Vrøvl i Politiken: “Brabant i Holland”

Vi skrev til Politikens redaktion følgende  læserbrev: 

I anledning af Bruegel-udstillingen i Wien skriver Politiken at renæssancemaleren Pieter Bruegel den Ældre blev født i Brabrant i Holland (Pol., d. 8.12.2018, 3. sektion). Denne påstand vidner om uvidenhed. Kort sagt svarer det at sige “Brabant i Holland”  til for eks. “Jylland i Sjælland.” Det går altså ikke.

Brabant (ikke Brabrant, som der står i teksten) var i Bruegels tid et hertugdømme og en del af de 17 nederlandske provinser – stort set Benelux-området i dag – under den habsburgske kejser Karl den Femte, svoger til Christian den Anden. En af kejserens titler var netop “Herre af Nederlandene.” Holland var på Bruegels tid også én af disse 17 provinser, men heller ikke mere. Derfor er det historisk ukorrekt at placere Brabant i Holland, på et tidspunkt da Brabant faktisk spillede en større rolle end grevskabet Holland. Det er også geografisk ukorrekt. Holland er i dag stadigvæk kun en del af Nederlandene, d.v.s. af den nuværende stat med dette navn. Ja, landet som mange danskere desværre kalder Holland, har aldrig selv betegnet sig sådan, men helt klart som Nederlandene.

Og hvad så med Brabant? Dette findes i dag som en provins  i både den nuværende stat Nederlandene (den nordlige del af Brabant) og i den nuværende stat Belgien (den sydlige del af Brabant). Problemet med at placere berømtheder som Bruegel i Holland er, at det både geografisk óg historisk skaber unødig forvirring og i hvert fald ikke er med til at oplyse læserne.

Politiken ønskede ikke at publicere vores indlæg.  Fejl og Fakta- redaktør Bjarne Schilling mente ikke at der var begået en fejl.  

Miljø- og fødevareminister ved at det hedder Nederlandene

Miljø- og fødevarerminister Jakob Ellemann-Jensen viser vejen: Amsterdampartnerskabet har intet at gøre med ‘Holland’ men med Nederlandene.

Se her hans pressemeddelelse:

Amsterdampartnerskab til EU: Stop skovrydningen

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har som formand for Amsterdam-partnerskabet sendt et brev til EU-Kommissionen, hvor han beder den tage initiativ til en handlingsplan imod afskovning.

9. november 2018

Hvert år ryddes der skov større end Danmarks samlede areal. Det meste for at gøre plads til mere landbrugsjord – især i troperne. Det øger den globale opvarmning og skader biodiversiteten.

Danmark er formand for det såkaldte Amsterdam-partnerskab, der består af Tyskland, Nederlandene, Frankrig, Italien, Storbritannien og Norge. Her har Danmark arbejdet for, at partnerskabet kommer med en fælles opfordring til EU-Kommissionen. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har på vegne af Danmark og partnerskabet nu sendt et brev til Kommissionen. Ministeren opfordrer Kommissionen til snarest muligt at tage skridt til en EU-handlingsplan mod afskovning.

– Vi har kun en jordklode. Den skal vi værne om på bedst mulig måde. Afskovning er med til at ødelægge naturlig biodiversitet og lokale økosystemer. Det bidrager til at øge den globale opvarmning. Derfor skal vi hurtigst muligt handle og sikre, at bæredygtig produktion og forbrug erstatter rovdriften på naturen, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Vejen til at sikre mindre afskovning er dog ikke let. Der er global rift efter varer, der ofte er forbundet med afskovning. Palmeolie, soja og kakao skal fremover produceres bæredygtigt og uden at øge afskovningen. Danmark er blandt andet storimportør af soja til foder i landbruget.

– I Danmark skal vi mindske vores bidrag til afskovningen. Jeg har netop lanceret en handlingsplan for, hvordan Danmark kan få bæredygtige proteiner. Det danske erhvervsliv har også gode initiativer, eksempelvis har de lige lanceret Dansk Protein Innovation. Det skal styrke den danske produktion af bæredygtigt protein til blandt andet foder, fødevarer og pharma. Det er godt både for vores natur og økonomi, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Samtidig opfordrer ministeren til, at erhvervet stiller krav til soja og palmeolie. En mulighed er, at virksomhederne køber certificeret palmeolie og soja, så man støtter op om ansvarligt produceret soja. Alle danske supermarkeder har i dag indkøbspolitikker om palmeolie.

 

Statsministeren mødes med Nederlandenes premierminister

Statsminister Lars Løkke Rasmussen ved det godt. Landet sydvest for Danmark hedder Nederlandene! Tak til Lars Løkke Rasmussen.

Her er meddelelsen på statsministeriets officielle webside:

Statsministeren mødes med Nederlandenes premierminister, Sydkoreas præsident og Vietnams premierminister

05.10.18

Den 20. oktober 2018 mødes statsminister Lars Løkke Rasmussen med Nederlandenes premierminister Mark Rutte, Sydkoreas præsident Moon Jae-in og Vietnams premierminister Nguyễn Xuân Phúc.

De tre statsledere og regeringschefer er i København for at deltage i P4G-topmødet, der er et af de største grønne topmøder i år. Danmark er vært for topmødet, hvor topministre, ledere fra nogle af verdens største virksomheder, repræsentanter fra civilsamfundet, investorer og unge iværksættere mødes for at etablere nye partnerskaber, der kan lede til en mere bæredygtig udvikling for hele kloden.

***

Pressen har mulighed for at dække møderne.

Presse, der ønsker at dække dem, skal akkrediteres. Informationer om de forskellige pressemuligheder og akkreditering fremgår af IPC’s hjemmeside på www.ipcd.dk.

Bemærk, at tidsfristen for tilmelding er onsdag den 10. oktober 2018 kl. 10.00.

Kun presse, der har opnået akkreditering og efterfølgende fået tildelt poolplads, vil kunne få adgang.

Spørgsmål vedr. akkreditering og pools rettes til IPC.

***

Yderligere oplysninger hos ledende pressesekretær Sabrina Drevsfeldt Theil, telefon 33 92 22 62.

Overset sensation fra Amsterdam

Anmelderen Jørgen Johansen i Berlingske om bogen Små titaner af den nederlandske forfatter Nescio:

Overset sensation fra Amsterdam får det til at risle frydefuldt ned ad ryggen

Han skrev under pseudonym for ikke at skade sin karriere. I dag sidestilles han med Kafka og Beckett. Den nederlandske forfatter, der kaldte sig Nescio – »jeg ved det ikke« – har hidtil været overset herhjemme. Hvorfor er ikke til at vide.

 

Det lille ambitiøse kvalitetsforlag Jensen & Dalgaard har leveret en af denne bogsæsons stilfærdige sensationer. Med udgivelsen af nederlandske Nescios »Små titaner« introducerer forlaget en af den europæiske litteraturs uden tvivl mest oversete avantgarde-forfattere på dansk, og når det så viser sig, at de ni tekster, der er samlet og overbevisende oversat i bogen, i hvert tilfælde for nogle stykkers vedkommende er små mesterværker, er der god grund til at klappe i hænderne.

At Nescios bemærkelsesværdige forfatterskab, der er blevet sidestillet med Kafkas, Samuel Becketts og F. Scott Fitzgeralds, for nu at gribe ned i posen med de største navne, så længe har været en stort set velbevaret hemmelighed, er i høj grad forfatterens eget ansvar.

 

BMINTERN – ccc

 

Små titaner Forfatter: Nescio. Oversætter: Miriam Boolsen. Sider: 190. Pris: 268 kr. Forlag: Jensen & Dalgaard.

Bosch var ikke hollænder

I Jyllands-Posten 21 marts bliver Hïeronymus Bosch kaldt en ’hollandsk maler’. Ja, maler var han sandelig, og hvilken maler! Det prøver Uffe Christensen med rette at forklare i sin artikel. Men ’hollandsk’ kan han ikke have været.

Bosch levede i 1400-tallet i ‘s-Hertogenbosch i Brabant, et ikke helt uvigtigt hertugdømme og lige som grevskabet Holland en del af Nederlandene, først under den burgundiske krone, senere under den habsburgske krone. ’s-Hertogenbosch (til daglig kaldt Den Bosch) er i dag hovedstaden i provinsen Noord-Brabant i det nuværende kongerige Nederlandene. Andre dele af det daværende hertugdømme ligger i dag i kongeriget Belgien.

At betegne maleren Bosch (også kaldt Jeroen Bosch, noget jeg ligeledes savnede i artiklen) som hollandsk maler er en fejl, der vil noget i flere henseender. Han burde kaldes nederlandsk maler, til nød sydnederlandsk maler og – om man vil – brabantsk maler. Hvorfor Jyllands-Posten (og alle danske medier) uanset dette og de historiske fakta bliver ved med at kalde alt for hollandsk og Holland, når det drejer sig om det nuværende kongerige Nederlandene, er mig en gåde. Oplysende er det ikke og opbyggende heller ikke. Snarere dumt.