regionalismer, der er kendetegnende for Belgien og Nederland, og oversøisk nederlandsk. I alt er der over 24 millioner, der taler nederlandsk.

Titlen inkluderer både “grammatik” og “ordforråd”. Listerne er sikkert mere ordforråd end grammatik, og det er nyttigt at have disse ord samlet, hvis man vil lære sproget.

Ordforrådet i bogen er utroligt aktuelt. Man finder ord som contactopsoringssysteem, hoffelijkheid, coronauitbraak, cybercriminaliteit, releasedatum, fitnesscentrum, zes promille, prinsesje, Luca’s nieuwe basketbalschoenen, epidemioloog, gecertificeerde personal trainer og electriciteistfactuur eller fraser som “Jens Dyck, het ex-toptalent van Club Brugge”. Man genoplever nyhederne fra 2020, især idræt, politik og pandemien. Uden et spor af purisme, som man ellers møder i mange grammatikker.

Nogle gange er der sætninger, der er lidt mærkelige for mig, og jeg tror, det i langt de fleste tilfælde er fordi, der er belgicismer. Men nogle steder er der desværre også visse fejl.

Hvilken slags fejl? Nogle gang forkert køn: “het tafel” i stedet for “de tafel” (s. 18), slåfejl: fx “schoondocther” for “schoondochter” (s. 71), ikke-eksisterende ord som Thorhamer, talesprog fremfor skriftsprog som fx “hun” som 3. person flertal i stedet for “zij”, forkerte oversættelser: fx en advokat som “bijstaat”, dvs. “forsvarer”, ikke “assisterer”, som ordet i øvrigt også kan betyde, noget som kunne være en parodi på uudannet talesprog: “zij hebt een nieuwe foto op sociale media gelegt” for “zij heeft een nieuwe foto op sociale media gelegd”. Det er synd, at disse og andre fejl ikke er fanget gennem korrekturlæsning.

Generelt synes jeg, at oversættelser er gode eller godt fundet, men det sker en gang imellem, at jeg ikke er enig med oversættelsen.

Målet med bogen er at hjælpe folk, der vil lære nederlandsk, at “styrke målgruppens læring” og derudover “at denne bog vil være befordrende for opbyggeligt samvirke mellem broderfolk”. Bogen kan således “være et gavnligt værktøj for studerende, fagfolk, rejsende og alle andre”. Det synes jeg helt sikkert, at bogen bidrager til. Men hvis du lærer eller perfektionerer dit nederlandsk med hjælp fra denne bog, så skal du være forberedt på, at nogle belgiere og nederlændere ville rette dig en gang i mellem.

Bogen blev produceret utroligt hurtigt. Forfatterens forord er dateret den 16. oktober 2020, bogen udkom den 19. oktober 2020, og jeg fik et eksemplar i min postkasse den 27. oktober 2020. Det er et forlag, hvor man kan få trykt sine bøger on demand. Jeg havde en gang i mellem fået nogle fragmenter til korrektur, og forfatteren takker mig (og syv andre) i sit forord. Jeg kan dog ikke gøres ansvarlig for fejl, der stadig findes i bogen.

Bogen, der har 332 sider, omfatter også en del farvebilleder i den turistiske genre fra både Nederland og Belgien. Bogen har et meget professionelt udseende, men en ekstra omgang korrekturlæsning ville have været nødvendigt for perfekt indhold.

Flemming André Philip Ravn. 2020. Nederlandsk. Grammatik og Ordforråd. København: Bog/dk. ISBN 978-87-4302-856-7.

Bogen koster 329,00 kr. inkl. moms ekskl. forsendelse.

Morgen-Avisen Jyllands-Posten, også kendt under forkortelsen JP, begynder muligvis at lære at det hedder Nederlandene og ikke ‘Holland’. Den 4. juni 2020 bragte avisen på sit site en artikel med overskriften: Chok i EU. Nederlandene stemmer nej til stor handelsaftale. Det drejede sig om Mercosur, men dette er i denne sammenhæng ikke vigtigt. JP’s skribent Louie Pedersen skrev:

Afvisningen kommer som et chok i EU, fordi Nederlandene – som Holland nu officielt ønsker at blive kaldt – er den største eksportnation i Den Europæiske Union efter Tyskland.

Handelsaftaler i EU kan kun implementeres, hvis de ratificeres i alle medlemslande, og foruden Nederlandene har også Østrig bebudet at ville sige nej til Mercosur-aftalen.

»Afvisningen i parlamentet i Haag stiller den nederlandske regering i en vanskelig position. Mercosur-aftalen er resultatet af mere end 20 års komplicerede forhandlinger, og det vil skabe alvorlige problemer for EU, hvis aftalen falder til jorden,« siger Raoul Leering, chefanalytiker for international handel i ING.” (Citat slut)

Vi takker Louie Pedersen for sin forståelse for det rigtige landenavn og håber at han og hele redaktionen fortsætter med at kalde landet Nederlandene.

Engang imellem bliver betegnelserne nederlandsk for sproget hhv. Nederlandene for landet ikke censureret i de danske aviser.Det var tilfældet med anmeldelsen af den flamske forfatter Lize Spits oversatte bog „Det Smelter”  i Politiken sidste år. Vi glemte at bringe nyheden, men da den er glædelig, er det ikke for sent.Her er det takket været den flamske litteraturfond at betegnelsen nederlandsk blev brugt af forlaget Rosinante. Litteraturfonden går aktivt ind for betegnelsen nederlandsk. Det gør den i henhold til den sprogunion, som Nederlandene og Flandern danner.Kulturredaktører på danske aviser kan som regel også se, at det ikke skader og viderebringe dette faktum. De censurer ikke. Derfor for en gangs skyld nederlandsk. Hurra!Et eksempel til efterfølgelse i Politikens øvrige spalter, ville man mene.

Vi skrev til Politikens redaktion følgende  læserbrev: 

I anledning af Bruegel-udstillingen i Wien skriver Politiken at renæssancemaleren Pieter Bruegel den Ældre blev født i Brabrant i Holland (Pol., d. 8.12.2018, 3. sektion). Denne påstand vidner om uvidenhed. Kort sagt svarer det at sige “Brabant i Holland”  til for eks. “Jylland i Sjælland.” Det går altså ikke.

Brabant (ikke Brabrant, som der står i teksten) var i Bruegels tid et hertugdømme og en del af de 17 nederlandske provinser – stort set Benelux-området i dag – under den habsburgske kejser Karl den Femte, svoger til Christian den Anden. En af kejserens titler var netop “Herre af Nederlandene.” Holland var på Bruegels tid også én af disse 17 provinser, men heller ikke mere. Derfor er det historisk ukorrekt at placere Brabant i Holland, på et tidspunkt da Brabant faktisk spillede en større rolle end grevskabet Holland. Det er også geografisk ukorrekt. Holland er i dag stadigvæk kun en del af Nederlandene, d.v.s. af den nuværende stat med dette navn. Ja, landet som mange danskere desværre kalder Holland, har aldrig selv betegnet sig sådan, men helt klart som Nederlandene.

Og hvad så med Brabant? Dette findes i dag som en provins  i både den nuværende stat Nederlandene (den nordlige del af Brabant) og i den nuværende stat Belgien (den sydlige del af Brabant). Problemet med at placere berømtheder som Bruegel i Holland er, at det både geografisk óg historisk skaber unødig forvirring og i hvert fald ikke er med til at oplyse læserne.

Politiken ønskede ikke at publicere vores indlæg.  Fejl og Fakta- redaktør Bjarne Schilling mente ikke at der var begået en fejl.  

Miljø- og fødevarerminister Jakob Ellemann-Jensen viser vejen: Amsterdampartnerskabet har intet at gøre med ‘Holland’ men med Nederlandene.

Se her hans pressemeddelelse:

Amsterdampartnerskab til EU: Stop skovrydningen

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har som formand for Amsterdam-partnerskabet sendt et brev til EU-Kommissionen, hvor han beder den tage initiativ til en handlingsplan imod afskovning.

9. november 2018

Hvert år ryddes der skov større end Danmarks samlede areal. Det meste for at gøre plads til mere landbrugsjord – især i troperne. Det øger den globale opvarmning og skader biodiversiteten.

Danmark er formand for det såkaldte Amsterdam-partnerskab, der består af Tyskland, Nederlandene, Frankrig, Italien, Storbritannien og Norge. Her har Danmark arbejdet for, at partnerskabet kommer med en fælles opfordring til EU-Kommissionen. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har på vegne af Danmark og partnerskabet nu sendt et brev til Kommissionen. Ministeren opfordrer Kommissionen til snarest muligt at tage skridt til en EU-handlingsplan mod afskovning.

– Vi har kun en jordklode. Den skal vi værne om på bedst mulig måde. Afskovning er med til at ødelægge naturlig biodiversitet og lokale økosystemer. Det bidrager til at øge den globale opvarmning. Derfor skal vi hurtigst muligt handle og sikre, at bæredygtig produktion og forbrug erstatter rovdriften på naturen, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Vejen til at sikre mindre afskovning er dog ikke let. Der er global rift efter varer, der ofte er forbundet med afskovning. Palmeolie, soja og kakao skal fremover produceres bæredygtigt og uden at øge afskovningen. Danmark er blandt andet storimportør af soja til foder i landbruget.

– I Danmark skal vi mindske vores bidrag til afskovningen. Jeg har netop lanceret en handlingsplan for, hvordan Danmark kan få bæredygtige proteiner. Det danske erhvervsliv har også gode initiativer, eksempelvis har de lige lanceret Dansk Protein Innovation. Det skal styrke den danske produktion af bæredygtigt protein til blandt andet foder, fødevarer og pharma. Det er godt både for vores natur og økonomi, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Samtidig opfordrer ministeren til, at erhvervet stiller krav til soja og palmeolie. En mulighed er, at virksomhederne køber certificeret palmeolie og soja, så man støtter op om ansvarligt produceret soja. Alle danske supermarkeder har i dag indkøbspolitikker om palmeolie.